Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kan du spotte sandt og falsk om type 2-diabetes? For selv jeg synes, at det er svært

Det vrimler nemlig med tips, råd og holdninger til type 2-diabetes, hvor noget er ren underholdning, noget bygger på solid viden, mens andet er decideret misvisende og ikke dokumenteret.

Artiklens øverste billede
Tegning: Martin Frøsig

Hvis jeg var én af de 250.000 danskere, der har fået diagnosen type 2-diabetes, ville jeg være forvirret. Ja, ikke bare det. Jeg ville være urolig, bekymret og overvældet i en grad, at jeg ville være tæt på at give op.

For der er godt nok mange meninger om, hvad type 2-diabetes er for en sygdom, og hvad man kan gøre ved den. Der udgives bøger med titler som ”Ud af diabetes 2: Alt hvad du skal vide for at blive rask”, ”Spis dig slank efter dit blodsukker”, bøger om kålkure m.m., hvor både veletablerede og selvbestaltede sundhedsprofessionelle, ofte i partnerskab med kokkekendisser og madguruer, ytrer deres bud på, hvordan man med særlige leveregler kan kurere sig selv for overvægt og type 2-diabetes.

På Steno Diabetes Center Copenhagen, som er Skandinaviens største diabeteshospital, arbejder vi på at forebygge type 2-diabetes, underviser sundhedsprofessionelle og personer med sygdommen, forsker i bedre behandling og arbejder på at tilpasse behandlingen til den enkeltes præferencer og ressourcer. Vi har opbygget vores viden gennem mangeårig forskning og i det daglige kliniske møde med personer, der har type 2-diabetes.

Vi møder personer med type 2-diabetes, der ikke aner deres levende råd om, hvad de skal stille op med deres sygdom og de mange divergerende råd.

Vi ser i dagligdagen de negative effekter af udmeldinger om kure for type 2-diabetes og de ofte forsimplede budskaber om, hvordan sygdommen kan kommes til livs. Vi møder personer med type 2-diabetes, der ikke aner deres levende råd om, hvad de skal stille op med deres sygdom og de mange divergerende råd.

Man kan klandre os sundhedsprofessionelle for generelt ikke at have været gode nok til at omsætte vores faglige viden, så den forstås af den brede offentlighed. Omvendt kan man også beskylde medierne for at have en forkærlighed for at kommunikere sensationelle budskaber i den brede offentlighed med varierende grad af dokumentation. Det er dette billede, den almindelig borger har svært ved at navigere i, og det bør vi kunne gøre bedre.

Først og fremmest ser jeg det som en positiv ting, at mange søger viden om type 2-diabetes. Det viser stor interesse for, hvordan man med redskaber som sund kost, motion, moderat alkoholforbrug og rygestop kan rykke sin sundhed og livskvalitet i den rigtige retning. Det er der brug for, særligt fordi store undersøgelser, som f.eks. Den Nationale Sundhedsprofil, viser, at det går den forkerte vej med danskernes sundhed. Overvægt er mere almindeligt end normalvægt, og flere unge er igen begyndt at ryge.

Desværre peger mange tips og råd i helt forskellige retninger. Samtidig kommer rådene mange steder fra. Nogle bygger på mangeårige medicinske studier, andre på egne oplevelser, andre igen fra salgsmateriale til kurser, bøger og kostplaner.

Det kan være næsten umuligt at gennemskue fagligheden bag de mange råd. Det er en skam, for netop personer med en krævende og kronisk sygdom som type 2-diabetes er ofte i en livssituation, hvor der netop er brug for støtte til forstå kompleksiteten i sygdommen og derfra træffe nogle sunde og personlige valg, der bygger på solid viden.

Man kunne spørge, om det ikke var muligt at lave en guide til de mange sundhedsråd, vi hver dag bliver bombarderet med. Det er dog lettere sagt end gjort at skelne skarpt mellem gode og dårlige råd, når det gælder en sygdom som type 2-diabetes. Der er ingen tvivl om, at sygdommens udvikling kan bremses effektivt ved hjælp af vægttab, sund kost og motion. Det er påvist i et utal af videnskabelige studier, ligesom mange med type 2-diabetes oplever bedre sundhed og livskvalitet, når de lykkes med livsstilsændringer.

Sund kost og motion er derfor et godt råd til at leve bedst muligt med sygdommen eller forebygge, at den udvikler sig.

Til gengæld er det et dårligt råd, hvis målet med indsatsen er at kurere diabetes. Ganske vist kan en stram livsstil holde type 2-diabetes i ave i måneder til år, men i det øjeblik, man ikke er i stand til at holde den stramme livsstil, vil sygdommen atter blusse op. Indtil nu er der ingen studier, der har kunnet vise, at særlige kostvaner eller leveregler livslangt kan helbrede type 2-diabetes.

Det avler skyld og skam over, at man ikke ”bare tager sig sammen” og helbreder sig selv.

Der er enorm stor forskel på de to råd. Det første motiverer til at gøre en indsats og skabe et godt liv med type 2-diabetes ved hjælp af livsstilsændringer. Det andet avler skyld og skam over, at man ikke ”bare tager sig sammen” og helbreder sig selv. I værste fald demotiverer det helt til at gøre en indsats.

Det er heller ikke sådan, at den nuværende viden om type 2-diabetes er hugget i granit, men derimod sådan, at den hele tiden udvikler sig. Heldigvis, for dermed bliver vi konstant klogere på sygdommen, hvordan den opstår, og hvordan vi behandler den. Det betyder, at den underbyggede sandhed i går ikke nødvendigvis er den, vi har i dag eller i morgen – og rådene om sygdommen udvikler sig derfor også konstant.

I dag ved vi, at type 2-diabetes er en alvorlig og kompleks sygdom. Den findes i mange stadier og kan give en lang række alvorlige komplikationer som f.eks. hjerteproblemer, amputationer og øjenskader.

Ny viden har også vist, at type 2-diabetes kan opdeles i flere underkategorier, der hver især kræver sin egen behandlingsmetode. Dvs. man i fremtiden sandsynligvis kan få en langt mere præcis og skræddersyet behandling, fordi vores viden om sygdommen bliver mere og mere finmasket. Man kan med denne nye viden også undgå at overmedicinere særlige undertyper af sygdommen.

Det kræver stor viden at have overblikket over en kompleks sygdom som type 2-diabetes, hvorom vores viden til stadighed udvikler sig. Samtidig kræver den, at man inddrager den person, der har type 2-diabetes, så anvendelse af ny solid faglig viden og hverdagslivet kan gå hånd i hånd.

Det komplekse kan dog være svært at formidle. Jeg deltog f.eks. i efteråret i et indslag i ”Go’ morgen Danmark”, der postulerede, at man via en særlig, grøn diæt kunne kurere sin diabetes. Min intention var at forklare, at der ikke er videnskabeligt belæg for den påstand, og at man som person med type 2-diabetes derfor ikke har grund til at føle fiasko, hvis man ikke lykkes med at kurere sig selv. Jeg kom nu ingenlunde i mål med mit budskab. Min viden passede ganske enkelt så dårligt ind i indslagets vinkel, at jeg mest af alt fremstod som en ikke-omstillingsparat-villig professor med nejhatten trukket godt og grundigt ned over både øjne og ører. For mig at se er det ærgerligt. Vi sundhedsfaglige deler gerne vores viden. Medier er dygtige formidlere, og tilsammen kan vi støtte hinanden i at gøre det bedre til gavn for befolkningen.

På Steno Diabetes Center Copenhagen prøver vi at løfte vores del af opgaven, bl.a. ved at inddrage personer med diabetes, da de er eksperter i hverdagslivet med diabetes. Vi har videnscaféer og et online videnscenter på vej. Desuden har vi set vores egen kommunikation efter i sømmene og fokuseret på ansvarlig forskningsformidling til den brede offentlighed, hvor vi kun melder underbyggede forskningsresultater ud.

Heldigvis er vi ikke alene om den type initiativer, der skal bidrage til høj kvalitet i formidlingen af sundhedsstof. Andre videnstunge institutioner som Aarhus Universitet og Lægemiddelstyrelsen er også godt i gang, ligesom medier som Videnskab.dk arbejder med et charter for ansvarlig forskningsformidling.

Det er en positiv udvikling, som forhåbentlig langt flere vil være en del af, både vidensinstitutioner og medier. Tilsammen kan vi formidle solid faglig viden på en ligefrem facon, der bidrager til afklaring frem for forvirring og i sidste ende reelt bidrager til at forbedre hverdagen og livskvaliteten for et utal af personer med kroniske sygdomme og deres pårørende.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.