Jeg ønsker ikke at støtte den økologiske missionsbølge

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

For en tid siden fik jeg besøg af to nydelige herrer, der bankede på og ville sælge et budskab om jordens undergang. Efter en venlig snak forlod de stedet igen. De tilhørte en sekt, der gerne ville frelse mennesker. For mig må de selvfølgelig gerne missionere, hvis de kan få folk til at åbne døren, men jeg vil ikke være med til at give tilskud til missionen. Det synes jeg heller ikke, det offentlige Danmark skal.

Jeg har det på samme måde med den økologiske missionsbølge. Folk må selvfølgelig gerne købe økologi, hvis de vil det, men jeg ønsker ikke at støtte den, og jeg synes heller ikke, at staten skal gøre det. Nogle gange minder økologibølgen om en tsunami, som er svær at komme udenom.

Det er mærkeligt, at økologien er blevet en sag for pæne mennesker med de rigtige meninger. I øjeblikket er de fleste af os optagede af klimaet, og det er en kendsgerning, at økologien rammer klimaet ekstra hårdt. Ifølge den grønne tænketank Concito udleder økologiske fødevarer 25-30 pct. mere CO₂ end tilsvarende konventionelle produkter. Hvis man bruger 1 kg økologisk hvedemel udleder man 1,9 kg CO₂. Hvis man bruger 1 kg konventionelt fremstillet mel er udledningen 1,5 kg.

Det vil altså sige, at man hver gang man putter en økologisk pakke mel i indkøbskurven belaster klimaet mere, end hvis man valgte anderledes.

Økologer hævder ofte, at økologiske fødevarer er

end konventionelle fødevarer. Det er svært at bevise rent videnskabeligt. Det er nærmest en trossag. Der er ikke bevis for, at økologi er hverken sundere eller mere klimavenligt end andet. Det kunne være spændende, hvis forbrugerorganisationen Tænk ville gennemføre en videnskabelig undersøgelse af økologiske varer og konventionelt fremstillede. Jeg ønsker ikke at missionere den anden vej, men jeg kunne godt tænke mig at få regulære fakta på bordet. Så kunne man tage stilling ud fra dem og ikke ud fra religiøse følelser.

For nylig skrev jeg til Skagen Food, der i lang tid har bombarderet min Facebook-profil med lækre tilbud, og som jeg er temmelig fristet af. Man tilbydes en lækker fiskekasse med økologiske grønsager som tilbehør.

Jeg skrev og spurgte, om jeg kunne få konventionelle grønsager, hvis jeg bestilte måltidskasser. Der kom et venligt, overbærende svar. Skagen Food vil kun det bedste, så der er kun sunde, økologiske grønsager at få. Det var ærgerligt, for jeg ville gerne have prøvet at få en fiskekasse hver uge.

I kommentarsporet kom der så nogle uventede reaktioner fra kunder hos Skagen Food. Man afkrævede mig en forklaring på en lidt aggressiv måde. »Du kan da ikke bare skrive, at du ikke køber økologisk. Du må da forklare hvorfor,« skrev en.

En anden var ironisk og sjov og mente, at jeg bare kunne droppe den lækre Skagen fisk og købe fisk fra fiskefarme. »Det forurener endnu mere!« skrev vedkommende. »End hvad?« tænkte jeg.

Det må vel være i orden at være tvivlende over for et system, som man ikke tror på, og som man ikke har fået bevist fordelen ved.

Enhver, der kan huske de økologiske marker i 1950’erne husker også deres ringe udbytte og den udpining af jorden, der var resultatet af dyrkningen.

Hvis man er økologisk landmand, må man ikke sprøjte marken. Man ukrudtsbekæmper ved at bearbejde jorden maskinelt, og det betyder, at jorden rodes op adskillige gange i løbet af vækstsæsonen. Vibeæg, harekillinger og agerhøns foretrækker marksprøjten, der doserer præcist og som ikke roder jorden op.

Man skal helst tilføre lige så mange næringsstoffer, som man tager fra jorden. Det er svært for økologer, der ikke må bruge kunstgødning, at tilføre samme mængde næringsstof, som man fratager jorden, når man høster sin afgrøde.

Er man til økologisk kød afskrækkes man ikke af fakta om dyrenes velbefindende. Fakta siger nemlig, at spiser man økologisk svinekød, er der mange flere smågrise, der må lade livet, end hvis man holdt sig til det konventionelle grisekød. Mon de økologiske smågrises højere dødelighed er med i beregningerne?

Det bliver spændende at se, hvordan den klimamærkning, som regeringen har foreslået, kan føres ud i praksis. Det nye klimamærke vil sikkert få mange til at købe mere lokalt og tænke sig om, før man putter økologi i indkøbskurven. Klimabelastningen kan naturligvis ikke stå alene, men vil være et godt sammenligningsgrundlag.

I mange ulande er man økologer af bitter nød. Her ville man være lykkelig for kunstgødning og sprøjtemidler, men man har ikke råd. Der er mange mennesker på jorden. De vil alle gerne have noget at spise hver dag. Den økologiske mark giver 20 pct. mindre i udbytte end den konventionelle, så den stigende befolkningsmængde kræver et større areal. Det vil gå ud over klodens skove og over CO₂-udledningen, og det vil gå imod alle de bestræbelser, vi har for at redde klimaet.

Min lokale Fakta, som ellers ikke har været pågående på det økologiske område, har pludselig fyldt op med økologi, så man skal se sig godt for, hvis man vil undgå det. En spørgeskemaundersøgelse i min lokale butik havde i sidste uge en lang række spørgsmål i stil med dette: »Er du tilfreds med det økologiske udvalg i butikken?«

Det svarer til det klassiske spørgsmål ”Er De holdt op med at slå Deres kone?” Ligegyldigt hvad man svarer, slår man konen.

Hvis man svarer nej til spørgsmålet i Fakta, vil jeg vædde med, at det bliver udlagt, som om man ønsker mere økologi. Svarer man ja, kan butikken med god samvittighed fortsat udvide det økologiske udvalg. Så kan man med henvisning til forbrugerundersøgelsen hævde, at det er noget, kunderne ønsker.

Dorte Wimmer har skrevet en bog om unges indkøbsvaner. Hun skriver: »Forbrugerne vil gerne vælge de økologiske varer, så de får en god samvittighed!«

Hvis det er god samvittighed med hensyn til klimaet, så er det en rigtig dårlig idé at vælge økologiske varer. Vil man redde klimaet, er der andre ting, der er langt bedre: Så kan man købe lokalt, lade være med at flyve, tage cyklen i stedet for bilen, skære ned på kødforbruget, reparere tøjet, når det er slidt og sørge for, at man lever cirkulært.