*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Jeg vil ikke opdrages af Coop

Jeg synes ikke, at min butik skal søge at påvirke mig med religion eller politik eller andre følelsesmæssige forhold. Min butik skal have de varer, jeg vil købe, og lidt til.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

En bekendt af mig var formand for en brugsforening her i Sønderjylland. Da han en dag deltog i et Coop-møde for hele koncernen, henvendte formanden sig til ham. Formanden undrede sig over, at det procentvise salg af økologiske varer ikke var højere ude på landet. »Der må I da kunne se, hvad økologien betyder,« sagde han til sin kollega fra Sønderjylland. »Netop,« svarede denne. »Det er derfor, vi ikke har så mange kunder til økologi, som I har inde i byen!«

Da jeg forleden kom ind i min lokale brugs, var der tilbud på økologisk mælk. Mælken kostede 5,50. Ved siden af lå den konventionelle mælk, der er langt billigere at producere, til 8,50. Det får mig op i det røde felt. For mig må folk gerne købe økologisk. De skal bare betale, hvad det koster.

Det provokerer mig voldsomt at få denne måneds udgave af Samvirke i hånden og se anprisningen af økologien. Billedet på forsiden ser ud, som om man helst skulle iføre sig rumdragt for at vove sig ind i Coops butikker og købe de almindelige varer.

Kronik: Økologi er et modeflop og en folkereligion

Vil man undgå sprøjtemidler, der har været forbudt i Danmark i mange år, er det klogt at købe dansk. Det er i det hele taget en god idé, når det gælder fødevarer. De danske landmænd, der leverer varer til Coop, er underlagt strenge restriktioner og søger at undgå sprøjtemidler. Jeg savner at se de danske leverandører anprist i min dagligvarebutik.

Det er ikke rigtigt, når Coop i sit medlemsblad skriver: »Økologi – for ellers udpines jorden!« Det er faktisk det modsatte, der er tilfældet. Når man dyrker jorden økologisk, udpines den. Enhver, der kan huske, hvordan markerne så ud i 1950’erne, hvor man stort set dyrkede økologisk, ved, at jorden her blev udpint, fordi man fjernede flere næringsmidler fra jorden, end man tilsatte.

Det provokerer mig voldsomt at få Samvirke i hånden og se anprisningen af økologien.

Økologi er meget andet end sprøjtemidler, og det undgår Coop at nævne. Økologi er f.eks. en særdeles usolidarisk dyrkningsform, der gør, at udbyttet bliver 20 pct. mindre, end hvis der tilsættes kunstgødning. Det betyder noget på verdensplan, og det vil have som konsekvens, at der ikke er mad til hver femte, hvis al jorden dyrkes økologisk. Jeg tror, at Coop opfatter sig selv som ansvarlig for planeten. Man høster imidlertid kun de lavthængende frugter og kalder sig ansvarlig, hvor der er lette point at score. Man forklarer f.eks. i Samvirke, hvordan man styrer vandforbruget til avokadodyrkning i det vandfattige Chile på en bæredygtig måde. Det lyder ansvarligt. Det gør det også, at man sælger kød af pytonslanger for at imødekomme de kunder, der gerne vil have noget eksotisk. Hvad med at komme ned på jorden? Måske endda ned i jorden.

Man kan spørge, hvordan Coop kan vide, at de økologiske varer er bedst? Det kniber med de videnskabelige beviser på, at økologien er det bedre end det konventionelle. Jo, man har fået en familie til at leve 100 pct. økologisk i en periode, og familien kan i Samvirke berette, at den følte sig bedre tilpas bagefter. Datteren i familien virkede ikke så træt, og faderen i familien var blevet sundere og friskere. Familien havde godt nok ved samme lejlighed omlagt sin livsstil til en sundere udgave, men den interviewede familiefar var ikke i tvivl om, at økologien var årsagen til hans velbefindende. Han ville gerne købe mere økologi, hvis bare den var lidt billigere! Der er selvfølgelig ikke tale om videnskab, men om politik og om følelser. Og jeg synes ikke, at min butik skal søge at påvirke mig med religion eller politik eller andre følelsesmæssige forhold. Min butik skal have de varer, jeg vil købe, og lidt til. Jeg vil ikke opdrages af Coop.

Arbejdsgiverformand om sin egen butikkædes kampagne: "De artikler er fuldstændig utilstedelige, misvisende og manipulerende."

Fire svenske forskere har påvist i bogen ”Den økologiske drøm”, at økologiske varer ikke er sundere eller mere miljøvenlige end almindelige landbrugsvarer. Det provokerer mig, at min forening lader, som om det er tilfældet. Jeg skal nok selv tage stilling, og jeg ønsker at have et reelt valg, når jeg kommer ind i min dagligvarebutik. Jeg vil selv bestemme, om jeg skal have buræg eller økologiske æg. Følger man videnskaben, har burhønsene det bedre end de økologiske høns. Følger man følelser og fornemmelser, har de økologiske høns det bedst. Coop skal ikke vælge for mig.

Somme tider er det klogt at have den sunde fornuft med, når man er på handelen. Der kan gå selvsving i pesticidfrygten, og det hele kommer ud af proportioner. De danske æbler sprøjtes med et tilladt plantebeskyttelsesmiddel, der sikrer frugtavleren en rimelig høst. Man skal spise 35 kg æbler om dagen for at indtage den samme mængde gift, som der er i en enkelt kop espressokaffe. Den indtager de fleste uden særlige overvejelser.

Debat: Det kan ikke bevises, at økologiske varer er sundere end almindelige varer

Alliancen mellen Coop og Danmarks Naturfredningsforening gør mig mistroisk og utryg. Jeg opfatter Danmarks Naturfredningsforening som manipulerende og utroværdig, og jeg er træt af, at den forening skal påvirke min dagligvarebutik.

Coops formand, Lasse Bolander, udtaler: »Den løbende kontrol gør, at vi undgår at sælge skadelige stoffer.« Sådan vil vi helst have det i den butik, hvor vi køber vore fødevarer. Man kan undre sig over, at Coop fører andet end økologiske varer, når man nu er så overbevist om varens kvalitet. Man kan også endnu en gang undre sig over, at Coop ikke benytter lejligheden til at anprise det danske landbrug, der tålmodigt leverer de sunde, gode fødevarer.

Landmænd opfordrer til boykot af Coop

Hvad skal Coop gøre for sine kunder? I min optik skal sammenslutningen sørge for gode og billige varer til sine medlemmer. Der skal helst være overskud i foreningen, og foreningen skal være uafhængig af religiøse, ideologiske eller politiske sammenslutninger. Hvis foreningen skal udgive et blad, skal det være politisk og religiøst neutralt. Jeg ønsker ikke at læse et blad med anprisninger af en ideologi, jeg stiller mig meget tvivlende over for.

Ny forskning: Økologi indeholder mest af den sunde fedt, som mange får for lidt af

Flere af de selvstændige brugsforeninger, der er så heldige, at de ikke er økonomisk afhængige af Coop, er uenige i Coops strategier. Man var f.eks. uenig med hovedforeningen, da regnskabsafdelingen blev outsourcet til Indien og senere tilbageført igen. Den disposition har været dyr for foreningen.

Mange er også uenige i den store satsning på økologien.

Nu er min daglige forretning heldigvis en selvstændig brugsforening, og jeg ved, at det er dygtige folk, der står bag den. De skal nok vide at skille skidt fra kanel og at sørge for, at min dagligvarebutik stadig vil være byens bedste og flotteste. Det er ikke sikkert, at butikken bliver ved med at være en Coop-butik, men det er så en anden sag. Og vistnok værst for Coop.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Hvide piger ”lette mål” for udnyttelse.

Morten Uhrskov Jensen
Seksuelle overgreb på helt unge piger i England afslører et kvindesyn så afstumpet, at man kun kan se én løsning for sig: Stands al ikke-vestlig indvandring og påbegynd hjemsendelser.

Debat: Knugede tyskere sætter på ny kursen mod europæisk katastrofe

Søren Espersen, folketingsmedlem, formand for Udenrigspolitisk Nævn |
Ved den nazistiske magtovertagelse i 1933 satte et aggressivt Tyskland den europæiske kurs mod et tusindårsrige, som påførte Europa en katastrofe. I dagens Europa er det atter Tyskland, der sætter dagsordenen, når det gælder den nye katastrofe, som truer Europas kultur og frihed – nemlig islams fremmarch.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her