Nyt fødevaremærke er vejen frem

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Sidste uge blev det lækket, at et produkts klimabelastning skal kunne ses på varen. D. 31/8 skrev jeg i nærværende avis om dette som en redning for dansk landbrug. Landbrug og Fødevarer er som sædvanligt skeptisk, for nu bliver forbrugeren gjort bevidst om, hvad den miljømæssige konsekvens er ved forskellige til- og fravalg af produkter.

Jeg frygter dog også selv, at regeringen med deres frivillige ordning, som nok ikke rammer alle udenlandske producenter, får skævvredet den danske fødevarebranches konkurrenceevne i forhold til udenlandske producenter, og som jeg skrev i en tidligere blog: »Eksempelvis kan man købe færdigstegt kylling i SuperBrugsen, som er produceret i Thailand! I Thailand, vel at mærke. På trods af at vi har en fornuftig kyllingeproduktion i Danmark, så er Danpo åbenbart ikke konkurrencedygtig over for en thailandsk produktion af en færdigvare, der skal transporteres fra Thailand og ind i kølemontrerne i SuperBrugsen i Aalborg frem for de få kilometer fra slagteriet i Års til Aalborg.« Derfor er det også essentielt, at man ikke udelukkende fokuserer på dyrkningen eller produktionen som de eneste parametre, men at man også kigger på transporten af fødevaren.

At man mærker efter energieffektivitet og derved klimabelastning, er ikke nogen ny idé. Jeg tror, de fleste af os kender til mærkningssystemet på hvidevarer og elektroniske produkter samt afgifter på diverse biler, alt efter hvor meget CO₂ der udledes pr. kørt kilometer.

Jeg erkender selvfølgelig, at det er svært at imødegå en detailplan for, hvor meget CO₂ en vare har kostet at producere, så derfor ender vi muligvis med et trafiklys med grøn, gul og rød, hvor rød indikerer den største belastning på klimaet.

Det er klart, at der er eksempler på, at noget, der er økonomisk bæredygtigt, ikke nødvendigvis er det mest klimamæssigt bæredygtige. Når man lader kvæg gå på danske marker og giver dem dansk foder for derefter at slagte dem i f.eks. Polen, opstår der en økonomisk gevinst for producenten, men omvendt er udledningen af CO₂ skadeligt for miljøet.
Hvis vi vitterligt ønsker at gøre noget ved klimaet uden lovindgreb for den enkelte, der forbyder forskellige ting, må det være op til forbrugerne at anerkende de konsekvenser, der er ved forbrugeradfærd.

Kritikere af forslaget vil sikkert påpege, at det er moraliserende – og hvad så? De fleste politiske prioriteringer, som jeg umiddelbart kan komme i tanke om, har noget moraliserende over sig. Om det er en indskrænkelse af, hvordan man må gå klædt i det offentlige rum, eller hvordan vi ønsker at indrette beboersammensætningen forskellige steder i Danmark, er der en underliggende moral.

Vil prisen lande hos forbrugeren? Så afgjort. Det er en meromkostning, men kan vi virkelig sætte en pris på at undgå en kommende klimakrise med de helt igennem vanvittigt store udgifter, der medfølger i form af klimasikring og klimaflygtninge?