Vi kan ændre verden!

Man kan mene mange ting om Jeppe Kofod, men ved ministeroverdragelsen sagde han noget vigtigt, som mangler i vores nuværende verden. Jeg citerer:

»Jeg tænkte på Robert Kennedy, som sagde, at mange kigger på verden og tænker: Hvorfor? Men man kan også se på verden og sige: Hvordan kan vi skabe en forandring?

Det er afgørende for mig og den måde, jeg arbejder på. Vi er et land, der har mange idéer. Vi kan forandre verden, og det skal vi fortsætte med at gøre,« sagde Kofod. Om Jeppe Kofod mener det han sagde og hvordan han vil ændre verden, kender jeg ikke til, men selve tanken om at vi kan ændre verden, køber jeg med glæde.

Vi mangler nemlig denne tro på, at tingene kan ændres. Den virkelighed der er skabt for os, har vi ikke tillid til at vi kan forandre. Vi tror ikke på at masserne kan gøre en forskel. Jeg har tidligere i min kronik “Kapitalismen er ødelæggende og skaber passive individer”, som blev trykt i Jyllands-Posten januar 2019, forsøgt at sætte fokus på os individers passivitet. Derudover prøvede jeg i kronikken at sætte fokus på det økonomiske system, som vi alle sammen er et produkt af. Dette system har nemlig forvandlet os til arbejdere, som sælger vores arbejdskraft, og forbrugere, som køber varerne, der bliver produceret. Meget andet kræver systemet egentlig ikke af os.

På trods af at mange af os er vanvittig stressede i vores hverdag, og på mange måder ikke trives på vores arbejde, og egentlig bare har lyst til at smide lænkerne og leve som frie individer, tvinger systemet os til at fortsætte uden ændringer. Der er en grund til at jeg kalder os for ‘moderne slaver’, for det er netop det vi er.

Prøv at lægge mærke til hvor fascineret vi kan blive, når vi indimellem hører om dem som tør tage chancen og smide deres lænker. Dem som tør at give slip på deres trivielle hverdag og prøve noget helt andet. Når vi engang imellem hører om dem, som tør at hoppe ud af ‘hamsterhjulet’ og tør at sige, nej til samfundets forventninger og krav. Disse historier skaber en fed følelse i os alle sammen, men samtidig tror vi heller ikke på, at det kan lykkes for os. Vi er fastlåste i hamsterhjulet, og vi tror ikke på en udvej for os selv. Når det så endelig lykkes for nogle andre, så er det nok bare fordi at de har været heldige eller af anden god grund, som aldrig nogen sinde vil opstå for os. Vi får lov til at håbe på et frit liv i få sekunder og derefter stopper vi med at drømme.

Der er selvfølgelig også en grund til at vi ikke tør drømme og håbe. Selvom mange eksperter snakker om at købekraften er steget mm., fortæller de os ikke at vi alle sammen er forgældede i hoved og røv. Ja, vi kan købe en masse, men vi låner os sgu til de fleste ting. Og ja, vi kan bare lade være med at købe løs, men det er næsten umuligt i det forbrugssamfund der er blevet skabt. Ingen steder ser du reklamer eller tv programmer, der snakker om at man skal spare og droppe forbruget. Derimod, bliver vi konstant bombarderet med nye ting vi skal købe og eje. På samme måde, er der ingen somtaler om at trække stikket ud og droppe det ræs vi er igang med.

Tværtimod, bliver vi presset til at arbejde og skabe en karriere. Det er blevet skidt at være arbejdsløs og på overførselsindkomst. Hvis man ikke arbejder og producerer, så er der helt sikkert noget galt med vedkommende. Vi skal være på arbejde og hele tiden skabe vækst og velstand. Vi må ikke bremse op og trække vejret, vi skulle jo nødigt halte bagud.

Modsat hvad mange andre mener, så tror jeg at ændringer er mulige, men kræver selvfølgelig handlinger. Uden at masserne er mobiliseret og organiseret og stiller krav, så vil der ingen ændringer komme. Det er ikke nemt at skabe ændringer, men første skridt er at tro på at de kan komme. Derfor er det vigtigt med de ord, der kommer fra den nye minister - vi kan forandre verden og det skal vi fortsætte med at gøre.