2018 tegner godt for Kina

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

2017 – Hanens år – var et godt år for Kina og præsident Xi Jinping.

Tonen og konturerne til en ny verdensorden blev sat for nøjagtig et år siden i Davos, da Xi Jinping foran verdens erhvervs- og politiske elite præsenterede Kina som garant for international stabilitet og for fortsat globalisering, frihandel og forpligtende internationalt samarbejde på bl.a. klimaområdet. Få dage før Donald Trump under sin indsættelsestale i Washington lagde afstand til disse målsætninger og dermed til USA’s førende globale rolle, som vi har kendt den siden Anden Verdenskrig.

I det forløbne år har Kina behændigt søgt at udfylde det strategiske frirum, som præsident Trumps tilgang til verden efterlader på den globale scene. Understøttet bl.a. af præsident Xis ambitiøse nye såkaldte Silkevejsinitiativ – med tilbud om gigantiske investeringer i infrastruktur i bred forstand i en lang række lande baseret på et netværk af bilaterale aftaler med Kina i centrum.

En stort anlagt partikongres i efteråret markerede starten på en ”ny æra” for Kina. I dag er kun få i tvivl om, at Riget i Midten er tilbage som en selvbevidst og ambitiøs global stormagt. Med Xi Jinping sikkert i spidsen som landets stærke leder.

Den kinesiske økonomi voksede i 2017 med knap 7 pct. En vækst af den størrelsesorden betyder, at Kinas økonomi hvert år forøges med, hvad der svarer til Tyrkiets samlede bnp. En tredjedel af verdens samlede økonomiske vækst de næste 15-20 år forventes at komme fra Kina.

Hvis denne udvikling holder, vil Kinas tyngde og volumen om blot få årtier være af en størrelse, som vi aldrig har set magen til. En egentlig supermagt i både økonomisk og politisk forstand: 1,35 milliarder mennesker, verdens største og førende økonomi og med politiske og militære kapaciteter, som kan matche USA – i hvert fald i Asien og Stillehavet.

2018 tegner altså godt set fra Kina, men der er også udfordringer for den særlige kinesiske udviklingsmodel.

Efter partikongressen står det klart, at den kinesiske økonomi i realiteten vil forblive stats- og partistyret – om end med markedsøkonomiske delelementer. Det betyder, at man i praksis næppe skal forvente de markeds- og strukturreformer, som mange havde håbet på.

Men der skal fortsat leveres en anseelig årlig vækst. Økonomien skal omstilles fra at være verdens fabrik for billige varer til at være mere forbrugs- og servicebaseret med vægt på hightech-innovation inden for bl.a. robotteknologi, kunstig intelligens og grønne teknologier. Samtidig med at der skal tages hånd om udfordringerne på miljø-, fødevare- og sundhedsområderne, som prioriteres højt af den voksende urbane middelklasse.

EU og andre ligesindede partnere vil i det kommende år have mere fokus på, om Kina i praksis omsætter tale til handling, når det gælder frihandel, markedsadgang, ikkeprotektionisme og adgang for investeringer. Et EU i økonomisk vækst er vigtig for Kinas udvikling, og gensidighed, og lige vilkår vil være nøgleord fremover. Afgørende i denne sammenhæng bliver et stærkt sammenhold i EU-kredsen.

Trump-administrationen har truet Kina med handelskrig. Hvis det skulle komme så vidt, er der ingen tvivl om, at det vil få negativ indvirkning på både Kinas vækst og verdensøkonomien.

Kina forventes fortsat at udbygge sit internationale engagement, og Kina spiller en central rolle på den multilaterale dagsorden i og uden for FN. Kina er og bliver en uomgængelig partner i bestræbelserne på at opretholde international fred og stabilitet. En styrkelse af det regelbaserede internationale samarbejde bør i denne forbindelse være i alles interesse – små såvel som store lande.

Kinas udvikling er af stor betydning for Danmark. Fortsat tæt samarbejde og adgang til det voksende kinesiske marked har betydelig værdi for dansk økonomi og beskæftigelse.

Kina er Danmarks 6. største eksportmarked – og voksende, og Danmark er det eneste europæiske land med et overskud eller omtrent balance i samhandlen med Kina. Samtidig har Danmark og Kina opbygget et unikt myndighedssamarbejde, især inden for prioritetsområderne grøn energi, miljø, fødevarer og sundhed, som bidrager til at udbrede kendskabet i Kina til danske erfaringer, løsninger og knowhow.

Samarbejdet er gradvist blevet udviklet gennem flere årtier under skiftende danske regeringer, men har særligt taget fart siden 2008, hvor vore to lande indgik en strategisk partnerskabsaftale. Den har uden tvivl betydet en forskel for Danmark sammenlignet med andre mindre europæiske lande.

10-året for partnerskabet vil naturligvis blive markeret i år i både Danmark og Kina. København er indbudt som gæst under Beijing Design Week til september med fokus på bæredygtig byudvikling, og det er planen, at Bjarke Ingels’ poetisk smukke pandahus i København Zoo står klar til at modtage sine to nye beboere mod slutningen af året.

Om en måned er det kinesisk nytår – årets største højtid i Kina, og kineserne går ind i Hundens år. I Kina har man store forventninger til det nye år. Om de bliver indfriet – og hvordan – vil også påvirke alle os andre.