Opklaring præger EU, men mørke skyer truer

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

2017 blev ikke det kriseår for EU, som mange forudsagde. Valgene i Holland, Frankrig og Tyskland gik bedre end frygtet. Den økonomiske krise er afløst af vækst, og i stedet for euroens endeligt tales der om styrkelse af eurosamarbejdet. Brexit-forhandlingerne viste EU27-sammenhold i en grad, som de færreste havde forventet.

Endelig undgik man en ny migrationskrise. Antallet af illegale migranter fra Libyen og Tyrkiet faldt markant. Det viser, at indsatsen virker. Antallet af omkomne er også faldet med ca. 2.000 personer sammenlignet med året før. Alt i alt et bedre 2017 end forventet og frygtet.

Så i stedet for ”Titanic”-lignende forudsigelser om EU-samarbejdets endeligt tales nu om solen, der skinner, og at den gode situation skal bruges til at ”tætne taget”, så det kan modstå den næste krise. Man skal dog være uforbederlig optimist for at sige, at ”solen skinner over EU”. Det gør den måske pletvist, men der er fortsat mørke skyer.

EU er fortsat splittet nord-syd, når det gælder den økonomiske politik, og EU er splittet øst-vest i forhold til håndteringen af migrationskrisen. Samtidig er der vanskeligheder i forhold til håndteringen af Polen og Ungarn.

Men der kan ikke sættes spørgsmålstegn ved, at det går betydelig bedre for EU-samarbejdet end for et år siden.

Hvad vil 2018 så byde på? Brexit-forhandlingerne vil komme til at stå i fokus udadtil. Det er planen, at forhandlingerne med Storbritannien skal afsluttes i år. Det er dog uklart, hvad det er for et fremtidigt forhold, som landet ønsker.

Storbritannien har allerede ændret position en række gange i forhandlingerne, men hvis landet fastholder sin modstand mod fri bevægelighed, og at man selv vil forhandle frihandelsaftaler, vil det fremtidige forhold blive en frihandelsaftale samt nogle samarbejdsaftaler på områder som sikkerhed, terrorbekæmpelse samt forskning. Samtidig med at forhandlingerne om det fremtidige forhold går i gang, vil enigheden blandt EU27 for alvor blive testet.

I 2018 vil man tage hul på forhandlingerne om EU’s budget for de næste syv år. Uden Storbritannien bliver disse forhandlinger en historisk svær opgave. De resterende nettobidragsydere – som Danmark – vil presse på for et betydeligt mindre budget med fokus på de områder, der giver merværdi, mens de central- og østeuropæiske lande vil holde fast i strukturfondsmidler.

Det bliver ikke nemt. Storbritanniens udmeldelse efterlader et stort hul i budgettet, samtidig med at der er generel enighed om, at det er billigere at bruge flere fælles penge på løsning af fælles udfordringer som migration, sikkerhed og bekæmpelse af terror, end hvad landene hver især kan gøre.

I 2018 vil hovedfokus i EU’s lovgivningsarbejde fortsat være at skabe job og vækst i hele Europa. Her er landene – stik imod alle forudsigelser – rykket tættere sammen.

En række markante beslutninger blev truffet i 2017. Det gjaldt bl.a. det digitale område, hvor man grundfæster et helt nyt princip om fri bevægelighed i Europa; nemlig fri bevægelighed for data.

Det skal ruste Europa til den globale konkurrence, hvor mulighederne for at anvende data er afgørende for f.eks. udvikling af kunstig intelligens og robotter. Et andet hovedmål bliver den digitale infrastruktur. Målet er at få hurtige netforbindelser – 4G og om få år 5G – ud i hele Europa. Det er en massiv opgave, som kræver milliardinvesteringer.

2018 vil også være vigtigt for etableringen af et indre marked for energi. Øget liberalisering og sammensmeltning af de nationale markeder skal give bedre rammebetingelser for energivirksomhederne. Koblet med nye klimakrav og nye regler om vedvarende energi og energieffektivitet vil det indre energimarked bane vejen for den grønne omstilling i alle europæiske lande.

Det er godt nyt for den danske eksport af vindenergi og anden energiteknologi. Europa udgør nemlig langt det største marked for de danske energivirksomheder.

Udadtil kan det konstateres, at en urolig verden øger behovet for en europæisk stemme på verdensscenen. Det er ikke altid nemt. Nogle finder det bemærkelsesværdigt, at EU27 har udvist betydelig større sammenhold i forhold til brexit, end tilfældet er, når det gælder håndteringen af Kina.

Vi har dog i 2017 set EU-enighed i svære sager om Rusland og Iran, men arbejdet med mere konkrete europæiske svar på en række globale udfordringer skal styrkes. Det gælder f.eks. cybertrusler og fake news samt udviklingen af forsvarsområdet som et af de områder, som samler både nord, syd, øst og vest.

2018 er 25-året for de danske EU-forbehold. Her kommer udviklingen til at udfordre Danmark, idet forbeholdenes fædre med kirurgisk præcision ramte de tre områder, hvor de øvrige medlemslande i 2018 ønsker at gå videre.

Udover forsvarssamarbejdet gælder det retsområdet, hvor forhandlingerne om Dublin-forordningen i yderste konsekvens kan føre til, at Danmark må forlade både Dublin-forordningen og Schengen, samt vigtigst af alt eurosamarbejdet, som mere og mere tegner til at blive selve kernen for EU-samarbejdet.