Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Det iranske styre er blevet rystet

Det teokratiske styre beholder magten, men i et samfund, der er forhippet på forandringer.

Det iranske styre står splittet, når det gælder den seneste tids demonstrationer – præsident Hassan Rouhani har udtrykt forståelse for demonstranterne, mens landets øverste åndelige leder, Ali Khamenei, håber at kunne knuse modstanden. Arkivfoto: Ebrahim Noroozi/AP

Efter et besøg i Teheran i 2013 skrev jeg, at den iranske hovedstad forekom mig at befinde sig et eller andet sted mellem Pyongyang og Los Angeles. I den seneste tid er det blevet tydeligt, hvor inderligt iranerne foretrækker sidstnævnte og ikke førstnævnte – de har afvist deres forarmede militariserede samfund og krævet en moderne fremtid med gode økonomiske forhold.

Man har muligvis ikke fået fat i sagens kerne, hvis man spørger, om demonstrationerne i Iran skaber en ”førrevolutionær” situation. Forandringsprocessen er allerede i gang. Det iranske styre tager sine undertrykkende midler i brug, og uroen aftager måske, men demonstrationerne har været så omfattende – ifølge en tidligere amerikansk efterretningsofficer har de omfattet 80 byer – at situationen ikke kan rulles tilbage.

Demonstrationerne i Iran har skabt opmærksomhed om de modsætninger, der er blevet stedse større siden revolutionen i 1979. Der er tale om modsætninger mellem et alderstegent teokratisk styre og et uroligt ungt land, mellem Irans kolossale økonomiske muligheder og de dårlige resultater, som landet har opnået, samt mellem Irans fremfærd i udlandet og landets hjemlige behov.

Det iranske styre er splittet – præsident Hassan Rouhani har udtrykt forståelse for demonstranterne, og landets øverste åndelige leder, Ali Khamenei, håber at kunne knuse modstanden.

Frankrig, Tyskland og Storbritannien har kritiseret en amerikansk opfordring til en fælles erklæring om Iran. Trumps retorik er ofte uansvarlig, men i dette spørgsmål er han på rette vej.

Når man ret betænker, hvordan verden ser ud, kan man vanskeligt påstå, at undertrykkelse ikke virker på kort sigt. Det, der foregår i Iran, har imidlertid et langt perspektiv, og selv om præstestyret nok har våbnene, har det øjensynligt ikke befolkningens tillid.

Efterhånden som styret svækkes, bliver der plads til en vellidt leder, der taler på vegne af et ulykkeligt land. For ikke mange dage siden kunne den person have været Rouhani, men det ser ud til, at han har forpasset sine muligheder.

Vestlige lande står splittede i spørgsmålet om, hvor kraftigt de skal støtte de iranske demonstranter. De højrøstede tweets fra den amerikanske præsident, Donald Trump, har stødt EU-lande, der har fremført, at de gør det nemmere for det iranske styre at dadle ”den store satan” og andre udefrakommende kræfter.

Frankrig, Tyskland og Storbritannien har kritiseret en amerikansk opfordring til en fælles erklæring om Iran. Trumps retorik er ofte uansvarlig, men i dette spørgsmål er han på rette vej.

Vesten bør selvsagt være varsom med erklæringer, der opfordrer iranerne til åbent oprør. Der er en moralsk risiko forbundet med den slags. Omvendt ville det også være forkert at tie stille.

Vesten bør opfordre de iranske demonstranter til at forholde sig roligt (på den måde vil deres forehavende bedre lykkes) og advare det iranske styre om, at det vil blive holdt ansvarligt for vold mod borgerne.

Hvis myndighederne slår hårdt ned på demonstranterne, som det skete i 2009, må de tage følgerne.

Vesten bør også være med til at sikre kommunikationen til og fra Iran. Det iranske styre har begrænset de sociale medier, men får svært ved helt at blokere for dem. Der er anslået 48 mio. smartphones i Iran nu mod 1 mio. i 2009. Iranerne kan hente flere apps til at kommunikere med hinanden med, end myndighederne kan blokere.

Fra nogle steder i det sydlige Iran kan mobiltelefoner nå netværk i bl.a. Forenede Arabiske Emirater. Antallet af videoer, der er optaget med mobiltelefon og postet fra Iran, er tilsyneladende faldet kraftigt de seneste dage, men det må antages at være umuligt at bremse den digitale kommunikation fuldstændigt.

Eftersom omverdenen er optaget af det iranske styres undertrykkende, destabiliserende karakter, ville det være fjollet af Trump-styret at skifte emne og fokusere på atomaftalen med Iran.

Trump bør holde fingrene fra aftalen og koncentrere sig om Irans indblanding uden for egne grænser.

Iran har nok at se til på hjemmefronten lige nu, hvorfor det er belejligt at presse Irans forsyningslinje til landets stedfortræderstyrker i Yemen, Syrien og Libanon. Ved at udæske iranske stedfortrædere forstærker USA og USA’s allierede demonstranternes slagord: »Ikke for Gaza, ikke for Libanon, jeg giver mit liv for Iran.«

De iranske ledere vil utvivlsomt dadle USA og USA’s allierede, uanset hvad Trump og europæerne siger. I et tv-interview forleden erklærede Ali Shamkhani fra Irans nationale sikkerhedsråd, at 27-29 pct. af protestudtrykkene på de sociale medier kom fra det saudiarabiske styre.

Saudi-Arabien er da også begejstret for demonstrationerne, men det er en illusion at tro, at landsomfattende demonstrationer skulle være et resultat af indblanding udefra, og dertil er det umuligt rent logistisk.

Hvad kan Mellemøsten så lære af den senere tids begivenheder? Det spørgsmål stillede jeg prins Khalid bin Salman, som er søn af den saudiarabiske konge og saudisk ambassadør i USA. Han svarede således: »Det iranske styre forsøgte at blokere fremtiden. Det gennemfører en omvendt revolution. Vi foretrækker at gå den anden vej.« Hvis saudiaraberne virkelig satser på ungdom og modernisering, er de på rette vej.

Det iranske styre er blevet rystet og har reageret kraftigt. Det er imidlertid svært at forestille sig, at det teokratiske styre kan blive ved med at holde sig ved magten i et samfund, der er så forhippet på forandringer.

Vesten kan ikke udkæmpe denne kamp, men bør ikke være bange for at sige, hvem der er på rette vej, og hvem der ikke er.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Arbejdsgiverne er nogle hyklere

Anders Vistisen
Nye tal viser, at virksomheder fortier sandheden om mangel på arbejdskraft.

Blog: Søren Papes islamistiske knæfald

Lars Boje Mathiesen
Det vækker ganske enkelt afsky, når jeg oplever den konstante ansvarsfraskrivelse fra magthaverne i disse år.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her