Teknologi får en afgørende rolle i det kommende årti

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

»Kunstig intelligens er fremtiden. Dem, der bliver ledende på dette område, kommer til at dominere verden,« udtalte Ruslands præsident Putin for et par måneder siden. Et (i det her tilfælde bekymrende) eksempel på, at flere har blikket stift rettet mod den afgørende rolle, som teknologi får i det kommende årti.

Den danske regering har som det første land i verden gjort teknologi og digitalisering til en udenrigspolitisk prioritet under overskriften ”Techplomacy”. Med en ny type diplomatisk repræsentation med et globalt mandat og en base i Silicon Valley, København og Beijing er opgaven at styrke relationerne til techvirksomheder, forskningsmiljøer og civilsamfund. Samt at sætte teknologi på dagsordenen internationalt.

Det er der to grunde til. For det første er kongstanken, at der er kolossale muligheder i teknologiudviklingen for dem, der går fremtiden proaktivt i møde. Et lands evne til at omfavne, udnytte og regulere teknologi vil være kritisk i den digitale tidsalder for at få adgang til de bedste job og de nyeste teknologier. Men vi må ikke vende det blinde øje til de risici, som teknologien også bringer med sig. Geopolitikken og internationale magtforhold vil fremover nemlig ikke kun handle om militære kapaciteter eller økonomiske nøgletal. Globale vindere og tabere vil i langt højere grad blive defineret af graden af digitalisering. Og med risikoen for digitale skillelinjer følger også risikoen for nye spændinger og konflikt. Danmark har en lang tradition for at støtte de dele af verdenskortet, der kæmper med udfordringer. Og der er gode muligheder for at få de fleste med om bord i teknologivognen, så den kan løfte millioner ud af fattigdom og forbedre f.eks. uddannelse og sundhed. Men det kræver rette dosis af infrastruktur, kompetencer og rammebetingelser. Det bliver derfor vigtigt at arbejde for et teknologisk plussumsspil og ikke det nulsumsspil, som den russiske præsidents citat er udtryk for.

For det andet er udenrigspolitikken i den digitale tidsalder ikke længere forbeholdt stater og internationale organisationer. Techvirksomhederne er midt i deres guldalder, og tager man de fire største (Google, Apple, Facebook og Amazon), er værdien af deres aktier stort set den samme som Frankrigs bnp. Så når techvirksomhederne flekser deres økonomiske bicepser, omsættes det i stigende grad til international indflydelse. Tag f.eks. den tidligere direktør for General Electric Jeff Immelt, der gik så langt som til at sige, at »industrien måtte tage lederskab uafhængigt af regeringen«, da USA trak sig ud af Paris-klimaaftalen. Samtidig har de seneste år vist, at teknologiplatformene også misbruges af dem, der ikke har ædle motiver. Cyberangreb, politiske påvirkningskampagner eller spredning af radikaliseringsmateriale er fænomener, der påvirker internationale relationer. Techvirksomhederne er blevet politikformulerende, og deres teknologi udfordrer vores retsbaserede internationale arkitektur. Teknologipolitik er blevet udenrigs-, sikkerheds- og udviklingspolitik. Derfor Techplomacy-initiativet.

En af grundene til, at der lyttes, når Danmark blander sig i teknologidebatten, skyldes den digitale street cred, vi har i både den private og offentlige sektor. Kombineret med hjemlige tiltag som f.eks. Disruptionrådet og Digitalt Vækstpanel kan Techplomacy-initiativet bidrage til at gentænke forholdet mellem det offentlige og det private og mellem stater og de techaktører, der også skal tage et større samfundsansvar fremadrettet. Vi kan ikke gøre det alene. Men vi har en unik mulighed for at sætte en international dagsorden, der bliver helt central i det 21. århundrede. Med afsæt i danske værdier og interesser. Og med mulighed for samtidig at sætte fokus på danske løsninger og både de etablerede virksomheder og de fremadstormende danske startups, der fortjener meget mere opmærksomhed. Det er dansk softpower i praksis.