Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Misbrug af naturvidenskab i demokratidebatten: Den ”kolde vinter-teori” er videnskabeligt fupmageri

Lørdag den 12. november bragte JP en kronik, hvor Helmuth Nyborg foreslår, at danskernes særlige altruistiske adfærd, høje intelligens og demokratiske sindelag er genetisk betinget og dermed ikke enhver beskåret. Nyborg påstår at tage udgangspunkt i en videnskabelig bevisførelse for, at nordboere er både mere intelligente og bedre til at samarbejde end sydboere.

Nyborg mener dermed at kunne begrunde, at demokratiske samfund har svært ved at fungere syd for Sahara, mens denne samfundsform skulle fungere på bedste vis i Danmark og hos vores nærmeste naboer. Som aktive forskere inden for en bred vifte af videnskabelige discipliner må vi påpege, at Nyborg bruger faktuelt forkerte informationer som indpakning for slet skjult racisme. Vi føler os fagligt forpligtede til at modsige denne misbrug af videnskabelige termer og begreber.

Som forklaring på danskernes mange attråværdige karaktertræk inddrager Nyborg den såkaldte ”kold vinter-teori". Ifølge denne teori, som var ganske populær i 1930'erne og blandt andet blev promoveret af Johannes V. Jensen, har overlevelsen under de kolde vintre på den nordlige halvkugle befordret uegennyttigt samarbejde og høj begavelse. Dermed mener Nyborg at kunne forklare en påstået nord-syd-gradient i intelligens med en IQ på omkring 70 i Afrika og omkring 100 i Nordeuropa.

Problemet er blot, at hverken ’kold vinter-teorien’ eller den påståede IQ forskel nyder nogen som helst form for accept blandt fagfolk. Desuden fordrejer Nyborg den historiske virkelighed. Hvordan kunne sumerere og egyptere grundlægge de første, kendte bysamfund? Hvorfor var religion og videnskab på det indiske subkontinent meget tidligt på et højt kulturelt stade? Kender Nyborg til den stærke påvirkning fra Mellemøsten i vores bronzealderkultur? Hvorfor blomstrede filosofi og demokrati først hos grækerne i deres varme Middelhavsområde? Hvordan kan kristendommen og dens altruisme være blevet grundlagt hos jøderne? Stik imod Nyborgs udsagn burde man vel snarere argumentere, at nordboerne var sene til at vågne op til dåd. Nyborg ignorerer desuden, at den nordiske vinter faktisk er mild i forhold til Sibirien, Mongoliet eller Afghanistan -  områder, hvor Nyborg ikke mener, at kundskabens lys brænder med generende styrke, og hvor demokratierne for tiden har trange kår.

Nyborg har en blind og fuldstændig forkert opfattelse af den genetiske mangfoldighed i den danske befolkning. Siden isen forsvandt, og mennesker begyndte at bo i Danmark, har der været en konstant tilstrømning af indvandrere fra syd, som dermed har bidraget til det, vi nu kalder ’danskerne’. Hvis vi påskønner vort humane og stærke samfund, er det netop som resultat af årtusinders biologiske og kulturelle smeltedigel af påvirkninger fra hele verden.

Nyborg er tilsyneladende også uvidende om, at nye studier af vores arvemasse viser, at alle mennesker, som bor uden for 'Afrika syd fra Sahara', er meget tæt beslægtede, mens de forskellige folkeslag inden for Afrika er meget mere forskellige fra hinanden. Genetisk set er den foreslåede ’nord-syd-gradient’ derfor videnskabeligt set det rene sludder. Nyborg er naturligvis berettiget til at ytre sine meninger om nordboeres fortræffeligheder, men at give holdningerne en evolutionsbiologisk eller genetisk begrundelse er rendyrket vrøvl.

Indlægget er skrevet af:

Ernst Martin Füchtbauer, lektor ved Aarhus Universitet.

Peter C. Kjærgaard, professor ved Københavns Universitet, direktør af Statens Naturhistorisk Museum

Poul Nissen, professor ved Aarhus Universitet

Tobias Wang, professor ved Aarhus Universitet

Eske Willerslev, professor ved Københavns Universitet og Cambridge University

Dan Zahavi, professor ved Københavns Universitet   

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.