Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Professorens hjernespind

Selv genetisk er vi forskellige – og har altid været det. Det er en fælde at basere et samfund på tanken om kulturel såvel som genetisk assimilering.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

I en kronik bragt i JP 12/11 skriver Helmuth Nyborg, professor emeritus, om den noget usammenhængende sammenhæng mellem intelligens og danskhed. Hans tese er, at det er hjernens størrelse, der overordnet set afgør, hvorvidt man »kan fungere godt i et dansk demokrati«.

En større hjerne giver højere intelligens og dermed bedre forudsætninger for at blive en demokratisk dydig borger, må man forstå. Nyborg glemmer dog at redegøre for fraværet af kaskelothvaler i det danske samfund, som efter hans tese må være de mest demokratiske dyr på planeten. Kaskelothvalen har en hjernevægt på ca. 7,8 kg, sammenlignet med menneskets sølle 1.300 gram for kvinder og 1.450 gram for mænd, hvilket ifølge Nyborgs tese må gøre den til det mest danske væsen af alle. Spøg til side – og lad os kigge på, hvorfor den er helt gal med Nyborgs forklaringer.

For det første evner Nyborg ikke at redegøre for, hvordan demokrati og danskhed egentlig hænger sammen. Selv hvis vi køber tesen om, at højere intelligens fører til et mere demokratisk sindelag, kan Nyborg ikke forklare os, hvordan demokrati fører til danskhed. Os bekendt har størstedelen af verdens lande demokratiske styreformer. Ja, lande lige fra Brasilien til Sydafrika har indført demokrati som politisk struktur. Gør det dem danske? Ikke hvad vi ved af. Men det viser ret tydeligt, at også mennesker syd for Sahara besidder kapaciteten til at etablere demokratier, på trods af, at Nyborg mener, at de har mindre hjerner.

Men hvad betyder det egentlig for demokratiet, at det kun er de kloge, der kvalificeres som deltagere i Nyborgs ideelle Danmark? Det tætteste vi kommer på en specifikation af doktorens “videnskabelige” iq-tese er, at »udvikling af demokrati, ytringsfrihed og en retsstat, nemlig [kræver] en stor hjerne, iq over 90, lavt testosteron og høj altruisme«.

Betyder det så, at kvinder er mere danske og egnede til demokrati end mænd grundet deres lave niveau af testosteron?

Eller er mænd, grundet deres større hjerner, egentlig demokratiets bannerførere?

Farlig sammenligning

I sin iver efter at skabe et (intelligent) “vi” og et (uintelligent) “dem” glemmer Nyborg at demokratiets styrke netop ligger i inklusionen af alle landets borgere, kloge som ikke-kloge. Demokratiet adskiller sig netop fra andre styreformer ved, at det kan omfavne både antidemokratiske og uintelligente stemmer.

Tilbage står vi med Nyborgs forsimplede argumentation om, at dem med genetiske rødder i de »kolde nordlige egne« er klogere end dem i ghettoerne, som kommer fra syden. En argumentation, hvormed Nyborg skriver sig ind i rækken af fagpersoner, der gennem historien har brugt idéen om genetik til at splitte mennesker og udbrede had.

Det er en klub, der i forvejen bl.a. inkluderer tyske dr. Joseph Mengele, der i 1930’erne ligeledes brugte genetikken til at argumentere for, at bestemte mennesker (jøder, romaer, homoseksuelle) var uegnede og uværdige til at indgå i samfundet på lige fod med andre.

Dette er en farlig sammenligning, som næppe er hverken Nyborg eller Danmark værdig. Derfor er det nødvendigt at reformulere idéen om det danske demokrati, så det igen inkluderer alle landets borgere, kloge som ukloge, mænd som kvinder, ligegyldigt om de er bosiddende i ghettoer eller parcelhuskvarterer. “Dansker” refererer ikke til noget homogent.

Selv genetisk er vi forskellige – og har altid været det. Det er en fælde at basere et samfund på tanken om kulturel såvel som genetisk assimilering.

Vi er i stedet nødt til at skabe et samfund, hvor der er plads til forskellighed, uden henvisning til størrelsen på vores hjerner, kønsdele eller andre anatomiske forhold. For mennesker er genetisk forskellige, og det vil vi altid være. Derfor bør genetik aldrig være udgangspunktet for vores politiske tænkning.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Erdogan kan få en overraskelse fra kurderne i morgen

Harun Demirtas
Erdogan har god grund til at frygte kurdernes stemmer. De risikerer at gøre hans politiske liv meget, meget besværligt.

Blog: Vil Jarlov omfavne cannabisproducenterne?

Majbritt Maria Nielsen
Den nye erhvervsminister har kaldt godkendelse af medicinsk cannabis for populisme, men nu er produktionen i gang, så man kan passende spørge ministeren, om han glæder sig til samarbejdet.

Blog: Drømmemåling til Sverigedemokraterne på 28,5 pct.

Morten Uhrskov Jensen
Det svenske rigsdagsvalg den 9. september kan vende svensk politik op og ned for altid.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her