Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Danskhed – kultur eller biologi?

Danskhed diskuteres drabeligt for tiden. Er det kultur, eller er det snarere evolutionsbiologi, der hverken kan assimileres, politiseres, uddannes eller snakkes bort? Ghettoproblemer antyder det sidste.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Martin Henriksen (DF) kom for skade i tv at betvivle danskheden hos en andengenerationsindvandrer. Så brød helvede løs.

Hvornår er man så dansk? Kan en muslim blive dansk? Næsten tusind avisartikler og talrige tv- og radiodebatter afspejler betydelig uenighed om, hvorvidt kulturelle, religiøse og kulinariske præferencer spiller ind.

Få ser danskhed som noget nærmest permanent, fundamentalt, ikkesprogligt, ikkereligiøst, noget som hverken regeringer, jura, kulturen eller skoler har større indflydelse på, noget som hverken modernisering af eller udflytning fra parallelsamfundsghettoer kan kurere.

Hvad kunne det være? Kunne det tænkes, at man stort set kun kan fungere godt i et dansk demokrati, hvis man har gener til det? I så fald ville det ændre indvandrerpolitikken, så idéen fortjener at blive taget alvorlig.

Lad os antage, at god demokratisk indpasning kræver altruisme og høj intelligens. Begge træk er influeret af gener, der er udvalgt gennem årtusinders retningsbestemte evolutionsbiologiske selektion, i hvert fald ifølge den nye kold vinter-teori. Overlevelse i regnskoven og på savannen i Afrika beroede således oprindeligt på forsvar af det lokale territorium, maden, og magen i hård konkurrence med naboer. Det selekterede for mænd med tilstrækkeligt testosteron til opbygning af gode muskler, aggression og høj reproduktionsrate, da dødeligheden var stor, og for mørk hudfarve til beskyttelse mod stærk sol.

Misbrug af naturvidenskab i demokratidebatten: Den ”kolde vinter teori” er videnskabeligt fupmageri

Selektionsforholdene ændredes dramatisk, da de tidlige migranter passerede gennem tempererede og kolde nordlige egne. Nu blev aggression og højt testosteronniveau stofskiftemæssigt for ”dyrt”, da overlevelse i kolde egne med vidt spredte ressourcer favoriserer rolige jægere, der deler den sparsomme mad, viser omhu for andre og har lys hud til fremme af d-vitaminproduktion.

En nylig fransk undersøgelse viser, at den uundgåelige fiasko i skolen fremmer radikalisering blandt indvandrerbørn.

Kold vinter-teori forklarer således, hvorfor nordboere i dag gennemsnitligt har 100 cm3 større hjerne, 30 points højere intelligens, lysere hud, lavere testosteron og mere altruisme end oprindelige beboere syd for Sahara. Den forklarer dagens nord-sydgradient i intelligens med 70 i Afrika, jævnt stigende til iq 100 i Nordeuropa.

Finsk socialforskning viser, at sydlige lande med iq under 90 etablerer ikkedemokrati, har ringe konkurrenceevne, kollektivitet, altruisme, men til gengæld ustabile retssystemer.

Teorien er med andre ord en videnskabelig redegørelse for, hvordan kold klimaselektion udvalgte migranter med træk, der er nødvendige forudsætninger for udvikling af demokrati, ytringsfrihed og en retsstat, nemlig en stor hjerne, iq over 90, lavt testosteron og høj altruisme. Hudfarven er blot et biprodukt.

Anden forskning dokumenterer, at der er et omvendt forhold mellem intelligens og sociale patologi-rater. Det forklarer, hvorfor forsøg på at demokratisere mere eller mindre retsløse lav-iq-lande slår fejl.

Det er også vigtigt at notere sig, at intelligens er normalfordelt i alle målte befolkninger. På individniveau betyder det f.eks., at en afrikansk kvinde godt kan have exceptionelt høj iq, og en hvid mand en lav, blot er sandsynligheden ringe. Alligevel bør man aldrig slutte fra gruppegennemsnit til enkelte individer, som det tit ses i ophidsede race- og kønsdebatter.

Summa summarum: Den evolutionsbiologiske synsvinkel kvalificerer diskussionen om dansk(egnet)hed og Martin Henriksens tvivl om danskheden hos en ham ukendt andengenerationsindvandrer og muligheden for at løse ghettoproblemerne.

I princippet kan alle være/blive/agere danske, hvis blot de har tilstrækkelig hjerne og iq-kapacitet til at uddanne og forsørge sig selv og sine i et højteknologisk samfund samt nok altruisme til at kunne/ville bidrage til velfærdssamfundet. Det gælder naturligvis de oprindelige immigranter, der overlevede barske kolde vintre takket være deres omkring 1.360 cm3 store hjerner, høje intelligens og altruisme nok til at skabe det danske samfund. Det omfatter de europæere, der i forrige århundrede udvandrede til lande som USA, Canada og Australien. Det omfatter de relativt få sorte, som nok altid har boet i et tropisk område, men som ligger i toppen af iq-fordelingen der.

Forskningen viser, at iq er den store klassedeler i alle kendte samfund – sorte, hvide, gule.

Premium: Læs reaktionerne på tidligere professor Helmuth Nyborgs konklusion om, at øgede flygtningestrømme vil føre til en lave IQ i Danmark.

Omvendt viser differentialdemografi, at lav-iq-immigration medfører svære menneskelige, samfundsmæssige og økonomiske problemer til alle sider. Lav-iq-mennesker får ikke en kvalificerende uddannelse og er henvist til permanent forsørgelse af andre. I et forjaget højteknologisk samfund som det danske opfattes dette let som unfair udnyttelse af en velfærd, som andre har etableret. Lav iq hænger endvidere sammen med høje sociale patologirater. Det forklarer på samme tid de øgede kriminalitetsrater hos sydlige ikkevestlige indvandrere og de lavere rater hos begavede nordøstasiatiske indvandrere.

Nye undersøgelser dokumenterer fortsatte problemer med ghettoer, der udvikler sig til parallel-samfund trods mangeårig milliardstøtte. Sydlige anden- og tredjegenerationsindvandrerbørn klarer sig i gennemsnit dårligt i skolen. De 580 mio. kr., som regeringen netop har bevilget til forbedret skoleforberedelse af indvandrerbørn, må derfor anses for stort set spildt, ganske som milliarderne til det amerikanske ”Project Head Start” fortsat er det. En nylig fransk undersøgelse viser, at den uundgåelige fiasko i skolen fremmer radikalisering blandt indvandrerbørn.

Vi må nok konstatere, at det stigende antal sydlige ikkevestlige indvandrere er blevet permanent ulykkelige ofre for en fejlslagen indvandrerpolitik, fordi skiftende regeringer ikke kendte til de relevante forskningsmæssige informationer om evolutionens afgørende betydning for opbygning og vedligeholdelse af demokratiet. Derfor druknes de aktuelle problemstillinger stadig i symbolpolitiske tiltag, uproduktive beskyldninger om skinger debat, islamofobi, højreekstremisme, moralsk og humanistisk deroute og store virkningsløse tilskud.

Hvad værre er, selv ikke en omgående grænselukning rækker længere til løsning af problemerne. Den aldrende etnisk danske befolkning svinder dag for dag pga. fortsat lave fødselsrater, hvorimod indvandrere med en noget yngre aldersprofil øges i tal. Befolkningstilvæksten skyldes i stigende grad andre end etniske danske. Muslimer har højere fødselsrater end andre religiøse grupper.

Europas befolkningsudskiftning er således i fuld gang, og det vil få markante forudsigelige konsekvenser for demokratiets opretholdelse.

De ansvarlige burde skabe politisk flertal for indførelse af en evolutionsbiologisk inspireret vurdering af sandsynligheden for, at en given indvandrer kan indpasses i et demokratisk Danmark. En kort ikkesproglig test kunne måle uddannelsesparathed; et adfærdsspørgeskema kunne vurdere altruisme og holdning til demokrati, ytrings-, religions- og seksuel frihed. En opfølgning af den loyalitetserklæring, som alle immigranter skal underskrive for at få dansk statsborgerskab, kunne vise, om nogen forsætligt afgav urigtige eller vildledende oplysninger og dermed ikke fortjente statsborgerskab.

En nylig Wilke-undersøgelse viser, at over 70 pct. af alle danske muslimer, dvs. lidt over 200.000 personer, finder, at koranens anvisninger ubetinget skal følges, herunder sharialoven. Er dette foreneligt med grundloven?

Svaret blæser i vinden, antallet af ofre stiger støt, og uvidenskabelige forklaringer florerer. Det må kunne gøres bedre.

Jyllands-Posten giver på debatsiderne plads til synspunkter, som vi ikke deler, og indimellem også synspunkter, som ligger Jyllands-Postens grundholdninger fjernt. Dette redigeringsprincip er en konsekvens af Jyllands-Postens tradition for en fri og åben debat, hvor der inden for lovens rammer også skal være plads til synspunkter, som vækker kritik og modsigelse.
Avisens egne synspunkter kommer til udtryk i de ledende artikler og kun der.
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Du er blandt venner i en boghandel

Mikael Jalving
Når du træder ind i en af disse endnu eksisterende katedraler, er det som at træde ind i en tidskapsel og mærke, hvor meget du har misset i mellemtiden.
Annonce
Annonce
Bolig
Disse renoveringer kan betale sig i det tidlige forår
Nogle boligprojekter som indendørs pudse- og malearbejde kan være billigere at få lavet i den kommende tid, hvor vejret stadig er ustadigt og koldt. 
Se flere
Stjernearkitektens lovende lillesøster: Jeg elsker ikke fermenterede fårenosser, men jeg elsker traditionen
29-årige Victoria Eliasdottir er udråbt som en af Europas lovende unge kokke. Når hun ikke er i køkkenet på sin brors kunstfabrik i Berlin, drømmer hun sig tilbage til Island og blodpølse med kanel og gule beder. 
Se flere
Trafikrådmand: Partier forsinker løsning på kaos i Dokk1-krydset
Bünyamin Simsek (V) kritiserer S og SF for at trække en Mindet-løsning i byrådet. EL påpeger, at ønsket kommer fra et enigt teknisk udvalg, og Ango Winther (S) afviser, at en byrådsbehandling vil forsinke etableringen af et nyt kryds. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her