Der er ikke noget at sige til, at gymnasievalg er svært

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Som 15-årig kan det være svært at forholde sig til, hvad man skal med sit liv. Skal man på universitetet, læse en professionsbachelor eller blive faglært på en erhvervsskole?

Det er for mange et uoverskueligt valg, som resulterer i, at alt for mange unge følger strømmen over på det treårige gymnasium.

I dag vælger 7 af 10 unge en gymnasial uddannelse efter grundskolen. Det forstår vi godt, men det gymnasiale tilbud i dag er ikke det rette for så bred en gruppe af unge.

Det bekræftes også, når man ser på, hvor mange der i dag har svært ved at komme videre i uddannelsessystemet, når de får studenterhuen på, og at 40 pct. af gymnasieeleverne efterspørger mere praktisk indhold.

Det er netop de bekymringer, vi i Dansk Metal og Dansk Industri tager hånd om i vores nye fælles udspil til en ændring af gymnasiet, som vi kender det.

Konkret foreslår vi, at man fastholder den nuværende treårige gymnasieretning, mens der også tilbydes en ny toårig gymnasial uddannelse, hvor det teoretiske kombineres med praksisorienteret undervisning. Et gymnasialt tilbud, hvor man kan prøve et fagområde af, samtidig med at det åbner alle døre.

Det er det, vi i Dansk Metal og Dansk Industri prøver at komme i møde med dette forslag. For selvom der ikke lukkes døre, så håber vi, at vi åbner nogle nye for nogle af de unge, som tager den nye toårige gymnasieretning. At de ganske enkelt får åbnet øjnene for, hvad der findes uden for universiteternes mure.

Hvis vores unge mennesker skal møde et uddannelsessystem, der giver mening for dem og for samfundet, så bliver vi nødt til at skrue på flere håndtag på en gang. Og lige nu betyder det store optag på gymnasiet, at det skal favne rigtig mange forskellige unge og behov, som gymnasiets formål ikke sigter mod. Det er hverken til de unge eller samfundets bedste.

Det giver rigtig god mening at sætte et adgangskrav på 7 for at komme ind på den treårige gymnasieretning. På den måde sikrer vi, at det faglige niveau bliver højere end i dag, og undervisningen kan være mere målrettet og udfordrende for dem, der vil læse en videregående uddannelse.

Vil man gå i gymnasiet, men har mindre end 7 i snit, vil der være et toårigt og ligeværdigt tilbud samme sted – uden man skal klippe sociale bånd til venner eller gå glip af gymnasiefesterne. Her vil man få masser af teoretisk ballast, men der vil også være mere praksisfaglig undervisning. Det vil forhåbentlig åbne øjnene for, at man kan gå andre veje i livet end at læse på universitetet.

Det betyder ikke, at der skal lukkes døre for dem, der som 15-årige endnu ikke er sikre på, hvor de vil læse videre. Bliver man interesseret i en lang videregående uddannelse, kræver det blot, at man læser en overbygning på et halvt år. Vi tror, at mange unge vil mærke, at byrden på skuldrene lettes, når de får lov til at udforske deres valg om fremtidig uddannelse og arbejdsliv hen over to spændende år i det brede gymnasium.