Hvor er ledelsen i Det Konservative Folkeparti, når Naser Khader angriber ytringsfriheden?
Khader forsøgte tydeligt med sit angreb at knægte min grundlovssikrede ytringsfrihed ved direkte at lægge pres på min arbejdsgiver.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Som følge af min deltagelse i den offentlige debat rettede Naser Khader midt i februar bl.a. på sin blog i JP i den bedste udemokratiske og mellemøstinspirerede stil grænsende til magtmisbrug hård kritik mod mig og ledelsen af Fyns Politi: ”Er ledelsen på Politigården i Odense hjemme?”
Khader anklagede mig blandt andet for at lege ”wannabe-politiker” samt opfordrede mig til at finde ud af, »om jeg vil være politiker hos Det Radikale Venstre eller politiassistent.« Ellers skulle jeg jf. Khaders ”logik” skabe tvivl om politiets integritet.
Khader forsøgte tydeligt med sit angreb at knægte min grundlovssikrede ytringsfrihed ved direkte at lægge pres på min arbejdsgiver – en primitiv taktik, som Khader har forfinet gennem årene i jagten på alle dem, som vovede at sige ”demokratikrigeren” imod.
De ovenstående udtalelser og injurierende anklager vidner om en person, som efter min opfattelse ikke er en folketingspolitiker værdig.
Khaders angreb fortsatte og blev intensiveret i deres grovhed og perfiditet i Berlingske og BT under overskriften ”Naser Khader i direkte angreb på fynsk politiassistent: Han skal ikke gemme sig bag sin uniform”.
Her udtalte Khader, at jeg skulle være »tilhænger af Vollsmose-beboernes adfærd og holde per automatik med beboerne. En stor del af beboerne i Vollsmose har ligesom Elvir Abaz indvandrerbaggrund«, samt at jeg skulle være ramt af ”Stockholmsyndrom”, »jeg vil ikke føle mig tryg ved at komme til Vollsmose, hvis Abaz er en del af politiholdet, der skal beskytte mig.«
De ovenstående udtalelser og injurierende anklager vidner om en person, som efter min opfattelse ikke er en folketingspolitiker værdig.
Eftersom ledelsen af Det Konservative Folkeparti endnu ikke har reageret og taget afstand fra Naser Khaders udemokratiske afpresningsmetoder og hans åbenlyse forsøg på at knægte min ytringsfrihed og dermed true alle dem i den offentlige sektor, som eventuelt kunne finde på at kritisere magten, må jeg hermed konkludere, at Naser Khader taler på partiets vegne, og at partiet nu er helt på linje med Naser Khader og hans ageren i sagen.
Ytringsfrihed burde gælde os alle, også de offentligt ansatte. Benævnelse af politiassistent som titel/profession i forbindelse med mine debatindlæg generer åbenbart Naser Khader og hans ligesindede, som i bund og grund føler sig ”truet” af min faglighed og indsigt i den virkelige verden, som forstyrrer deres virkelighedsfjerne og virkelighedsfornægtende sansninger.
Angivelse af titel (samt min specialviden ift. bekæmpelse og forebyggelse af bander, radikalisering og ekstremisme – som jeg i øvrigt ikke nævner i mine indlæg ) er relevant baggrundsviden i en kildekritisk forstand og vidner om, at jeg har en indgående faglig indsigt i forhold til de emner, jeg udtaler mig om, f.eks. radikalisering, Lindholm-projektet, Rasmus Paludan og risikoen for drab, terror m.m.
Disse oplysninger er væsentlige for læserne og er en form for varedeklaration og validering, som er med til at kvalificere debatten og give politikerne en tiltrængt realitetstjek, som de egentlig burde være taknemmelige for.
Jeg har i forbindelse med mit arbejde de seneste ca. 10 år knoklet med blandt andet opbygningen og styrkelsen af det sunde, velfungerende lokale civilsamfund i de socialt udsatte boligområder, som utvivlsomt er det bedste værn mod radikalisering, ekstremisme og bander.
En strategi, som jeg ikke selv har fundet på, men som klogeligt og for alvor blev søsat af den visionære tidligere politidirektør Poul Løhde og konsekvent understøttet og videreudviklet af hans dygtige efterfølger, politidirektør Kit Claudi.
Naser Khader kan kalde mit forsvar for faglighed, retfærdighed og ordentlighed i forhold til de almindelige, velfungerende borgere af anden etnisk herkomst i ghettoerne for Stockholm-syndrom.
De facto drejer mit forsvar for disse fredelige og velfungerende borgere, som er blevet dehumaniseret af politikernes stigmatiserende retorik, sig om empati og indsigt i et omfang, således at man evner at adskille kendsgerninger fra populistiske, opportunistisk taktiske holdninger.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.