Algeriet kan sikre stabilitet i Nordafrika – terrorisme og radikalisering bekæmpes

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Algeriets udenrigsminister Messahel har netop været på officielt besøg i København. Han var på besøg for at bekræfte, at Danmark og Algeriet er kommet tættere på hinanden efter den nylige genåbning af den danske ambassade i Algier. Men hvorfor har Danmark valgt at genåbne ambassade i et land, som de færreste danskere formentlig kender meget til? Det er der faktisk flere gode grunde til.

For det første er Algeriet det største land i Afrika, knap fire gange så stort som Frankrig. Landet ligger stik syd for Europa, grænser op til Middelhavet mellem Marokko og Tunesien og har ikke mindst på grund af denne beliggenhed stor strategisk betydning for Europa og for Danmark.

Algeriet spiller særligt en vigtig rolle ift. at sikre stabilitet i både Nordafrika og i Sahel-området. Landet er stærkt engageret i at bekæmpe terrorisme og radikalisering og forsøger at dele erfaringer fra dets blodige interne konflikt i 1990’erne og den efterfølgende freds- og forsoningsproces med nabolande som Mali og Libyen.

Algeriet spiller også en central rolle i forhold til at begrænse irregulær migration til Europa af både egne borgere og migranter fra tredjelande. Det forholdsvis lave antal irregulære algeriske migranter kan bl.a. forklares med en relativt høj levestandard og store sociale ydelser.

Den algeriske regering har samtidig forbudt irregulær migration ved lov og gennemfører en omfattende og til tider særdeles hårdhændet bevogtning af både middelhavskysten og landets enorme landegrænser, ikke mindst i Sahara.

Den største migrationsudfordring for algerierne er nemlig ikke at bremse den irregulære migration over Middelhavet, men at håndtere det store migrationspres mod nord fra landene syd for Sahara. Algeriet er i dag blevet et transit- og destinationsland på grund af sin “sandwichposition” mellem Europa og landene syd for Sahara.

Endelig er Algeriet også som mellemindkomstland med godt 42 millioner indbyggere, en udbygget velfærdsstat og en omfattende import af varer og tjenesteydelser et stort og vigtigt marked for europæiske og danske virksomheder.

Der er derfor gode grunde til, at Danmark har styrket båndene til Algeriet. Men samtidig er det ikke så overraskende, at de fleste danskere formentlig kun har et begrænset kendskab til landet.

På trods af Algeriets størrelse, regionale betydning og et stort turismepotentiale har landets primære fokus i de seneste 20 år været indenrigspolitisk og indadvendt. Fokus har først og fremmest været på at skabe fred og forsoning efter den blodige, interne konflikt, som raserede i 1990’erne, efter at hæren aflyste et demokratisk valg, som ville have bragt det islamistiske parti FIS til magten.

Ifølge den algeriske udenrigsminister Messahel er det i høj grad lykkedes at nå dette mål. Under sit oplæg på Forsvarsakademiet i København fortalte han, at landet siden 1997 har flyttet sig fra borgerkrigslignende tilstande til i 2017 at ligge på en delt sjetteplads (sammen med Schweiz) på en Gallup-rangliste over, hvor folk føler højest personlig sikkerhed.

I de 20 år har præsidenten været den samme, nemlig Abdelaziz Bouteflika – arkitekten bag den omfattende freds- og forsoningsproces og en social kontrakt, som indebærer gratis sundhed, skolegang og boliger såvel som omfattende sociale subsidier på daglige fornødenheder som sukker, olie, brød og benzin.

Algeriet har en udbygget velfærdsstat og er i dag det land i Afrika, som rangerer højest på FN’s såkaldte Human Development Index.

Den generøse sociale kontrakt har været finansieret af indtægter fra Algeriets umådelige naturressourcer i form af olie og gas. Men kontrakten er stadig mere udfordret og kan ikke fortsætte uændret. De ustabile oliepriser understreger behovet for at nedjustere de omfattende sociale ydelser, at diversificere økonomien og at skabe nye udviklingsperspektiver for landets store ungdomsgenerationer. Der tegner sig derfor vigtige økonomiske og sociale forandringer i det kommende år.

Samtidig vil 2019 også blive et politisk vigtigt år. Efter planen skal der nemlig afholdes præsidentvalg til april. Det er endnu uvist, om den nu 81-årige præsident Bouteflika vil genopstille til et femte mandat på posten. Den mangeårige og historisk stærke leder er fysisk svækket som følge af et slagtilfælde.

Indtil videre forbliver han dog landets ubestridte leder uden seriøse modkandidater. Hvordan og hvornår hans arvtager skal findes, er derfor et helt centralt spørgsmål, som i allerhøjeste grad vil præge det kommende år.

2019 tegner derfor til at blive et vigtigt år for de godt 42 millioner indbyggere i Algeriet – såvel som for Europa og for Danmark, idet udfaldet af præsidentvalget og håndteringen af de sociale og økonomiske udfordringer også vil være af betydning for den regionale stabilitet og sikkerhed.