Terrorisme og korruption plager et af Afrikas fattigste områder

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Sahel er området mellem Nordafrika og landene syd for Sahara – et bælte, der strækker sig fra det nordlige Senegal på Atlanterhavskysten til Eritrea ved Det Røde Hav. Jeg bor i Ouagadougou, hovedstaden i Burkina Faso, som ligger på denne strækning. Som ambassadør her dækker jeg også to andre Sahel-lande, Niger og Tchad. Dette indlæg vil primært handle om Burkina Faso, Niger, Tchad og Mali. Disse lande er plaget af alvorlige og stigende sikkerhedsproblemer, lav udvikling og en galopperende befolkningstilvækst.

Da jeg boede i Burkina Faso første gang i 2007, var landet et af de mest fredelige i Afrika. Der var ingen sikkerhedsproblemer og næsten ingen kriminalitet. Man kunne rejse rundt i hele landet uden problemer. Sådan er det ikke længere. Terrorister har fået så stor magt, at der næsten dagligt er terrorangreb i områderne ved grænserne til Mali og Niger. Risikoen for angreb og kidnapninger er derfor så høj, at alle mine besøg til områder i nord, øst og vest nu foregår i pansrede køretøjer og med militæreskorte.

Sikkerhedsproblemerne er vokset alvorligt, siden oprørsgrupper overtog kontrollen med det nordlige Mali i 2012. Det skabte rum for, at jihadistgrupper kunne slå rod i regionen, og usikkerheden har spredt sig videre derfra til både Niger og Burkina Faso. I Nigeria opererer en anden terrorgruppe, Boko Haram, der også udfører angreb ind i både Niger og Tchad.

Men regionen er ikke kun arnested for terrorisme. Den er også hjemsted for kriminelle netværk, der transporterer narkotika igennem ørkenen til Europa, og den er et transitknudepunkt for migranter på vej mod Nordafrika og Europa. Kriminalitet, terrorisme, korruption og staternes svage kapacitet til at få bugt med disse ting danner en farlig cocktail af ustabilitet i regionen.

Bag det hele og medvirkende til ustabiliteten er væsentlige faktorer som fattigdom, befolkningstilvækst, dårlige klimavilkår og et lavt uddannelsesniveau.

Sahel er en af de fattigste regioner i verden, og i gennemsnit lever 44 pct. af befolkningen under fattigdomsgrænsen på 12,50 kr. om dagen.

Niger har den højeste befolkningstilvækst i verden (3,9 pct.), og de andre lande er ikke langt efter. De nuværende ca. 90 millioner indbyggere i det vestafrikanske Sahel, inklusiv Senegal og Mauretanien, forventes at vokse til 220 millioner i 2050.

Uddannelsesniveauet for de fleste i Sahel er meget ringe. I Mali, der scorer bedst på dette parameter, har kun 12 pct. af befolkningen over 25 år deltaget i en eller anden form for uddannelse ud over folkeskolen.

Læg dertil, at dyrkningsforholdene er meget vanskelige med skiftende tørke og oversvømmelser, og at klimaforandringerne kun gør det sværere og samtidig øger konflikterne over adgang til jord og vand mellem etniske grupper, der dyrker jorden, og nomader, der holder kvæg.

Den urolige sikkerhedssituation påvirker udviklingen negativt. Pga. trusler fra jihadister er 700 skoler i Burkina Faso lukket. Lærere og elever tør ikke være der. Det bliver endnu sværere for staten at få bragt vand og veje ud til befolkningen i de usikre områder, og de private investorer holder sig langt væk.

Alle landene omtalt i dette indlæg har ambitiøse udviklingsprogrammer, men få midler til at gennemføre dem. Og alle har store udfordringer med god offentlig forvaltning, ligestilling og menneskerettigheder. Og med at fordele statens ressourcer til alle områder. Det resulterer i, at mange, som ikke får del i den vækst, der trods alt findes i regionen, føler sig glemt af staterne. De glemte borgere vælger nogle gange at sympatisere med staternes fjender og holder i nogle tilfælde på information, som potentielt kunne lokalisere og afmontere en trussel.

Danmark støtter aktiviteter inden for både sikkerheds-, stabilitets- og migrationshåndtering. Og for bl.a. at imødegå de bagvedliggende årsager til migration og voldelig ekstremisme støtter vi udviklingsaktiviteter som f. eks. udvikling af den private landbrugssektor, vand, uddannelse, ligestilling og reproduktiv sundhed, korruptionsbekæmpelse og træning af politi i, hvordan man overholder menneskerettighederne.

Men selv med vores og andre landes støtte er det svært at forestille sig, at der kan findes løsninger på Sahels udfordringer i den nærmeste fremtid. Det kræver massive offentlige og private investeringer, målrettede teknologiske fremskridt, en bedre fordelingspolitik og mere demokratiske og transparente forvaltninger på alle niveauer i landene.

Sikkerhed er blevet en høj prioritet i Sahel. Niger bruger hele 20 pct. af statsbudgettet på sikkerhed og har sammen med Burkina Faso, Mali, Tchad og Mauretanien dannet en regional fællesstyrke, G5. Uanset hvor store sikkerhedsudfordringerne er lige nu, er det derfor sandsynligt, at de bliver løst før udviklingsudfordringerne, der kræver langsigtede investeringer og vedholdende reformer på et helt andet niveau end det, vi ser i dag.