Rygterne om EU’s endeligt er stærkt overdrevne

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Af modgang bliver man stærk, siger et gammelt ordsprog. Så burde EU være bomstærk. Det er ikke tilfældet, men rygterne om EU’s endeligt er stærkt overdrevne. Hvis der skal kigges i krystalkuglen om 20 år, vil man stadig skrive om EU. 2018 har demonstreret betydeligt sammenhold i EU, og færre kan se et alternativ til EU trods alle dets mangler. EU står dog over for store udfordringer. På den eksterne front er EU udfordret af Trumps modstand mod det helt afgørende internationale regelbaserede samarbejde, af Kina, Rusland og Iran for bare at nævne nogle få. Så er der brexit. Og havde det ikke været et stærkt EU-28-sammenhold i forhold til USA, Rusland og Iran og endnu mere EU-27-enigheden i forhold til brexit, så ville det være mere tydeligt, at EU desværre også står over for store interne udfordringer.

EU’s fælles værdier, som ellers står øverst i Lissabon-traktaten, sætter flere medlemslande nu spørgsmålstegn ved. Og det er alvorligt. Det fælles værdigrundlag og værnet om fælles regler er det kit, der om noget er fundamentet for EU. Samtidig er der mangel på ledelseskraft. Det er ikke kun Merkel og Macron. Det er også, fordi 2019 er året, hvor alle EU’s topposter skal nybesættes, en ny kommission skal findes, og der er valg til Europa-Parlamentet. Alt dette gør, at EU’s lovgivningsarbejde stopper i marts og næppe rigtig kommer i gang igen, før den nye kommission er på plads. Det udfordrer også evnen til at træffe beslutninger på en række andre områder.

Centralt står her en permanent og holdbar løsning på migrationsudfordringerne. Der er ikke længere tale om en egentlig migrationskrise, men mere en politisk krise om migration. På trods af en stigning i antallet af migranter på den vestlige middelhavsrute til Spanien, er antallet kun en tiendedel af tallene fra 2015. Så her har EU altså leveret særdeles mærkbare resultater, men situationen er fortsat sådan, at regeringer står og falder med indsatsen. Der er fortsat store udfordringer. Og de skal løses. Det samme gælder på det økonomiske område. Det går godt med den europæiske økonomi, usikkerhederne fra store partnere i øst og vest til trods. Men der er fortsat store udfordringer på det finansielle område. Endelig bliver en særlig vanskelig sag i 2019 forhandlingerne om EU’s overordnede budget for de næste syv år. Disse forhandlinger er altid svære, men uden Storbritannien bliver det rigtig vanskeligt at lande et kompromis.

Brexit overskygger lige nu alt. Medmindre noget andet besluttes, er den 29. marts den sidste dag, hvor Storbritannien er medlem af EU. Meldingen fra topmødet i december til Storbritannien var klar. Ingen ønsker et hårdt brexit. Alle er indstillet på at udvise fleksibilitet. Det store problem er den manglende klarhed over, hvad der skal til for, at det britiske parlament vil kunne godkende udtrædelsesaftalen. Det er derfor, at risikoen for et hårdt brexit øges. Den 30. marts vil der så være 27 EU-lande rundt om bordet i stedet for 28. Det vil i sig selv blive mærkbart. For varetagelsen af danske interesser giver det betydelige udfordringer, da Storbritannien har været – og fortsat er – ét af de lande, som vi har mest til fælles med. Det er en tæt allieret, som Danmark mister på en lang række spørgsmål. Men mest mærkbart vil det være for de mennesker og virksomheder, som har relationer med Storbritannien.

Hvordan EU vil udvikle sig i 2019 og fremover vil afhænge af, om EU leverer svar på de udfordringer, som EU står og har stået over for. Det skal drøftes på et topmøde den 9. maj på Europadagen i Sibiu i Rumænien. Hvad er det for et EU, som regeringerne og borgerne ønsker? EU’s fremtid er dog et stort spørgsmål, som nok ikke lader sig besvare på ét møde. Derfor vil tilgangen i Sibiu også være mere realistisk og mere kortsigtet. De tilbageværende 27 stats- og regeringschefer vil forsøge at nå til enighed om, hvilke områder EU skal prioritere i de næste fem år med et nyt Europa-Parlament og en ny kommission. Et bud er fortsat fokus på de store spørgsmål: vækst, klima, sikkerhed og migration, som har stået centralt for Juncker-kommissionen, dvs. de store, grænseoverskridende spørgsmål, som ikke kan løses af et land alene.

Men fremtiden skabes i nutiden. Når fokus er på EU, er det som oftest på kriserne og intern uenighed. Man overser ofte det daglige arbejde med lovgivningsforslag om CO₂-udledning fra køretøjer, regler til bekæmpelse af plasticforurening, en bankpakke, der skal ruste bankerne bedre mod fremtidige kriser, eller en handelsaftale med Japan. Noget, der alt sammen kommer danske borgere, virksomheder og myndigheder til gavn.

For Danmark bliver 2019 særlig afgørende. EU vækster især der, hvor Danmark har forbehold. Det gælder eurosamarbejdet, bl.a. styrkelsen af Bankunionen, Ria-samarbejdet og udviklingen på forsvarsområdet. Danmark står over for vanskelige beslutninger. Det og brexit gør Danmarks udfordringer med at varetage danske interesser, herunder behovet for aktivt og konstruktivt at søge efter alliancepartnere, endnu større og vigtige.