Det europæiske land, som tør gå foran i matematik, vil få en klar konkurrencefordel

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I fremtiden vil efterspørgslen på folk med matematikkompetencer stige kraftigt. Allerede nu kan efterspørgslen ikke tilfredsstilles, hvilket gør, at gode matematikere nemt kan få lønninger, som er i den absolutte høje ende af skalaen.

Mange tror fejlagtigt, at vi på grund af computerkraft og smartphones ikke længere har behov for at kunne bruge og forstå matematik.

Men de, der tror dette, tager grueligt fejl, for det er umuligt at få en computer til at analysere store datamængder, hvis man ikke forstår, hvad det er for matematiske mekanismer, der ligger bag.

Dertil er det heller ikke muligt at udvikle analyseprogrammer, hvis man ikke forstår matematikken, ja, bare det at læse datalogi i dag er nærmest umuligt, hvis man ikke har en ret god indsigt i den højere matematik.

Men i store dele af den vestlige verden har man igennem de seneste år forsømt matematikken og bare håbet på, at udbuddet af og efterspørgslen på folk med matematikkundskaber kunne løse sig selv.

I mellemtiden er de østasiatiske lande ved at overhale os indenom, og det kan blive fatalt for os i Danmark, når vi er vant til at være førende inden for teknologi og industri. For det vil betyde, at vores produktudvikling vil blive udkonkurreret og i sidste ende flytte til lande, hvor de er stærke på matematik.

Det kan nu nemt løses, hvis blot politikerne er parat til at forstå behovet for fremtidens matematik og kan se, at matematik er en investering, som absolut kan betale sig. Og løsningen ligger ligefor.

I stedet for at sænke kravene til at bestå matematik, samtidig med at man har sænket sværhedsgraden i det, der bliver undervist i, bør man i stedet hæve kravene til at bestå matematik.

Hvis man skal have succes med det, bør man også se på, hvordan man kan give landets matematiklærere et naturligt incitament til at forbedre deres undervisning. Og det gælder på både folkeskoler og gymnasier.

I dag er det således, at hvis en lærer er så dygtig, at eleverne klarer sig godt til eksamen, kan det betyde, at man får et ekstra hold elever. For når man har overskud til at få gode resultater, har han måske også overskud til et ekstra hold. Men underviseren får ikke nogen højere løn af den årsag, det er blot noget, der bliver pålagt ham.

Altså den gode lærer bliver straffet for sit gode arbejde i stedet for at blive belønnet. Det kan vi takke Christine Antorini og Bjarne Corydons reformer og påtvungne overenskomster for.

Da alle fagene i Danmark bliver anset for at være lige værdifulde (hvilket jeg synes er fint), betyder det også, at dette går ud over matematikfaget.

De unge i dag kan ikke den lille tabel, de kan ikke regne med brøker, som ellers er supernemt, og de fatter ikke, hvordan man arbejder med procenter, andet end at det er noget med at gange med 100.

Men når man tænker på, hvad en elev i niende klasse skulle være i stand til for 40 år siden, og det dengang ikke blev anset for at være et voldsomt krav, burde vi vurdere, om vi ikke skulle hæve standarden for matematikfaget igen.

Der er ikke nogen tvivl om, at det europæiske land, som tør gå foran her og er parat til at investere i matematik, også vil blive det europæiske land, som vil få en klar konkurrencefordel. Vel at mærke en, der vil bidrage med gode arbejdspladser, som ikke kun handler om matematikere, men også om de mange job, som følger med i slipstrømmen af efterspørgslen efter folk, der er i stand til at forstå og bruge matematik.

Spørgsmålet er bare, om politikerne er parat til at hæve standarden i stedet for at sænke den. Men også om de er parat til at belønne de dygtige lærere, så de har en grund til at forbedre undervisningen.