Hvem kan gå på kompromis med kærlighed, og hvem man forelsker sig i?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kære Rasmus Ulstrup Larsen (ang. dit indlæg om solomødre i Jyllands-Posten).

Har du børn? Jeg tvivler. For så ville du vide, at den ultimative tilsidesættelse af egne behov er at få børn. Hvis du spørger mig, er det den største misforståelse af solomødres motiver, at vi vælger mænd fra. Vi vælger vores børn til.

Alle ved, at kvinders evne til at formere sig er tidsbegrænset, et faktum, lægevidenskaben gerne vil oplyse os om, fordi vi i Danmark rent faktisk har problemer med at reproducere, fordi vi generelt er for længe om at gå i gang med at forsøge at få børn.

Derfor er det da naturligt, at nogle kvinder vælger børn til i deres liv, uagtet at manden fra vores teenagedrømme lader vente på sig.

Nogle har kommenteret på mit manglende kærlighedsliv med ordene: »Du er nok for kræsen,« og man kan mene, at solomødre fravælger fædre.

Et svar på dette kunne være: Hvem kan gå på kompromis med kærlighed, og hvem man forelsker sig i? Jeg kan selv svare på spørgsmålet – det kan ingen.

Et andet svar må være: Hvem siger, jeg er ikke er den, der er fravalgt? Måske er det bare mig, der ikke er god nok til nogle kræsne mænd?

Det er nok en kombination af ovenstående, da jeg er single, men måske skal man rette skytset mod de barnløse mænd også.

Nej, små piger drømmer ikke om at blive solomødre – jeg huggede min storebrors actionmen for at få nogle kærester til mine barbier som otte-niårig, og som 18-19-årig var min største frygt, at jeg aldrig fandt en mand, så jeg kunne få børn, men de mænd, jeg har mødt i de mellemliggende 10 år, har ikke villet have børn enten bare lige nu eller bare generelt – og åbenbart slet ikke med mig.

Ja, jeg har fået min datter, fordi det var mit behov for rent faktisk at opfylde min drøm, og jeg kunne jo ikke blive ved med at tilbringe mit liv med at vente.

Jeg kan jo så nu takke alle skatteyderne, fordi de har hjulpet mig med at få min datter skabt i første omgang, og jeg synes, at Folketinget tog den rigtige beslutning, da man sidestillede enlige kvinder med barnløse par og gav dem lov til at få statsstøttet hjælp til at få børn.

Hvorfor? Fordi vi ikke skal blande os i, hvad en god familie er. Far, mor og børn er da ikke garanteret til at lykkes og blive lykkeligt. Far, far og mor virker for nogle, mor, mor og børn kan være en dejlig, kernesund familie, og solomødre eller solofædre kan være stærke og kærlige forældre. I dag er det snart mere udbredt med dine og mine børn.

Vi kan ikke tage patent på vide bedst, for du er ikke i mine sko. Rasmus Ulstrup Larsen, du har da sikkert ret i, at tosomhed er lykken, men da kun, hvis man finder den med én, man rent faktisk gider at dele den med.

Jeg håber, at den en dag også kommer til mig, men indtil da agter jeg at være lykkelig med, hvad der er blevet mig givet, heldigvis indbefatter det min datter.