Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Antallet af solomødre bekræfter tidens tendens – mindre fællesskab og kærlighed

Samfundet er præget af mere individualisme og en søgen efter en skræddersyet tilværelse, der skal tilpasses egne behov.

Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Debatten om solomødre er dukket op igen, efter at en stor forskningsundersøgelse for nylig påviste, hvad vi alle godt vidste i forvejen: At det ikke er sidste udvej for de kvinder, der gør brug af det.

Men at denne udvikling i antallet af solomødre bekræfter den forfærdelige samfundsmæssige tendens vi er inde i – mindre fællesskab og kærlighed, mere individualisme og en konstant søgen efter en skræddersyet tilværelse, der skal tilpasses egne behov.

At vi i 2007 valgte ikke blot at tillade, men ligefrem økonomisk tilskynde kvinder at træffe dette individualistiske valg om at få børn alene, er en fundamental menneskelig katastrofe. En katastrofe, fordi vi ødelagde den sidste dimension i livet, hvor det at være nødsaget til få et kærlighedsforhold og komme andre ved end os selv, var udgangspunktet for at få børn.

I disse tider med økonomisk uafhængighed, individualisme og total frigørelse fra begrænsninger i tilværelsen var det godt, at vi før 2007 havde familien og partnerskabet som den sidste bastion, der sikrede menneskets evne til at indgå kompromisser og opleve kærlighed og tosomhed, hvis vi ville have børn.

Nu kan vi få børn alene, og det gør flere kvinder brug af, samtidig med at de bliver yngre år for år. Som løsningsforslag til denne tendens er der blevet leget med tanken om, at mænd skal have lov til at bruge rugemødre, så de kan være ligestillede med kvinderne. Men det er en fundamental misforståelse af problemstillingen. Det handler ikke om ligestilling eller fairness.

Det handler helt grundlæggende om, at et liv, hvor vi kommer hinanden mindre ved, og hvor vi realiserer livets goder uden andre end os selv, er et samfund i opløsning. Det er et samfund, hvor den enkelte ikke behøver tilpasse sig andre eller acceptere, at der eksisterer livsvilkår, der fordrer, at man sætter sig selv til side for andres skyld.

Når solomødrene vælger at få børn alene, fravælger de den kærlighedsdimension i tilværelsen, der stiller os over for allerflest etiske dilemmaer, kompromisser og ufrivillig behovstilsidesættelse, men til gengæld giver os noget af det mest værdifulde.

Enhver, der har været i et længerevarende parforhold, ved, at det indebærer kompromisser, tilsidesættelse af egne lyster og behov og en hårdt lært erfaring i, hvordan man omgås en svigerfamilie, man måske synes er fuldstændig forfærdelig.

Men det er netop en god ting, at vi skal igennem alt dette for at få vores egen familie, for det gør os til bedre mennesker, at vi er nødsaget til at sluge det faktum, at livet også indeholder ubehagelige og kedelige sider.

Vi bliver bedre mennesker, når vi lærer, at andre kan sætte os stolen for døren, medmindre vi makker ret og tilpasser os de krav, andre mennesker har til os. Evnen til at indgå kompromisser og gøre andre tilfredse på vores egen bekostning, selvom vi synes, det er uretfærdigt, er en af menneskehedens vigtigste opgaver, for det er nemlig det, der gør os til moralske væsner og gør os tålelige at omgås.

Når solomødrene vælger at få børn alene, fravælger de den kærlighedsdimension i tilværelsen, der stiller os over for allerflest etiske dilemmaer, kompromisser og ufrivillig behovstilsidesættelse, men til gengæld giver os noget af det mest værdifulde: kærlighed, at kæmpe livets kampe side om side med en anden og at vide, at verden kan brænde, men at man står sammen med nogen.

Når solomødrene fravælger en partner, mister både kvinder og mænd en vigtig dimension i livet. For hvis mor er dum, kan barnet ikke gøre noget, hvorimod hvis du er dum over for din partner, kan din partner i sidste ende skride fra dig, og den angst, der ligger i det faktum, gør, at du automatisk forsøger at finde et kompromis og imødekomme din partners ønsker for at få tingene til at lykkes.

Eller sagt mere ligeud: Uden en partner som forudsætning for at opnå det, du ønsker allermest, nemlig børn, kan du være et ubehageligt og uvedkommende menneske og stadig få lige det, du vil.

Det er en meget uheldig samfundsindretning, vi har valgt at tilskynde. Vi skal i stedet insistere på, at vi som mennesker og samfund har bedst af at være nødt til at komme hinanden ved for at realisere livets goder.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Send de stressede hjem og lege med deres unger
Hanna Line Jakobsen
Leg er den perfekte kur mod stress – den eneste bivirkning er glæde. Men mere end halvdelen af de danske familier oplever, at de bruger for lidt tid på leg, og hvert tiende danske barn føler ikke, det har tid til at lege. Det er ulykkeligt for både børn og voksne.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Debat: Strøm tænder håb for millioner

Thomas Gringer Jakobsen
Alene siden 2010 har 40 lande nået målet om at give hele befolkningen adgang til elektricitet. Faldende priser på solcelleteknologi har sat ekstra gang i udviklingen.
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere
Viden
Sygemeldte: Intensiv aktivering gør mere skade end gavn
Ny dansk forskning viser, at det ikke hjælper kun at skrue op for psykologtimer og genoptræning til sygemeldte - tværtimod. I stedet skal arbejdspladserne inddrages. 
Se flere
Sundhedsministeren gav mig en bredside - her kommer fakta
I JP Aarhus forleden giver sundhedsminister Ellen Trane Nørby mig en ordentlig bredside på baggrund af et indlæg, jeg har skrevet om ministerens underfinansiering af et landsdækkende psykiatrisk akutberedskab. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her