Nødundervisningen har udfordret alle. Men vi har også lært to vigtige ting
Coronakrisen viser tydeligt, at skolerne ikke er gode nok til at tage fornuftige og konsekvente digitale valg, der understøtter undervisningen.
På lidt mere end en måned har en lille, næsten usynlig virus nedlagt land efter land. Det blev også Danmarks tur, da Mette Frederiksen lukkede landet og vores skoler ned. Skolegårdene blev tomme, lyset i klasselokalerne blev slukket, og vi sagde farvel til vores kammerater, for hvad der føles som 100 år siden.
Siden har der stået nødundervisning på skemaet. Det har været noget af en rutsjebanetur for alle parter – både elever, lærere, ledere og forældre.
Men på trods af de bump, der har været på vejen, og de udfordringer, vi alle har stået med, kan vi måske alligevel være en lille smule optimistiske. For vi kan lære meget af coronakrisen. Der er især to pointer, som popper op, når vi taler med eleverne – og som forældre, lærere og skoleledere gerne må notere sig.
Alle elever har haft meget varierende oplevelser med nødundervisning. Der er både succeshistorier og knap så succesfulde historier. Mange af succeshistorierne kommer fra skoler med en gennemtænkt digital strategi.
Vi har de seneste mange år i den danske skoledebat snakket digitalisering. Den ene iPad efter den anden er kommet ind i klasseværelset, og det ene platformsabonnement efter det andet er blevet indført på skolerne.
Men hør på elevernes erfaringer: Nødundervisningen har ikke nødvendigvis fungeret bedst på skolerne med abonnement til de nyeste og smarteste digitale tjenester. Den har fungeret bedst der, hvor platformene understøtter undervisningen og ikke er pointen i sig selv.
Det er en øjenåbner, mange elever har fået disse dage. Og det bliver afgørende at have i baghovedet fremover. Der skal være en tydeligere rød tråd i digitaliseringen af undervisningen.
På den måde kan vi også undgå et scenarie, hvor hver enkelt lærer bruger sin egen foretrukne platform.
Skolerne skal være bedre til at koordinere og prioritere de digitale platforme, så de giver mening for eleverne.Thea Enevoldsen, formand for Danske Skoleelever
Problemstillingen var meget tydelig i min egen klasse, hvor vi kunne finde nogle af vores lektier på Aula, andre lektier på Onenote og atter andre på Microsoft Teams.
Det peger på, at skolerne skal være bedre til at koordinere og prioritere de digitale platforme, så de giver mening for eleverne og sikrer gode rammer for undervisningen.
Coronakrisen har dog også vist noget helt andet: De mange fantastiske sider af det danske skolevæsen. Mange elever er imponerede over og taknemmelige for, at deres lærere evnede at omstrukturere hele undervisningsforløb til den digitale verden i løbet af få dage og stadig formå at gøre det interessant.
Det samme gælder skolelederne, der med en rolig, fast og beslutsom hånd leder skolerne og eleverne igennem krisen. Og vores forældre, der på trods af at have både hjemmearbejde og alle ungerne hjemme HELE tiden, stadig kan finde lidt overskud til at hjælpe os med matematikken.
Den forståelse og respekt gælder alle parter. Ligesom eleverne er taknemmelige, har lærerne også grund til at være det – ikke mindst for at mange elever holder hovedet højt og koldt gennem det her.
Jeg glæder mig, til skolerne åbner helt. Fordi coronakrisen må have en positiv effekt på relationerne mellem lærere og elever – og mellem skole og forældre.
Vi vil alle gerne tilbage til hverdagen. Lad os tage den digitale røde tråd og respekten og forståelsen for hinanden med.
Thea Enevoldsen er formand for Danske Skoleelever.