Sådan vælger du det rigtige gulv
Gulvet har stor betydning for boligens rum. Her får du gulvproducentens og arkitektens allerbedste råd til, hvordan du vælger det helt rigtige gulv.
De kan knirke, flække og bølge, hvis de ikke bliver behandlet ordentligt, og de kan både være hårde og glatte eller mere bløde i det. Vores gulve er en stor del af vores bolig, og de har både stor betydning for funktionaliteten og det æstetiske indtryk. Her får du to erfarne gulveksperters svar på, hvordan du finder frem til det helt rigtige match, når du skal have ny gulvbelægning.
»Man skal først og fremmest tænke sig godt om og starte med det simple spørgsmål: Hvor meget vil jeg arbejde med mit gulv? Skal det passe sig selv, eller er jeg villig til at skulle bruge lidt tid på at vedligeholde det? Det næste, man skal spørge sig selv, er, om man vil have – og har rum til – et hårdt eller et blødt gulv,« siger Michael Gitz, salgchef for gulvfirmaet Berry Alloc i Danmark.
Der er nemlig stor forskel på, om du vælger et hårdt gulv af poleret beton, et mindre hårdt af massivt træ eller et blødere af linoleum eller vinyl – ikke mindst i forhold til akustikken.
»De fleste kan genkalde sig lyden af en stilethæl på et hårdt gulv. Fakta er, at hårde gulve larmer. Vælger du et vinyl- eller linoleumsgulv i stedet, får du et gulv, der absorberer lyd bedre,« siger Michael Gitz og fortsætter:
Man skal først og fremmest tænke sig godt om.Michael Gitz, Salgchef, Berry Alloc
»Bløde gulve er bedre akustisk set, men der er også væsentlig mindre slidstyrke i. Du kan ikke få et blødt gulv, der absorberer al lyden og samtidig er super slidstærkt.«
Netop akustikken er et af de store problemer i vores moderne, minimalistiske hjem, med store åbne rum, glasfacader, hårde gulve og glatte loftsflader, fortæller arkitekt Thomas Hjort fra M3 Arkitekter, hvor de er specialiseret i og fokuseret på rådgivning til boligejere:
»I 60’erne og mange år frem havde man typisk væg til væg-tæpper i alle rum på nær badeværelset. Der var tunge gardiner for vinduerne, listelofter af træ, masser af polsterede møbler og reoler fyldt med bøger. I dag er de ting røget ud og erstattet med glatte, blanke overflader, så der er ikke så meget til at suge lyden. Det skaber et problem med dårlig akustik. Og det er klart, at hvis du så har et hårdt klinkegulv eller betongulv, så har du også en større udfording med akustikken og skal dæmpe akustikken på andre flader.«
Hvad er der under gulvet?
Inden du løber ud og køber et blødt eller hårdt gulv, er det dog vigtig, at du er opmærksom på de tekniske detaljer – altså om det overhovedet er muligt at lægge det gulv, du har forelsket dig i.
»Alt efter om der er beton, spånplader eller noget helt tredje som underlag, kan der være en række tekniske ting, der kan besværliggøre det. Hvis undergulvet er skævt som Vesterhavet i oprør, så er det f.eks. temmelig svært at lægge parketgulv,« forklarer Michael Gitz.
Ifølge arkitekt Thomas Hjort er underlaget afgørende, ikke mindst for prisen på din nye gulvbelægning, som skal være stabilt, plant og afpasset til den belægning, du vælger.
»Har du et parcelhus med et terrændæk af beton, har du betydelig større fleksibilitet, end hvis du bor i en lejlighed med en bjælkekonstruktion. Skal du f.eks. lægge klinker, hvor der i dag er et gammelt trægulv, kan det være, du skal have en ingeniør til at beregne, om du skal afstive konstruktionen under gulvet, for at det kan blive stærkt nok til at støbe på. Så det handler i høj grad også om at undersøge, hvor meget forarbejde, der skal laves for at få det gulv, du vil have, og underkonstruktionen er ligeledes afhængig af, hvilken funktion rummet skal have,« siger han.
Hvad skal det bruges til?
Endelig er det ifølge de gulvkyndige herrer vigtigt at gøre sig klart, hvad rummets funktion er.
»For nogle år siden var det vaskede fyrretræ f.eks. virkelig smart – især i køkkenet. Mange af dem, der valgte det dengang, græder i dag af fortrydelse. Det kan jeg godt tillade mig at sige – jeg er nemlig en af dem,« siger Michael Gitz med et smil og forklarer, at en af de største faldgruber, når det kommer til gulve, er, at man falder for en bestemt mode – som lyse trægulve i køkkenet – og måske ikke får tænk det igennem på lang sigt.
I dag er det særligt populært at lave køkken-alrum, hvor nogle vælger klinker i køkkendelen og træ i alrummet. Har du to forskellige gulvbelægninger i samme rum, er det dog vigtigt at være opmærksom på indbygningshøjden, forklarer Thomas Hjort:
»Epoxy er f.eks. to millimeter, en flise otte millimeter, mens et flydende trægulv måske er 14 millimeter tykt. Så der vil komme en uhensigtsmæssig niveauforskel mellem de to flader.«
Og det er en af de helt store faldgruber, hvis man spørger ham: Dårlige afslutninger:
»Det gør en verden til forskel, når afslutningerne er i orden. Mange glemmer dem desværre, når de gør det selv. De lægger gulvet helt op til fodpaneler og gerigter, og så smækker de bare en stor, bred fejeliste på. En dygtig professionel vil tage alle fodpanelerne og gerigter af, så gulvet ligger under dem, uden brug af lister.«
Pas på, når du gør det selv
Generelt er både Thomas Hjort og Michael Gitz enige i, at man skal være varsom, når man selv lægger sin nye gulvbelægning.
»Der er kommet mange gulvløsninger, som man kan købe over nettet og så lægge gulvet selv. Men mange har måske ikke lige sat sig ind i, hvad det indebærer, og hvad man skal sikre sig, inden man lægger det. Og så ender de med et skævt gulv, der knirker,« siger Michael Gitz.
Derfor er det vigtigt at følge producentens anvisninger samt at sætte sig ind i, hvad det gulv, man lægger, kræver, og hvordan det opfører sig.
»Mange begår den fejl, at de ikke får lagt gulvet ud i den rette fugtighed. Hvis der er temperaturforskel mellem din bolig og træet, du lægger, kan der opstå en masse problemer. Derfor skal man altid pakke det ud og pinde det op, så det kan optage den temperatur og luftfugtighed, der er i rummet,« siger Thomas Hjort.
Men det bedste råd – om du så gør det selv eller ej – er, ikke at lade pengepunge få overtaget.
»Gå ikke på kompromis med kvaliteten. Det er et stort arbejde, og det er dælme dyrt at skifte, hvis du bliver træt af det,« slutter Michael Gitz.
Laminat, der ligner, vs. trægulve?
- »I dag fremstilles laminatgulvene i udgaver, hvor man stort set ikke kan se forskel på det og gulve af træ eller sten. Den nye generation af højtrykslaminatgulve er produceret på samme måde, som de gamle køkkenbordplader, der var umulige at ridse – de er bare lidt stærkere endnu,« siger Michael Gitz.
- Den største forskel på et ægte trægulv og et laminatgulv er ifølge ham hårdheden i overfladen. Modsat trægulve, hvor der f.eks vil komme trykmærker, sker det ikke med laminat. Til gengæld er det hårdere og er derfor også mindre støjsugende.
- Den mindste forskel er ifølge Michael Gitz materialet. De moderne laminatgulve er nemlig lavet af papir, og mange af dem har diverse miljøstempler, er uden formaldehyd og har ganske lav emission.
Det skal du være opmærksom, hvis du vælger:
- Vinyl – plastikgulv, som er relativt lydsvagt, men er ikke særligt slidstærkt og afgiver samme overflade som undergulvet. Ligger der f.eks. spånplader eller et parketgulv under med samlinger, vil man kunne se det igennem. Det er ikke så udbredt i Danmark, men f.eks. i Tyskland er det ret populært.
- Laminat – hårdt og særdeles slidstærk gulv lavet af papir, som ikke skal plejes eller efterbehandles. Det suger ikke nogle former for væsker eller olier, hvilket betyder, at du skal være varsom med at bruge sæbe på det – ellers kommer du blot til at fedte rundt med en sæbefilm. Visse moderne laminatgulve er miljømærkede, uden formaldehyd og kun ganske lidt emission og kan derfor være velegnede for allergikere.
- Træ – det klassiske, naturlige gulvmateriale, som fås i et utal af variationer, men altid er relativt hårdt og pasningskrævende. Kræver et plant underlag og er svært at lægge selv. Husk, at det er et levende materiale, selv om det er skåret op. Det udvider sig og trækker sig sammen. Så hold anvisningerne med afstand til vægge osv. –hvis det er lagt om vinteren, risikerer du, at det udvider sig så meget om sommeren, at samlingerne skyder op på gulvet – eller skyder en facadesten ud.
- Beton – hårdt gulv, som er nemt at holde rent. Kan dog kun laves uden fuger i mindre rum. På større gulve skal laves en delegationsfuge –ligesom vi kender fra broer, hvor der altid er nogle små bump på vejen over, fordi elementerne skal kunne udvide sig og samle sig afhængig af temperaturen. Ellers får du en masse revner og sprækker i betonen.
- Epoxy – maling af kunstharpiks, som lukker overfladen og gør gulvet glat, hårdt og utrolig slidstærkt. Bruges primært i industrien og f.eks. på hospitaler, hvor man ikke har lyst til at have fuger og gerne skal kunne rense af med en højtryksspuler, men det er også begyndt at vinde ind i boligen.
Tre top-gulvtip
- Lyse eller hvidmalede gulve er flotte og får rummet til at synes større – men er til gengæld upraktiske, da de er svære at holde hvide. Mørke gulve suger lys, så de er gode til rum, hvor man gerne vil dæmpe refleksion, men knap så gode til små, kompakte rum uden meget dagslys.
- Se din bolig som en helhed, når du vælger gulv, så der ikke er for mange forskellige flader og mønstre i rummene. Skab i stedet sammenhæng i boligen på de store flader ved at vælge et gulv, som kan gå igen i mange rum.
- Hvis du alligevel har gulvkonstruktionen åben, så kan du lige så godt forbedre den. Afsøg mulighederne for at få pustet isoleringsgranulat ind. Vær opmærksom på, at der skal laves en korrekt dampspærre. Derudover kan man få godkendte stikkontakter til gulvet, så man slipper for forlængerledninger ved læselampen, sofaen – eller der, hvor juletræet altid står, så man slipper for at falde over ledningen til lyskæderne.
Kilde: Thomas Hjort, M3 Arkitekter