Tæppet er boligens drama queen
De har sneget sig ind på udvalgte steder i hjemmet – som fodnussende underlag under sofabordet, i køkkenet som skjuler af snavs og på væggen som dekoration hos de modige. Tæppet er vendt tilbage i skikkelsen af en vaskeægte ”drama queen”, der giver minimalismen kamp til stregen og kræver vovemod i indretningen.
For flere hundrede år siden startede nomadegrupper i Tyrkiet og Iran en lang tradition med at lave slidstærke og farverige Kelimtæpper.
For 150 år siden nørklede svenske kvinder med multifarvede strimler for at fremskaffe et kludetæppe som dække til gulvbrædderne. Og i 1970’erne syslede kreative kvinder med at lave langhårede ryatæpper som farverig beklædning til væg eller gulv.
Forskellige tæpper med dybe rødder og det tilfælles, at de i lang tid er blevet sendt uden for døren, mens det bare bræddegulv har været stuens mønsterelev. Nu er tæpperne dog igen blevet højeste mode på indretningsfronten. Og det er der god grund til, mener boligstylist og blogger Malene Marie Møller. For efter minimalismens hvide vægge og nultolerance overfor det spraglede, er tiden nemlig kommet til at en indretning, der tør mere.
Tæpperne tillader os at give den mere gas på indretningsfronten.
Ifølge trendforsker Anne Louise Stargate fra trendbureauet Stargate er tæppernes tilbagevenden ikke bare en flygtig modelune, men er forbundet til en større boligtrend. En trend, der siger, at katalogstuer og masseproduceret interiør fra varehuse ikke længere hitter i nær så stor stil som tidligere.
»Der er en tendens til, at vi alle stræber mod et fællesskab, men i forhold til tøj og bolig søger vi mod det individuelle. Her passer trenden med løse tæpper perfekt. For hvor gulvet tidligere har været et ubenyttet lærred, kan man nu dekorere med tæpper og få boligen til at skille sig ud. Der er nogle rigtig fede tæpper fremme, som er en slags ”statements” i sig selv,« siger hun.
Tæppet er blevet et kunstværk
»Mange ser tæpper som kunstværker. De marokkanske tæpper er voldsomt populære lige nu, og folk rejser jo ligefrem efter dem. Det særlige ved disse tæpper er, at de er håndlavede, ofte nogle år gamle og har status som unika. Derfor er tæpperne en slags kunst, som man eksempelvis kan bruge på væggen i stedet for et maleri,« siger Malene Marie Møller.
At tæpperne er blevet et element i stuen, som kræver nøje udvælgelse og kan sluge en betydelig del af indretningsbudgettet, er ifølge Anne Louise Stargate blandt andet en konsekvens af, at den kradsende krise efterhånden har sluppet sit tag i forbrugerne og givet luft til de farverige indslag. Dernæst er tæpperne et personligt islæt til stuen og fungerer som omdrejningspunkt for samtalen med gæster, når kaffen skal nydes.
Skabt til indretningsnomader
»Det typiske er jo at anvende tæppet under sofabordet. Men det er også meget moderne at bruge de såkaldte Kelim-tæpper i køkkenet. Og de helt modige kan vælge at hænge tæppet på væggen,« siger Malene Marie Møller.
For de ubeslutsomme er de løse tæpper nemme at flytte rundt, når sofaen pludselig skal stå et andet sted i stuen, eller kontorhjørnet bliver forflyttet. Tæpperne passer derfor godt ind i en indretningskultur, hvor behovet for fornyelse kræver mobile møbler, mener Anne Louise Stargate.
»Tæpperne er også oppe i tiden, fordi vi er indretningsnomader, som løbende skifter ud i indretningen. Tæpper er et mobilt element i indretningen, der passer i tidsånden og den løbende indretning. Forrige generationer indrettede boligen én gang for alle, men i dag tilføjer vi nyt til boligen hele tiden,« slutter hun.