Lars Fournais
Med kun fem medlemmer er bestyrelsen i Aarhus Elite forholdsvis lille. Formand er Lars Fournais, der for godt et år siden afløste Torben Bjerre-Madsen på posten. Lars Fournais er fodboldmand, selv tidligere spiller i Brabrand, men også topchef i erhvervslivet. Det samme er Jens Harmsen, som var træner, da AGF senest vandt guld i 1986, og som i adskillige år har fulgt AGF tæt. Næstformand er advokat Jesper Ørskov Nielsen, mens de øvrige i bestyrelsen er Erik Meineche Schmidt, repræsentant for moderklubben AGF, og konsulent Michael Vad, der efterhånden har været med i 10 år. Bestyrelsen i Aarhus Elite kan rumme op til ni medlemmer, men da Torben Bjerre-Madsen stoppede som formand og forlod bestyrelsen, valgte man at fortsætte med fem medlemmer.