Aalborg en sen lørdag aften er ikke et sted for københavnere

Der var drama lørdag aften i Aalborg. Hvilket muligvis ikke er noget nyt, men i denne lørdag aftens tilfælde foregik det på stadion, hvor AaB slog FC København med 1-0.

Hvilket dog ikke var det eneste slag. Kort før slutfløjt smed Nicolai Jørgensen således en flad hånd lige i masken på Kasper Risgård, efter at han i feltet havde redet et par meter på ryggen af AaB’eren. Øjeblikke senere skubbede Pierre Bengtsson til Rasmus Würtz i en situation, hvor bolden var spillet væk. Der kunne alt sammen i lovens strengeste bogstav have været dømt både straffespark, rødt kort og det hele. I stedet endte dog noget mere mindeligt som et vidnesbyrd om københavnske frustrationer og især en intens kamp på en sen lørdag aften. Såvel temperament som spilletidspunkt var helt sydlandsk.

Samt om en underholdende kamp, hvor der trods nordjydernes sejr spillemæssigt ikke var den store forskel. På adskillige måder minder to hold og deres sæsonindledning også meget om hinanden.

Det er ikke ukendt stof, men lad os for en god ordens skyld alligevel opsummere:

Både de jyske mestre og de københavnske vicemestre har haft svært ved at finde rytmen i ligaen, hvor de før kampen lå side om side i tabellens bløde midterbug. Begge kan med nogen ret undskylde de hjemlige kvababbelser med europæiske kampe, hvor de var fælles om akkurat at misse Champion Leagues gruppespil for i stedet at ende i Europa Leagues.

Såvel AaB som FC København har i Nicklas Helenius og Andreas Cornelius hentet gamle, unge angribere hjem fra engelsk fiasko, og ingen af dem har endnu for alvor slået til. Og mens hjemmeholdet lørdag aften havde en debutant i startopstillingen i form af den hollandske lejesvend Donny Gorter, havde gæsterne deres nye svend af lejet karakter, Alex Kacaniklic, med på venstrekanten. Svenskeren, der har serbiske aner, er kommet til fra West Ham på en lejeaftale.

Sidstnævnte – for nu endelig at bevæge sig væk fra lighederne – begyndte dog opgøret klart mest synligt. Faktisk var Alex Kacaniklic en hovedårsag til, at det lykkedes københavnerne at lægge et tungt indledende pres på hjemmeholdet. Meget af spillet gik igennem den 23-årige kantspiller, og efter kun få minutters spil satte han Danny Amankwaa fint op til afslutning. Han afventede dog for længe med at få afsluttet muligheden.

Men i de første 20 minutter var FC København klart dominerende. Rettelig så, kunne man måske mene. For trods alle lighederne, burde der vel ud fra gængse økonomiske teorier være forskel på holdene. For nok er AaB forsvarende mester, men det er FC København, der har brugt mesterslanten på store navne en masse.

Forskellen antydes også de to lejekammerater: Donny Gorter kom til Nordjylland, fordi Simon Poulsen havde spillet ham af holdet i Alkmaar, mens Alex Kacaniklic kom til København, selv om Premier League-klubben Southampton meget gerne ville have haft ham.

Men at grunker og generalieblade ikke betyder alting, er Superligaen et evigt rumlende bevis på. Efter en halv time var det således alligevel Donny Gorter, der fik en hovedrolle. Han havde ikke vist sig frem mange gange indtil da. Men pludselig var backen gået med frem, hvor han lavede boldfinter foran Daniel Amartey, der spillede på en for ham uvant højre back, og som rev ham ned i feltet.

Om end straffesparket var mere tydeligt, end det FC Midtjylland fik fredag aften mod OB, så var det ikke enormt, lige som Nicklas Helenius’ scoring på det også var fingerspidser fra at blive afværget af Stephan Andersen. Men ufortjent var det ikke. For efter gæsternes gode indledning var AaB kommet fuldbyrdet med i opgøret, der dermed havde udviklet sig til at blive ganske seværdigt.

Få minutter senere var Anders Kvindebjerg Jacobsen – der bliver stadig bedre og bedre – tæt på at farliggøre sig selv med en snurrig vending, mens FC København fem minutter før pause kun var et forsigtigt dømt målmandsfrispark fra at udligne. For en anden lighed mellem de to hold er utvivlsomt også, at de har potentiale til meget mere end hidtil vist i sæsonen.

Med udsigten til nederlag det faktum dog ikke bruges til meget andet end flosklende kommentarer efter kampen om positiv udvikling, og der var jo også mange skader, og hvad nu ellers trænere plejer at sige i sådanne situationer. Så Ståle Solbakken benyttede pausen til at ændre taktik. Fra anden halvlegs begyndelse spillede de sortklædte gæster således det, der efter VM er blevet det nye sort i dansk fodbold: tremandsforsvar med wingbacks.

Sagen for FC København var imidlertid bare, at problemet befandt sig i banens anden ende. For spillet var såmænd fint nok på de første 75-85 pct. af banen; nok engang var det de sidste procenter, der manglede. Symboliseret adskillige gange, men måske bedst med et kvarters tid igen, da en i øvrigt velspillende Danny Amankwaa dribleløb til baglinjen i højre side og sendte en flad aflevering skråt bagud midt i feltet til Thomas Delaney. Selv om anføreren stod umarkeret, sendte han en trist tørvetriller af sted, der end ikke ramte inden for målets 7,32m diameter.

Ok, det blev måske overtrumfet af Andreas Cornelius, der 10 minutter før tid torpederede helt fri på mål og helt lige på målmanden.

Alt imens lurede AaB som en bokser, der er foran på point. Paraderne var oppe, men når nordjyderne så deres snit til det, blev der sendt hurtige hooks af sted med højre, hvor det konsekvent var Anders Kvindebjerg Jacobsen, der havde punch i handsken. Hvis nogen missede pointen tidligere i artiklen, så kommer den lige igen: Den 24-årige angriber bliver stadig bedre og bedre.

Det samme blev lørdagen for aalborgenserne. For med sejren rykker AaB midlertidig op på ligaens fjerdeplads og muligvis videre ud i den Jomfru Ane Gade, der som en slidt kliché altid nævnes i tilfælde af AaB-sejre. FC Købehavn vender hjem til deres regnfulde hovedstad, en stadig sløj sæsonindledning og må i tilgift vågne op med tømmermændene. Aalborg en sen lørdag aften er bare ikke et sted at befinde sig for københavnere.