Fortsæt til indhold
Fodbold

AaB sender tungt skyts ind i den truende fodboldkonflikt

Fodboldkonflikten ulmer under overfladen. Nu tager de tre mest erfarne AaB-spillere til forhandlingerne for at løse dem.

Mens forhandlingerne i forligsinstitutionen spidser til, rumler det under overfladen blandt de mest prominente medlemmer af Spillerforeningen. Spillerne i de tre klubber, som skal spille Europa Cup-fodbold i næste uge er uden om Spillerforeningen i dialog om, hvad de kan gøre for at undgå konflikten mellem klubber og betalte spillere i dansk fodbold. Det drejer sig om trupperne i FC København, AaB og FC Midtjylland.

»Det er rigtigt. Det ville være uansvarligt andet, end at vi talte sammen, for i bund og grund er det os, som står for skud. Vi støtter Spillerforeningen solidarisk, men vi taler naturligvis sammen. Hvad vi siger i det samtaler, kan jeg selvfølgelig ikke fortælle dig,« siger AaB’s anfører, Rasmus Würtz.

Ingen AaB'ere må spille

Kl. 23:59 er der deadline for at finde en løsning i forligsinstitutionen.

Derfra er der fem dage til, at en konflikt i dansk fodbold er en realitet. Samme uge spiller AaB Champions League-kvalifikation mod cypriotiske Apoel, mens FC København gør det samme mod tyske Leverkusen. I tilfælde af en konflikt, vil det ske uden medlemmer af Spillerforeningen.

Det vil for AaB’s vedkommende betyde, at ingen fra Spillertruppen kan deltage, mens der er undtagelser i FC København. Derfor er det komplet umuligt for FC København og AaB at nå Champions League i tilfælde af en konflikt, mens FC Midtjylland må sige farvel til Europa League.

Den tilspidsede situation fører nu til, at AaB-truppen sender profilerne Kasper Risgård, Rasmus Würtz og Thomas Augustinussen til forhandlingerne i forligsinstitutionen i København sammen med Spillerforeningens repræsentant i AaB, Patrick Kristensen.

»Det er fordi, at vi gerne vil vise os. Det berører os dybt, og det er vigtigt for os at finde en løsning. Derfor tager vi over og stikker næsen ned i, hvad der foregår. Det er næsten vores pligt,« siger Rasmus Würtz.

Er det for at lægge pres på jeres egen fagforening for at lave en aftale?

»Det er fordi, at vi håber på at finde en løsning, og presse på for, at det sker.«

Føler I, at de krav Spillerforeningen stiller ikke står mål med den pris, I risikerer at betale ved potentielt ikke at kunne spille Champions League-playoff?

»Det kan jeg ikke kommentere.«

Ledelsen i de tre klubber er også i dialog.

»Jeg kan bekræfte, at vi snakker sammen,« siger AaB’s sportschef, Allan Gaarde.

»Det er naturligt i denne situation. I denne sammenhæng er vi medspillere, for vi er alle medlemmer af Divisionsforeningen, og så har vi samme interesse med henblik på næste uge. Vi har slidt og slæbt for at opnå denne position. Spillere, organisationen bagved og tilhængere, som kommer på stadion. Derudover har FC Midtjylland lige som os kæmpet med at holde skindet på næsen rent økonomisk, og vi er stolte over, at vi er kommet igennem. Det ville gøre situationen dobbelt ærgerlig, hvis vi ikke kan profitere af det.«

Påvirkede spillere

Han har lagt mærke til, at spillerne i AaB-truppen er trykkede af situationen.

»Jeg kan da godt mærke, at jo tættere vi kommer på kampen og deadline, des mere alvorligt ser spillerne på det. Stemningen bliver mindre løftet, end den ville være i forhold til den situation vi er inde i.«

Allan Gaarde kan godt forstå, at spillerne i AaB, FC København og FC Midtjylland taler sammen om situationen.

»Det håber jeg, at de gør. Det er en måde, hvorpå man forhåbentlig kan fortælle hinanden, hvor meget der er på spil. Det er tre spillertrupper, som er ekstraordinært pressede.« Sportschefen forstår ikke, hvis spillerne vil afbryde Superligaen og ødelægge chancen for, at AaB, FC København og FC Midtjylland kan nå Champions League på baggrund af de krav, de har over for klubberne.

»Vi er alle enige om, at der skal være ordnede forhold i dansk fodbold. Det er der ingen tvivl om, men når vi kommer rundt i Europa, taler man altså om problemer med, at klubberne overhovedet ikke betaler spillerne. I Danmark taler vi om nogle problemer på et helt, helt andet niveau. Der må være grænser for, hvad man skal strejke over,« mener Allan Gaarde.