Fortsæt til indhold
Fodbold

Så meget tjener dansk målmand

Danske Jimmy Nielsen er blandt de bedst betalte målmænd i USA.

Amerikanerne har fuld åbenhed om lønningerne i den amerikanske fodboldliga MLS.

Det betyder, at MLS hvert år offentliggør et pænt dokument, hvor man kan se, hvad alle stjernerne tjener.

Den tidligere AaB- og Vejle-spiller Jimmy Nielsen ligger med en årsløn på 220.000 dollars (1,25 mio. kr.) i den pæne ende af indtjeningsspektret.

Og han er endda en af de bedst betalte målmænd, hvor kun fire andre målmænd ud af 62 er bedre betal - Troy Perkins (1,35 mio. kr.), Donovan Ricketts (1,7 mio. kr.), Michael Gspurning (1,6 mio. kr.), Raul Fernandez (1,35 mio. kr.).

De bedst betalte

Nedenstående tabel viser de spillere, der tjener over 1 mio. dollars.

Totaltallet er inklusive en garanteret bonus, hvilket sniger franske Thierry Henry op på førstepladsen. Han tjener ellers "kun" 3,75 mio. dollars mod irske Robbie Keanes 4 mio. dollars., men Henrys garanterede bonus er større.

HoldLøn i mio. kr.
Thierry HenryNew York Red Bulls24,7
Robbie KeaneLos Angles Galaxy24,6
Tim CahillNew York Red Bulls19,9
Landon DonovanLos Angles Galaxy14,2
Obafemi MartinsSeattle Sounders FC9,9
Marco Di VaioMontreal Impact10,8
Danny KoevermansToronto FC9,4
Kenny MillerVancouver Whitecaps FC6,3

MLS kører efter en lettere indviklet struktur, hvor klubberne ikke må overstige en vis økonomisk grænse, men kun nogle udvalgte spillere - som de europæiske indkøb - tæller med i budgettet, hvor f.eks. egenavl ikke er en del.

Endvidere er der en grund udbetaling og en sikret bonus.

Danske Philip Lund fra Seattle Sounders FC står til at modtaget 196.000 kr.

Se alle spillerlønningerne her.