Portræt: Bjarne Riis må forlade sit livsværk

Bjarne Riis måtte søndag aften forlade cykelholdet Tinkoff-Saxo og dermed vinke farvel til sit livsværk. Det skete efter gensidig aftale, lød forklaringen fra cykelholdet.

Men hvordan kunne det gå så galt for Ørnen fra Herning, som han blevet kaldt blandt venner og fjender i hele sin karriere?

Og hvorfor solgte Riis sit elskede cykelhold til en gal russer med lommerne fulde af rubler, men også en meget ilter og impulsiv facon?

Lad os prøve at se nærmere på Riis, som stadig den dag i dag er en af Danmarks mest kendte personligheder.

Alligevel er det kun et fåtal af de allernærmeste, som sådan rigtigt kender den tidligere cykelrytter og holdejer.

I december 2013 solgte Bjarne Riis sit cykelhold, som har optrådt under forskellige navne, men har været den primære del af Riis' firma Riis Cycling.

Køberen, den russiske rigmand Oleg Tinkov, er i dag holdejer, mens Bjarne Riis indtil søndag aften fungerede som manager med det sportslige ansvar.

Bjarne Riis blev hvermands eje i Danmark da han efter et par års tilløb vandt Tour de France i 1996. Han var blevet nummer fem i 1993 og nummer tre i 1995. Og med skiftet til det tyske Team Telekom, var Tour-sejren i 1996, den målbevidste danskers store mål.

Han vandt og blev manden, som skubbede den femdobbelte vinder, spanieren Miguel Indurain, fra tronen. Undervejs tog han to flotte etapesejre og nåede op på fire i alt, for han havde også vundet en etape i både 1993 og 1994.

I 1997 vandt Bjarne Riis den hollandske forårsklassiker Amstel Gold Race, men derefter blev det småt med triumferne. Et styrt i Schweiz Rundt i juni 1999 gav komplikationer med albuen, og Bjarne Riis måtte tidligt i 2000 konstatere, at han ikke kom til at køre flere cykelløb.

Forinden var glansen gået af "Ørnens" Tour de France-sejr. Indikationerne om et omfattende dopingmisbrug var blevet store, og selv om mange konkurrenterne med stor sandsynlighed også havde været dopet, var det Bjarne Riis, som måtte tage øretæverne.

De fleste troede, at Riis med sit karrierestop var færdig med cykelsporten.

Inden sæsonen 2001 kom i gang havde han imidlertid overtaget ledelsen af det danske cykelhold, som han selv havde været med til at etablere, men var blevet tvunget ud af på grund af mistanken om hans brug af doping.

Manden, som mest af alt virkede som om, han foretrak at være anonym, annoncerede, når han blev spurgt, at han ville skabe verdens bedste cykelhold.

Allerede i 2001 vandt CSC-Tiscali to etaper og den prikkede bjergtrøje i Tour de France.

I 2003 vandt holdet tre etaper, og i løbet af få år havde Bjarne Riis skabt verdens bedste cykelhold med sejre i Paris-Roubaix, Flandern Rundt og Giro d'Italia.

Han blev pludselig interessant i erhvervslivet, fordi han med sit lederskab havde skabt et så stærkt sportshold, og mange talte om, at hans præstation med cykelholdet var større end hans egne sportslige præstationer. En sammenligning, Riis ikke selv ønskede at bidrage til.

Operacion Puerto og den spanske dopinglæge Eufemiano Fuentes, som blev afsløret i sommeren 2006 kastede imidlertid igen skygger over Bjarne Riis.

Var Riis vidende om, at hans stjerne Ivan Basso brugte lægen? Hvad med Frank Schleck?

Og selv om Bjarne Riis i 2007 i kølvandet på flere andre af datidens cykelryttere indrømmede sit eget brug af doping, tog presset ikke af.

Siden har Tyler Hamilton fulgt trop og fortalt, om sit brug af doping, mens han kørte på Riis' hold, og en omfattende dansk dopingundersøgelse er i gang.

Dermed har Bjarne Riis aldrig forladt avisernes forsider siden han vandt Tour de France i 1996. Så godt som alle voksne danskere har en mening om Bjarne Riis.

Et dokumentarprogram på Danmarks Radio fortalte, at Riis i 2013 kæmpede med en depression ovenpå det store pres med dopingindrømmelserne.

Efter den udsendelse sad man igen tilbage med fornemmelsen af, at kun de allerfærreste ved, hvem Riis egentlig er.

Alle venter nu på, hvordan Riis selv forklarer sin afgang hos Tinkoff-Saxo. Måske kan det gøre os en smule klogere. Begik han en fejl, da han solgte holdet til Tinkov, må et af spørgsmålene lyde?

Indtil nu har Riis forholdt sig fuldstændig tavs til sin egen afgang.