*

Politik

Endnu en opfordring til en bred aftale og baglandskritik

S-linjen modtog kritik fra baglandet, DF tvivlede på S i et samarbejde med R, og Mette Frederiksen foreslog igen en »bred aftale.«

Humanisme og solidaritet går dårligt i spænd med ikke at tage imod kvoteflygtninge, påpegede S-baglandet overfor formand Mette Frederiksen på weekendens partikongres. Foto: Louise Serup/Polfoto

Det var en socialdemokratisk partikongres, hvor udlændingespørgsmålet skabte de største brudflader mellem partitop og bagland.

Mens langt størstedelen af kongressen forløb uden de store debatter, brugte en række delegerede således deres tid fra talerstolen i kongressalen i Aalborg på at lufte utilfredshed med partiets linje i udlændingespørgsmålet.

Det var både den »underliggende tone« og især spørgsmålet om, hvorvidt Danmark modsat for nuværende skal leve op til FN-målet og tage imod kvoteflygtninge. Blandt andet folketingskandidat Henrik Lüth fra Aabenraa mener, at hans parti har valgt den forkerte linje i den sag:

»Vi skal holde den internationale fane højt. Vi er et humanistisk parti, der skal tage de forpligtelser på os. Vi skal være klar til at tage imod 500 af de dårligst stillede flygtninge.«

I er nødt til give mig opbakning til at finde de kompromiser. Også når det gælder udlændinge.
Mette Frederiksen, Socialdemokratiet, partiformand

Han understregede ligesom flere andre talere, at han ikke blot talte på egne vegne, men var blevet bedt af sine partifæller om at tage spørgsmålet op.

Imens mente Finn Østergaard fra Haderslev, at partiets linje simpelthen er i strid med de værdier, der fremgår af det nye principprogram, der også – blandt andet med en debat om udlændingelinjen – blev vedtaget på årets kongres.

»Der hopper kæden af. For igen følger vi laveste fællesnævner.«

Mette Frederiksen brugte i stedet dele af sin afsluttende tale på netop at cementere sin og partiets linje på udlændingeområdet.

»I er nødt til give mig opbakning til at finde de kompromiser. At tro på, at jeg som jeres formand evner at finde de rigtige balancer. Også når det gælder udlændinge.«

Opfordring til bred aftale

Her blev der også plads til en genfremsættelse af et forslag, som hun på sin første partikongres som formand for to år siden fremsatte. Nemlig en opfordring til SF og blå blok om at indgå »en bred politisk aftale« på udlændingeområdet:

»Så majoriteten af danskere, der står bag en stram udlændingepolitik, de ved, at det kommer til at gælde i fremtiden.«

I Herning, hvor Dansk Folkeparti også i weekenden har holdt årsmøde, ser partiformand Kristian Thulesen Dahl dog ikke de store perspektiver i en sådan:

»Det er svært på udlændingeområdet at forudse, hvordan tingene rykker sig. Så skulle man lave en aftale om, at man kun laver udlændingepolitik med hinanden. Men der vil jeg egentlig også gerne have mulighed for at lave forhandlinger med regeringen. Jeg tror kun, det løses ved at gøre det krystalklart, at De Radikale ikke igen får indflydelse på indvandringspolitik.«

Pia Kjærsgaard: DF kan på sigt pege på S-statsminister

Den bekymring skyder Frederiksen en hvid pil efter:

»Når Kristian Thulesen Dahl er så bekymret for, hvad der sker med udlændingepolitikken, hvis der kommer en ny regering, kan vi jo slå det fast nu. Hvis vi laver det forlig, står det også efter et valg,« siger hun.

Ligger der i det, at De Radikale ikke får indflydelse?

»Jeg starter aldrig en forhandling ved at udelukke nogen. Men jeg tror, at det er mere nærliggende, at andre partier laver det brede forlig henover midten.«

Du har før fremsat sådan et ønske. Ingen partier er bidt på. Hvorfor skulle de gøre det nu?

»Jeg deler Dansk Folkepartis interesse i, hvad der sker med udlændingepolitikken efter et valg. Og jeg synes ligeså godt, man kan slå det fast med det samme.«

Hvad skal aftalen konkret indeholde?

»Den skal sørge for at slå udlændingepolitikken fast. Det er en fortsættelse af den, vi fører i dag.«

Skal den integrationsydelse, som I socialdemokratere har stemt imod, også være en del af aftalen?

»Kan vi lave en aftale på det felt, gør vi også det.«

Så du er parat til at acceptere integrationsydelsen?

»Nu synes jeg, vi skal tage tingene i den rigtige rækkefølge. Jeg har sendt en invitation til de andre partier, og så må vi se, om de vil være med.«

Kan du give eksempler på, hvad sådan et forlig konkret skal indeholde?

»Det er alt, hvad der vedrører antal og integration.«

Der bliver hele tiden lavet aftaler på udlændingeområdet. Hvordan er det her anderledes?

»Jeg tror bare, at det vil være godt at have det som et forlig. Det er en styrke, når ting ikke bare bliver opsagt fra den ene dag til den anden.«

Det er jo et dynamisk område. Hvordan kan man lave et statisk forlig?

»Man skal have et grundforlig, der står fast, og hvis der så opstår en ny situation, tager man det op. Men man bliver i forliget.«

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Naser Khaders facebookvanvid virker - desværre

Christian Rabjerg Madsen
Naser Khader har lagt sine indsigtsfulde analyser af situationen i Mellemøsten på hylden og i stedet transformeret sin politiske kommunikation til usaglige personangreb og perfide latterliggørelser. Det virker desværre super godt på Facebook.
Annonce
Vores lærere fortjener den bedste uddannelse
Fremtidens læreruddannelse skal være forskningsbaseret og praksisnær. Og den bør udvikles i tæt samarbejde mellem professionshøjskolerne og universiteterne. Institutionskamp bør afløses af ambitionskamp. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her