*

Politik

DF efterlyser forklaring på lempelse af tålt ophold

Krav om at man skal bo på udrejsecenter sløjfes for flere på tålt ophold. Og det er kritisabelt, mener DF.

Det kommer bag på Dansk Folkeparti, at flere personer på tålt ophold ikke længere behøver bo på et udrejsecenter.

Partiet er en del af aftalen om melde- og opholdspligt for personer på udrejsecentre, og derfor føler partiet sig snydt for en forklaring fra Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

- Det undrer mig, at ministeren ikke har forsøgt at finde en løsning sammen med Dansk Folkeparti, siger udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (DF).

Inger Støjberg har rettet sig efter en dom fra Højesteret, der fastslog, at udlændingemyndighedernes krav om fortsat opholdspligt i et udrejsecenter var ugyldigt.

Derfor er udlændingemyndighederne nu i gang med at gennemgå sager om folk på tålt ophold igen. Her meddeles folk med sager lig den fra Højesteret, at de ikke kan tvinges til at bo på et udrejsecenter.

- Det er dybt problematisk og meget kritisabelt.

- Vi skal have styr på mennesker, som faktisk slet ikke må opholde sig i Danmark, fordi de egentlig er udvist. Og det havde vi, da de var på et udrejsecenter, siger Martin Henriksen om beslutningen.

Også hos Socialdemokratiet undrer man sig over ikke at være blevet informeret. Retsordfører Trine Bramsen (S) finder det foruroligende.

- Jeg har en klar forventning om, at hvis der er forhold, der har ændret sig i den aftale, vi har indgået om personer på tålt ophold, så skal ministeren med det samme indkalde aftalepartierne.

- Alt andet vil være aftalebrud, siger hun.

Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Liberal Alliance, Konservative og Venstre har sammen indgået aftale om strammere regler for personer på tålt ophold.

Udlændinge på tålt ophold er ofte personer, som er dømt for grov kriminalitet og udvist af Danmark, men som ikke kan sendes hjem, fordi de risikerer forfølgelse i hjemlandet.

Personer på tålt ophold må ikke tage et arbejde.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: David Trads er ikke en farlig mand

Lars Boje Mathiesen
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu.

Blog: Europa på vej mod ny Reformation

Mikael Jalving
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne.

Blog: Migrantkrise? Nu skal yderligere 500.000 migranter mod Europa

Anders Vistisen
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her