*

Politik

Vi bad borgens politiske ordførere definere danskhed i én sætning

Endnu engang er debatten om danskhed blusset op. Men hvor kort kan det egentlig siges?

Arkivfoto: Jens Dresling

Danskhed er igen til debat. Denne gang fordi et flertal i Folketinget formulerede en såkaldt vedtagelsestekst med ordlyden:

»Folketinget konstaterer med bekymring, at der i dag er områder i Danmark, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er over 50 pct. Det er Folketingets opfattelse, at danskere ikke bør være i mindretal i boligområder i Danmark.«

Den formulering, mener en række folketingspolitikere, signalerer, at indvandrere og efterkommere aldrig kan blive danskere. 

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper skrev efterfølgende fra sin Facebook-profil:

»Det er én af de mest voldsomme opdelinger i "dem og os", jeg længe har set.«

Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, skrev siden på sin blog hos TV 2, at venstrefløjen havde »læst vedtagelsen, som Fanden læser Bibelen.«

Siden har der igen været debat om, hvem der kan kalde sig dansker, og om hvad danskhed egentlig er. Akkurat som tilfældet var i efteråret 2016, da Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, ikke ville svare på, om elevrådsformand på Langkaer Gymnansium i Aarhus, Jens Philip Yazdani, var dansker.

I dag siger Martin Henriksen i Jyllands-Posten, at deltager man i kristne højtider, er man »på rette vej« i forhold til at blive dansker.

Det er på den baggrund, Jyllands-Posten har bedt samtlige politiske ordførere i folketinget om at definere danskhed så kort, de kan. I én sætning. Her er deres svar.

Pernille Skipper, Enhedslisten, mener ikke, at nogen kan lave regler for danskhed.

»At være dansk er en følelse af fællesskab og samhørighed, og derfor er man dansk, når man føler sig dansk,« lyder hendes bud.

Jakob Ellemann-Jensen, Venstre, har valgt at citere N.F.S. Grundtvig, som i 1848 skrev:

»Til et folk de alle høre, som sig regner selv dertil, har for modersmålet øre og for fædrelandet ild.«

Kristian Thuesen Dahl, Dansk Folkeparti, benytter sig ligeledes af en citat i sin definition. Citatet stammer fra H.C. Andersens sang "I Danmark er jeg født" fra 1850.

»I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, der har jeg rod, derfra min verden går.«

Søren Pape Poulsen, De Konservative:

»Danskhed er loyalitet over for det danske flag, vores danske værdier og kultur og det fællesskab, der former vores nation.«

Morten Østergaard, De Radikale:

»Dansker er man, hvis man har dansk statsborgerskab og føler sig dansk.«

Nicolai Wammen, Socialdemokratiet:

»Danskhed handler blandt andet om fællesskab, frisind, tillid og stærke demokratiske værdier.«

Christina Egelund, Liberal Alliance:

»Danskhed er at tale om tingene - også i mere end en sætning.«

Pia Olsen Dyrh, SF:

»Danskhed er for mig social retfærdighed, frihed, fælleskab, medmenneskelighed og så vores fælles historie som lille land, der har løftet i flok og opbygget et trygt og velstående samfund.«

Rasmus Nordqvist, Alternativet, er eneste politiske ordfører i Folketinget, som ikke helt var med på idéen om at forsøge at definere danskhed i én sætning. Han siger til Jyllands-Posten, at han finder det »mystisk så stort behov, der er for at diskutere begrebet danskhed.«

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Mere klan, mindre islam, tak

Morten Uhrskov Jensen
Den tredje verdens klankultur er vigtigere end religionen islam.

Blog: EU fylder 60 år – og det er værd at fejre

Jens-Kristian Lütken
Folkevandringer og globaliseringens skyggesider bliver EU's udfordringer de kommende år.

Blog: Jeg frygter sommeren. Min krop er slet ikke klar

Siddik Lausten
Jeg frygter at skulle stå ved havnebadet i København foran unge veltrænede mænd og konkurrere om kvindernes blikke.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her