Fortsæt til indhold
Politik

Hvis du selv har pengene, kan du stadig skifte uddannelse

Studerende skal kunne købe sig fri af omstridt uddannelsesloft. Men det er højst et »plaster på såret«, lyder kritikken.

På dagen, hvor de studerende afleverede 72.000 underskrifter i protest mod uddannelsesloftet, blødte regeringen op på sit omstridte lovforslag, der begrænser de studerendes mulighed for at tage to videregående uddannelser.

I et svar til Uddannelses- og Forskningsudvalget skriver uddannelsesminister Søren Pind (V) således, at regeringen er »positivt indstillet over for at se nærmere på muligheden for, at personer selv skal kunne betale for en ekstra heltidsuddannelse på samme eller lavere niveau«.

Det vil være et plaster på såret for dem, som vil have muligheden for at betale selv.
Yasmin Davali, formand, Danske Studerendes Fællesråd

Lempelsen gælder dog kun de steder, hvor der er ledige pladser. Studerende kan med andre ord ikke komme med en check i hånden og snuppe en andens plads.

»Jeg har fået en masse henvendelser fra studerende, der beder om muligheden for selv at kunne betale for en ekstra videregående uddannelse. Det kan de ikke i dag, og jeg er derfor villig til nu at se på, om de nuværende regler er for firkantede, og om vi kan åbne for den mulighed,« siger Søren Pind til Jyllands-Posten.

Det har vakt stor kritik, at det er slut med at tage to videregående uddannelser på samme niveau eller lavere på statens regning. Lovforslaget, der altså indebærer, at man kun kan få lov til at uddanne sig opad, er dog allerede blevet førstebehandlet i Folketinget og træder i kraft fra 2017.

Fra næste år kan en sygeplejerske f.eks. ikke længere videreuddanne sig til læge. Og i løbet af de seneste par uger er der væltet henvendelser ind til ministeren fra studerende, som føler, at de er kommet i klemme pga. uddannelsesloftet.

»Skadelig brugerbetaling«

Foreløbig er kritikken mundet ud i en underskriftsindsamling, der på en uge har samlet flere end 72.000 protester mod uddannelsesloftet. De blev tirsdag afleveret til Uddannelses- og Forskningsudvalget af Danske Studerendes Fællesråd, og formand Yasmin Davali er ikke imponeret over, at regeringen nu vil tillade brugerbetaling.

»Det vil være et plaster på såret for dem, som vil have muligheden for at betale selv. Men det vil stadig betyde, at der vil være enormt mange mennesker, som bliver afskåret fra det, og brugerbetaling i sig selv er skadeligt for vores uddannelser,« siger hun.

Selv om SF’s uddannelsesordfører, Jakob Mark, kalder brugerbetaling »frygteligt«, vil partiet alligevel støtte regeringens lempelse.

»Vi er nødt til at stemme for, fordi det vil redde nogle studerende, som er kommet voldsomt meget i klemme, men grundlæggende skulle lovforslaget aldrig være blevet til virkelighed,« siger Jakob Mark og klandrer Socialdemokratiet for nu at »liste brugerbetaling ind ad bagvejen« med henvisning til, at partiet støtter regeringens forslag.

Det er muligt at få dispensation fra lovforslaget – bl.a. hvis ens første uddannelse ikke har været anvendt på arbejdsmarkedet i mindst fem år. Desuden skulle regeringen være klar til at åbne for flere dispensationer, så datalogi og matematik ikke bliver omfattet af lovforslaget.