»Grotesk« enkeltsag om syrisk far med 17 børn kan føre til loft over børnepenge

En opsigtvækkende enkeltsag om en usædvanligt stor flygtningefamilie har fået et flertal i Folketinget til at efterlyse handling. Reglerne for børnepenge bør laves om, lyder det.

Kravet kommer på baggrund af sagen om den syriske krigsflygtning og familiefar Daham Mamoud Al Hasan, som er bosat i Esbjerg, hvor han nu har fået tilladelse til at blive familiesammenført med hele 17 af sine 20 børn, som alle vil kunne udløse enten børnepenge eller ungeydelse.

På grund af dansk lovgivning kan Daham Mamoud Al Hasan dog kun få én af sine tre koner hertil.

Sagen har affødt skarpe reaktioner på Christianborg, hvor Venstre kalder eksemplet »helt grotesk« og Dansk Folkeparti taler om en »kulturel og økonomisk katastrofe for Danmark«.

Med direkte afsæt i den syriske familiefar har De Konservative foreslået at genindføre et loft over, hvor mange børnepenge en familie må modtage – meget lig det loft, der fandtes under VK-regeringen, men som SRSF-regeringen afskaffede som noget af det første, da den kom til magten i 2011.

Dansk Folkeparti og regeringen bakker op. Det samme gør Socialdemokraterne, og dermed har forslaget klart flertal:

»Denne her sag (med de 17 børn, red.) viser, at der kan opstå groteske tilfælde, som ikke er rimelige. Derfor er vi selvfølgelig åbne over for at se på, om man kan lave en form for loft,« siger udlændingeordfører Dan Jørgensen (S).

»Samtidig er vi selvfølgelig optagede af, at børnefamilier ikke havner i fattigdom. Derfor skal der findes en rimelig balance,« tilføjer han.

Hvor skal loftet ligge, hvis det står til jer?

»Det har vi ikke lagt os fast på. Det er ikke os, der har fremsat forslaget. Men vi møder meget gerne op og ser på, hvad sådan et forslag kan indeholde.«

Men møder I ikke op med nogle egne ønsker om, hvordan et loft eventuelt skal se ud?

»Det er for tidligt at sige. Foreløbig er vi slet ikke blevet indbudt til nogen forhandlinger. Det eneste vi forholder os til er, om vi er villige til at lægge stemmer til at stoppe tilfælde som familien med de 17 børn. Og det er vi.«

Det er uklart hvad partierne eventuelt kan blive enige om, men Konservative ønsker at loftet for børnepenge skal gå allerede ved tre børn.

Dan Jørgensen bekræfter, at det er enkeltsagen fra Esbjerg, der får Socialdemokraterne til at efterlyse politisk indblanding.

»Jeg tror, at alle kan se, at det ikke er rimeligt (med børnepenge til 17 børn, red). Men det er klart, at hvis generelle regler skal ændres, så skal vi også have et overblik over, hvor stort omfanget er – hvor mange grelle eksempler er der?«

Har du selv viden om, hvor mange lignende tilfælde, der findes?

»Nej, slet ikke,« svarer Dan Jørgensen.

Den viden ligger Udlændingestyrelsen til gengæld inde med. Ud af de seneste knap 8.000 sager hvor flygtningefamilier har fået deres børn hertil via familiesammenføring findes der tre tilfælde, hvor der tilnærmelsesvis minder om sagen fra Esjberg.

I hver af de tre sager kom 10 flygtningebørn hertil.

Dertil kommer så den aktuelle sag med de 17 børn fra Syrien, som er den klart største siden januar 2014, hvor Udlændingestyrelsen har trukket tallene fra.

Altså i alt fire sager med ti børn eller derover. Familiesammenføringer i den størrelsesorden må derfor siges at være yderst sjældne.

I gennemsnit får en syrisk flygtning ca. 1,4 personer hertil via familiesammenføring, fremgår det af et svar til Folketinget fra 2015.

Dan Jørgensen, er det antal nok til, at du mener, det er nødvendigt at lovgive om emnet?

»Altså som sagt har vi ikke fået nogen officielle samtællinger. Og vi har heller ikke lagt os fast på, hvor mange børn man skal tage med i et eventuelt loft. Så det ændrer sådan set ikke på, at vi er klar til at forhandle og lukke muligheden via lovgivning,« svarer udlændingeordføreren.

Han mener ikke, at antallet af lignende sager er afgørende for, om politikerne skal stoppe urimeligheder.

Man skal vel passe på med at lovgive på baggrund af enkeltsager?

»Jo, selvfølgelig, men man skal omvendt heller ikke lade være med at lukke et hul, bare fordi at det ikke bliver udnyttet.«

Det var som nævnt SRSF-regeringen, som i 2011 afskaffede den tidligere VK-regeringens loft over børnechecken på 35.000 kr. om året. Finansministeriet havde beregnet, at 50.000 familier ville blive berørt af loftet, når det var fuldt indfaset, og det var særligt familier med tre eller flere børn, der ville blive påvirket. Blandt andet derfor valgte den S-ledede regering at afskaffe loftet.

Adspurgt om det – set i bakspejlet – var en fejl, svarer Dan Jørgensen i dag:

»Danmark står i en ny situation, hvor der kommer betragteligt flere udlændinge. Dertil kommer så i hvert faldt ét konkret eksempel, og nu skal vi have belyst, hvor mange der er af den type eksempler. Derfor synes jeg, at det er rimeligt nok at se på reglerne igen.«

Men i 2011 argumenterede S for, at et loft over børnechecken ramte mange familier hårdt på pengepungen. Det har vel ikke ændret sig?

»Og det er også derfor, at jeg ikke bare kaster mig blindt ind i dette her og siger, at loftet skal være sådan og sådan. Det ville være usagligt.«

Børnepenge udbetales automatisk til børnefamilier hvert kvartal. Beløbets størrelse svinger fra 4.470 kr. til 0-2 årige til 2.784 kr. for de 7-14-årige.

Sidste år vedtog Venstre-regeringen et optjeningsprincip for flygtninge, der betyder, at de kun får 25 pct. af børnechecken det første halve år, og først efter to år i Danmark når op på det fulde beløb.