*

 

Politik

Løkke: Hadprædikanter skal kunne standses ved grænsen

Samtidig lægger statsministeren op til at forbyde ytringer, der »undergraver dansk lovgivning«.

Ikke velkommen.

Omrejsende hadprædikanter skal kunne standes ved grænsen og nægtes indrejse i Danmark.

Sådan lyder et af de foreløbige forslag, som regeringen præsenterede for Folketingets øvrige partier på et møde i Statsministeriet onsdag morgen, oplyser statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Forslaget går ud på at lave en liste over radikale imamer, der skal kunne nægtes adgang til Danmark for at forhindre dem i at sprede et budskab om had eller antidemokratiske synspunkter.

For det andet vil regeringen gribe ind over for de ekstreme imamer, som allerede er i Danmark som statsborgere og måske har boet i her i mere end en generation. Det skal ske ved at begrænse deres ytringsfrihed, mener Løkke:

Visum til Danmark

Eksempler: Statsborgere fra blandt andre følgende lande skal have visum for at rejse ind i Danmark:

Saudi-Arabien
Egypten
Pakistan
Etiopien
Irak
Iran
Jordan
Libanon
Marokko
Qatar

Eksempler på visumfri lande:

Storbritannien
Frankrig
Brasilien
Australien
Litauen
Kroatien

Se hele listen her.

»Her vil vi se, om vi med respekt for grundlovens paragraf 67 om religionsfrihed kan kriminalisere ytringer, som undergraver dansk lovgivning. På den måde kan vi komme efter de mennesker, som under dække af religion og teologi undergraver vores samfund. Det vil også gøre det muligt at give tilhold til sådanne mennesker, så de ikke kan møde op i moskeen eller forsamlingshuset og genoptage deres hadefulde prædiken,« siger statsministeren.

Justitia: Indrejseforbud for imamer bør afgrænses klart

For det tredje vil regeringen ikke længere være »til grin for sine egne penge.« Med det mener Løkke, at radikale imamer i højere grad end i dag skal kunne miste deres ret til at vie folk.

På Christiansborg er der bred enighed om en skærpet indsats mod radikalisering og om at imamer ikke skal kunne rejse frit ind i Danmark, hvis deres mål er et prædike  had og vold.

Sortlistning af imamer mødes af kritik og advarsler

»Det er vigtigt, at en imam, der står på en prædikestol i London den ene dag ikke uhindret skal kunne rejse videre til Berlin eller København eller Aarhus og prædike enten imod jøder eller vores demokrati og frihed. Det er noget af det, vi skal diskutere videre,« sagde Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen efter mødet i Statsministeriet.

Her var partierne samlet for at tage hul på det arbejde, som Lars Løkke Rasmussen satte i gang før påskeferien. Missionen er at bekæmpe radikaliserede imamer og ekstremisme, som den TV 2's dokumentarserie "Moskeerne bag sløret" har afdækket.

Løkke har på forhånd erklæret sig parat til at »udfordre grænserne« for retsstaten og til at gå til kanten af, hvad grundloven tillader i kampen mod religiøs ekstremisme.

Regeringens liste over uønskede imamer skal laves i samarbejde med andre lande, eksempelvis Storbritannien, som allerede har sådan en liste, uddyber Løkke.

Løkke vil gå til kanten af grundloven i kampen mod anti-demokratiske kræfter

Den juridiske tænketank Justitia understreger i en ny analyse om netop indrejseforbud mod hadprædikanter, at et sådant indrejseforbud mod fundamentalistiske imamer og andre ekstremister skal laves »snævert og afgrænset«, hvis man vil undgå at det også rammer andre kontroversielle men ellers lovlige ytringer.

I Storbritannien, hvor en lignende bestemmelse gælder, er en række fremtrædende debattører og kulturpersoner eksempelvis blevet ramt, herunder den hollandske politiker og islamkritiker Geert Wilders, den amerikanske musiker Tyler The Creator og den amerikanske islamkritiker Pamela Geller, påpeger Justitias direktør Jacob Mchangama.

Han opfordrer derfor til, at et indrejseforbud afgrænses til at gælde personer, der vurderes at udgøre en fare for statens sikkerhed, eller som har tilskyndet til terror eller overgreb mod befolkningsgrupper.

Som udgangspunkt vil en afvisning ved grænsen eller et indrejseforbud baseret alene på en persons ytringer som hovedregel være et indgreb i beskyttelsen af ytringsfriheden og tanke- og religionsfriheden i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, påpeger Jacob Mchangama.

»Dog kan et sådant indgreb retfærdiggøres, hvis forbuddet opfylder kravet om »klar og forudsigelig lovhjemmel«, »et legitimt formål« samt »proportionalitet«. Det betyder blandt andet, at det skal være tydeligt formuleret, hvilke typer af ytringer, der kan medføre forbud, ligesom et legitimt forhold skal begrundes med for eksempel hensyn til den nationale sikkerhed, offentlige orden eller andres frihed og sikkerhed,« siger han.

De igangværende drøftelser er som nævnt en reaktion på TV 2's udsendelser om forholdene i en håndfuld danske moskeer, herunder den omstridte Grimhøjmoske i Aarhus. Dokumentar-udsendelserne »Moskeerne bag sløret« har blandt andet vist eksempler på accept af flerkoneri, opfordringer til ikke at anmelde hustruvold og undervisning i islamiske regler for stening som straf for utroskab.

Flere partier har på forhånd foreslået stramninger over for imamer, der prædiker had og ekstremisme, heriblandt: Nedlukning af moskéer, krav om prædiken på dansk, afvisning af hadprædikanter ved grænsen, krav om uddannelse af imamer og afskaffelse af økonomisk støtte til visse religioner.

Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen betonede inden dagens forhandlinger det åbenlyse behov for at bekæmpe »reaktionær fundamentalisme«.

De Radikale er umiddelbart parate til at nægte imamer lov til at komme til Danmark, men advarer mod generelle indskrænkninger af ytringsfriheden. Omvendt mente hun ikke, at man kan komme ekstremismen i eksempelvis Grimhøjmoskeen til livs ved at fjerne dens mursten og rive bygningen ned, som blandt andre Dansk Folkeparti gentagne gange har foreslået.

SF efterlyser kortlægning af moskeer i Danmark

Formelt er det kirkeminister Bertel Haarder, der leder forhandlingerne, hvor også integrationsminister Inger Støjberg og justitsminister Søren Pind deltager. Haarder betegnede dagens møde som godt og konstruktivt og vil sandsynligvis indkalde partierne til videre forhandlinger på næste torsdag.

Målet er at have afsluttet arbejdet - i hvert fald delvist - inden sommerferien.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Hvor kommer taberkulturen fra?

Rune Toftegaard Selsing
At gøre som man har lyst til og leve i nuet, er den sikre vej til nederlag.

Blog: Bistandshjælp må ikke være en karrierevej!

Jens Kindberg
Man kan måske sammenligne bistandshjælp og dagpenge lidt med en ambulance. For hvornår ville du egentlig ringe 112?

Blog: Vore børn arver ulykken med renters rente

Mikael Jalving
Vi sender problemer forbundet med eskalerende migration videre til vore børn til trods for, at førstnævnte bliver værre og irreversible.
Annonce
Bolig
Engangsklude: Skal de genbruges eller smides ud?
Er det ressourcespild at smide engangs-rengøringsklude ud – eller bruger vi flere ressourcer på at vaske dem i vaskemaskinen? Fru Grøn er ikke i tvivl – læs hvorfor her. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her