*

 

Politik

Ny måling byder på en mindre tilbagegang til Socialdemokraterne

Måling fra Greens Analyseinstitut viser ikke samme tilbagegang for Socialdemokraterne som Megafon-måling.

- Socialdemokratiet fører ikke sin politik ud fra dagens meningsmåling. Vi gør det ud fra, hvad vi mener, der er rigtigt for Danmark. Derfor er det vigtigt, at man tager ansvar. Det gør vi, uanset om målingerne går op eller ned, siger partiets politiske ordfører Nicolai Wammen. Arkivfoto: Jens Dresling/Polfoto

Torsdag aften bød på skidt nyt for Socialdemokraterne.

En Megafon-måling, som er lavet for TV2 og Politiken, viste, at Socialdemokraterne var gået hele syv procentpoint tilbage siden seneste Megafon-måling i november og valget i fjor og landede på blot 19,3 procent.

De seneste asylstramninger, som partiet har stemt for sammen med blå blok, var årsagen til nedturen.

Fredag middag gør det mindre ondt, da en ny måling fra Greens Analyseinstitut lavet for Børsen kom frem.

Det yngste parti er næststørst i rød blok

Socialdemokraterne går marginalt tilbage fra 25,3 til 24,5 procent af stemmerne, hvilket er inden for den statistiske usikkerhed.

Dermed går Greens-målingen altså stik imod Megafon-målingen.

- Greens-målingen viser nogenlunde status quo, og det fortæller en helt anden historie end den måling, som er kommet fra Megafon, siger Kasper Møller Hansen, valgforsker ved Københavns Universitet, til Børsen.

Megafon spurgte 1000 danskere i sin måling. Målingens bemærkelsesværdige resultat gjorde, at Megafon besluttede sig for at spørge 1000 mere inden offentliggørelsen.

Måling giver kæmpe lussing til Socialdemokraterne

- Når man presser sine respondenter på den måde, risikerer man, at det skævvrider stikprøven.

- Man får kun fat i dem, der er hjemme ved telefonen. Så jeg tror nok mere på Greens-målingen, end jeg tror på den fra Megafon, siger Kasper Møller Hansen.

Socialdemokraternes politiske ordfører, Nicolai Wammen, måtte torsdag aften ud i den store forsvarstale for sit partis asyllinje. Han kommenterer også Greens-målingen.

- Socialdemokratiet fører ikke sin politik ud fra dagens meningsmåling. Vi gør det ud fra, hvad vi mener, der er rigtigt for Danmark. Derfor er det vigtigt, at man tager ansvar. Det gør vi, uanset om målingerne går op eller ned, siger Wammen til Børsen.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Pas på: Nye Borgerlige taler til stodderen i folk, og han har kronede dage

Camilla Schwalbe
De nye borgerlige overgår Dansk Folkeparti på menneskesyn og værdipolitik. De siger al det, som det dunkle vælgerdyb vil høre. Og de har en ”femme fatale” til at lokke folk mod bunden.

Blog: Thulesen Dahl har stadig ikke leveret resultater

Rune Toftegaard Selsing
Thulesen Dahl lever højt på sit partis troværdighed i udlændingespørgsmålet. I realiteten har han endnu ikke leveret hverken virkningsfulde forslag eller resultater.

Blog: Frihed til alle – undtagen muslimerne?

Victor Boysen
Nye Borgerlige vil øge danskernes frihed, men ønsker samtidig et totalforbud mod tørklæder i det offentlige rum. Hvad blev der af friheden til danske muslimer?
Annonce
Biler
Årets Bil 2017: Her er kandidaterne til årets bilpris
Kåringen af Årets Bil i Danmark byder på godt 20 bilnyheder, der alle er på jagt efter at vinde hæderen. For første gang kan det blive en SUV, der løber med sejren, men hybridbilerne lurer. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her