*

Politik

S: Alle flygtninge skal samles i lejre

Flygtningelejre, hvor alle asylsøgere samles, er en optimal løsning, mener Socialdemokraterne.

Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen, præsenterer et nyt bud på, hvordan flygtningesituationen bedst løses. Foto: Stine Bidstrup

Socialdemokraterne præsenterer et nyt bud på, hvordan flygtningesituationen bedst løses.

Dansk asylpolitik skal ikke længere udøves ved grænsen i Padborg. I stedet må EU’s ydre grænse lukkes, hvorefter der tættere på nærområderne kan oprettes velfungerende asyllejre, som alle flygtninge kan samles i. Derefter skal det være op til hvert enkelt vestligt land selv at bestemme, hvor mange flygtninge, man ønsker at tage imod. Resten af flygtningene må blive i lejrene, indtil de kan vende hjem en dag.

Sådan lyder modellen, som Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen, fremlægger.

»Den mest ideelle løsning vil være at lave modtagelejre rundt omkring. Også i nærområderne, hvor alle med behov for beskyttelse og husly kan komme hen. Der skal være ordentlige vilkår, så man på den måde kan udøve sin humanisme der,« siger Henrik Sass Larsen, som nævner sundhedsvæsen, arbejdspladser og et uddannelsessystem som en del af de permanente lejre.

Er der så flygtninge, som finder vej uden om systemet og tager rejsen direkte til Danmark , må de sendes retur til lejren.

»Hvis folk alligevel kommer spontant herop, skal de pænt følges derhen igen,« siger Sass Larsen, der opfordrer det internationale samfund til på den måde at »stoppe folkevandringen én gang for alle«.

DF vil have forslaget fremlagt

Han nævner Algeriet og Libyen som lande, der kunne huse de nye lejre. Men det kan i princippet være alle lande, der vil tage imod betaling fra EU, forklarer han.

Ved at have ordentlige lejre kan Danmarks internationale forpligtelser overholdes lige så godt der, som ved at give flygtninge asyl i Danmark, mener han og definerer modellen som »et mål«. Altså er det ikke et finpudset partiudspil.

Står det til Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, burde forslaget dog fremlægges i folketingssalen snarest:

»I den kommende uge kunne Socialdemokraterne og vi passende sammen stille et forslag, der forpligter regeringen til at arbejde i den retning, som Henrik Sass siger. Vi er enige i, at det vil være rigtig godt.«

De Radikales gruppenæstformand, Sofie Carsten Nielsen, advarer imod »interneringslejre« og kalder forslaget »langt uden for skiven«.

Integrationsminister Inger Støjberg affejer Sass-meldingen som »et slag i luften og bare en måde at markere sig på«. Hun opfordrer S-formand Mette Frederiksen til selv at »stå frem og redegøre for partiets politik i detaljer«.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Lad os få noget mere kritisk sans i medierne

Josephine Fock
Kan det virkelig passe, at der skal et Detektor-program til, før medierne vil forholde sig kritisk til regeringens spin? Sagen om PSO-ordningen kunne desværre tyde på det.

Blog: Vil Thulesen Dahl være statsminister redde Danmark?

Rune Toftegaard Selsing
Der er en grund til, at Thulesen Dahl ikke forlanger reelle stramninger af udlændingepolitikken.

Blog: Stop så forherligelsen af utroskab, det er jo skadeligt

Angela Brink
I pip rundt omkring i de mere kulturradikale medier kører der med jævne mellemrum artikler og programmer, der handler om, at utroskab er fint. Men utroskab skal ikke glorificeres i det offentlige rum af folk, der blot tilfældigvis har adgang til mediebilledet.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her