Ja-partier har i EU støttet 10 love, som de nu har fravalgt for danskerne

Hvis vælgerne stemmer »ja« på torsdag, bliver Danmark ud over Europol omfattet af 22 konkrete EU-retsakter. Samtidig fravælges 10 andre konkrete akter om bl.a. tolkebistand og offerhjælp. Men selv om ja-partierne har fravalgt de 10 retsakter i den pakke, der er til folkeafstemning, har de i vidt omfang stemt for de samme 10 akter, da de blev vedtaget i EU-Parlamentet.

Det viser en opgørelse fra dataanalysefirmaet Buhl & Rasmussen.

Venstre og De Konservative har stemt for samtlige 10, Socialdemokraterne for de 9 og SF for 8.

Socialdemokraterne og Venstre forklarer modsætningen med, at aftalen er et stort politisk kompromis.

»Der var vetoret, så der kom kun de ting med, som samtlige partier mente var en god idé. Desuden er der jo forskel på, om man i EUParlamentet stiller sig i vejen for, at andre lande indfører noget, og at man aktivt ønsker at indføre det i Danmark,« siger politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen (V).

Men den forklaring køber nej-partierne ikke.

»Det er paradoksalt, at man i Danmark prøver at give en garanti for at ville stå uden for nogle områder og så i Bruxelles gør det modsatte. Det gør det endnu sværere at tro på deres politiske garantier,« siger Morten Messerschmidt (DF), mens retsordfører Pernille Skipper (EL) mener, at ja-siden har opfundet fravalgene til lejligheden.

»Ja-siden taler om et tag selv-bord, hvor man vælger 22 ting til og 10 ting fra. Men i øvrigt glemmer de at fortælle, at man overdrager suveræniteten. Det store tryllenummer kunne jo ikke lade sig gøre, hvis de valgte det hele til,« siger hun.

Også professor ved Københavns Universitet Marlene Wind, der har argumenteret for et ja på torsdag, har et bud på en forklaring.

»Helt lavpraktisk handler det sandsynligvis om, at de bare skulle finde noget at vælge fra. Hvorfor har man ellers en tilvalgsordning? De har skullet finde et eller andet,« siger Marlene Wind.