*

Politik

Løkke bryder løfte om kontanthjælp

Under valgkampen fastslog Lars Løkke Rasmussen (V) flere gange, at han ikke ville skære i kontanthjælpen. Men det gør regeringen alligevel for en gruppe unge. De mister op mod en fjerdedel af deres månedlige ydelse.

Med et forslag om lavere kontanthjælp for unge lægger V-regeringen op til at gøre det modsatte af, hvad formand Lars Løkke Rasmussen (V) lovede før valget.

»Vi har ingen planer om at skære i kontanthjælpen,« sagde han midt i valgkampen til DR.

Få dage inden danskerne satte deres kryds, gentog Løkke garantien på TV2 og fastslog, at »jeg vil ikke skære i kontanthjælpen«:

»Den danske kontanthjælpsmodtager, der får den rene kontanthjælp, piller vi slet ikke ved.«

Men det vil statsministeren nu gøre alligevel. For unge under 30 år med en uddannelse foreslår regeringen at sænke kontanthjælpssatsen med mellem 800 og 1.900 kr., så de får samme ydelse som unge uden en uddannelse. Det fremgår af et faktaark fra Beskæftigelsesministeriet. Reduktionen svarer til en nedgang på mellem 14 og 24 pct.

På et samråd i sidste uge erkendte beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V), at regeringen lægger op til en »ydelseskorrektion«.

V: Det er en harmonisering

Socialdemokraterne mener, at Løkke siger et og gør noget andet.

»Han har et forklaringsproblem,« lyder det fra partiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen (S).

Dansk Folkeparti afviser at stemme for at sænke kontanthjælpen for unge med en uddannelse.

»Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvordan han vil bortforklare det,« siger arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted (DF) om Løkkes udtalelser.

Venstres finansordfører, Jacob Jensen, medgiver, at kontanthjælpen for unge med en uddannelse sættes ned, men afviser, at regeringspartiet er ved at bryde et løfte.

»Der er tale om en harmonisering af ydelserne,« siger Jacob Jensen (V) og fortsætter:

»Incitamentet til at få et arbejde skal være større. Det gør vi så ved at skrue på forskellige håndtag.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra statsminister Lars Løkke Rasmussen. Regeringen forventer, at forslaget vil udløse en besparelse på ca. 25 mio. kr.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Europa på vej mod ny Reformation

Mikael Jalving
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne.

Blog: Migrantkrise? Nu skal yderligere 500.000 migranter mod Europa

Anders Vistisen
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter.

Blog: De borgerligt-liberales tunnelsyn

Morten Uhrskov Jensen
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her