Tusindvis af ledige indvandrere er ikke klar til regeringens nyttejob

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) kan få svært ved at sende mange flere ledige indvandrere ud at arbejde for kontanthjælpen.

I nytårstalen sagde hun, at mange nye flygtninge skal ud på almindelige arbejdspladser eller gøre nytte ved f.eks. at reparere sandkasser i børnehaver og rense strande.

Hun tilføjede, at det også gælder de ”gamle” flygtninge og indvandrere, der har været her i mange år.

Men ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet er 83 pct. af de godt 41.000 ledige indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande ude af stand til at tage et arbejde eller et nyttejob. Det skyldes, at de har andre problemer end ledighed. F.eks. posttraumatisk stress. Dermed går de fri af Thornings stramninger – medmindre hele opdelingen i kontanthjælpssystemet ændres.

Blot 17 pct. af gruppen er i dag vurderet til at være job- eller uddannelsesparate, og det er kun disse ledige, der må sendes i nyttejob som modydelse for kontanthjælpen.

Martin Damm (V), formand for kommuneforeningen KL, har svært ved at få øje på nye værktøjer fra statsministerens side:

»Nu er det svært at gøre det meget detaljeret i en tale, men når flygtninge er ude over den treårige integrationsperiode, er de allerede i dag omfattet af de samme regler som alle andre, dvs. at de også kan komme i nyttejob.«

Majbrit Berlau, formand for landets socialrådgivere, advarer mod at sende de ikke-arbejdsmarkedsparate i nyttejob:

»Hvis vi stiller meget høje og urimelige krav til denne gruppe, er der risiko for, at vi knækker dem frem for at bygge dem op.«

Socialdemokraternes politiske ordfører, Ole Hækkerup (S), forsikrer, at ændringerne, som præsenteres i detaljer til februar, bliver nytænkende.

»Der skal vi udvikle noget nyt og bedre til at sørge for, at både de, der kommer og de, der allerede er her, får berøring med det omgivende samfund,« siger han.