Lempelig asylpraksis skal kulegraves

Justitsministeriet igangsætter en undersøgelse af måden, hvorpå danske udlændingemyndigheder hidtil har udstedt asyl til syriske flygtninge. Det sker, fordi Danmark sammenlignet med andre EU-lande tildeler en markant større andel af de syriske flygtninge asyl med konventionsstatus.

»Noget tyder på, at der er flere, som får konventionsstatus her,« siger justitsminister Mette Frederiksen (S).

Fordelingen er afgørende, fordi konventionsflygtninge, som i Danmark udgør to tredjedele, går fri af regeringens kommende stramninger af asylperioden og retten til familiesammenføring.

Asylstramningerne behandles af Folketinget for første gang i dag, men vil kun ramme det fåtal af flygtninge, som i Danmark får den såkaldte b-status. I andre EU-lande udgør den gruppe et stort flertal.

»Jeg har bedt Justitsministeriet om at afdække, hvad der kan være årsagen. Selvfølgelig er det interessant at se på, om vi vurderer syrernes situation på en anden måde, end sammenlignelige lande gør, « siger Mette Frederiksen.

Sagen er dog politisk vanskelig, fordi det er de uafhængige instanser Flygtningenævnet og Udlændingestyrelsen, som tager stilling til, hvorvidt en flygtning er individuelt forfulgt og dermed har ret til konventionsstatus – eller om ansøgeren betragtes som krigsflygtning, der blot får ret til midlertidig asyl.

»Det er ikke sådan, at jeg som minister kan sige, at jeg gerne vil have en 50/50-fordeling på vurderingerne. Det kan man altså ikke,« konstaterer ministeren.

Ifølge Venstres ordfører, Karsten Lauritzen, bør regeringen ændre loven, så praksis kommer til at flugte med lande, der har en strammere fortolkning.

»Vi kan ændre vores lovgivning, så der står, at sådan skal det administreres i Danmark. Så ændrer Flygtningenævnet praksis,« siger han.