Corydon: Ekstra fartbøder handler om trafiksikkerhed
Det er ikke en pengemaskine, når regeringen regner med ekstra bødestraffe til fartsyndere, siger finansminister Bjarne Corydon.
En del bilister vil sikkert være utilfredse med, at staten forventer ekstra indtægter fra blandt andet fartbøder for flere hundrede millioner kroner næste år.
Helt præcist regner regeringen med, at indtægterne fra bøder, parkeringsafgifter, salg af pas, køreprøver og kørekort med videre vil vokse til intet mindre end 2,6 mia. kroner i 2015. Det er i alt 607,9 mio. kroner mere end i år.
Men finansminister Bjarne Corydon (S) afviser, at regeringen benytter bødesystemet som en pengemaskine.
"At man skal overholde færdselslovgivningen, det handler ikke om penge. Det handler om menneskeliv. Færre trafikdræbte og færre uheld. Det synes jeg på alle måder er vigtigt at stå mål for,” sagde finansministeren, da han tirsdag formiddag præsenterede regeringens finanslovsforslag for 2015.
De ekstra bødeindtægter til staten skyldes to ting: For det første et "justeret skøn" over hvor mange penge, der ventes at komme ind, og for det andet, at politiets automatiske trafikkontrol er blevet fuldt udbredt og indfaset.
Beslutningen om at udvide den automatiske fartkontrol blev truffet og vedtaget for længe siden, påpeger Bjarne Corydon, da han blev spurgt til bødeindtægterne.
”Nu er vi så endelig der, hvor den automatiske fartkontrol kan udføres i praksis. Og så kommer pengene også i kassen,” sagde han.
Særligt på de sociale medier, har nyheden om de øgede bødeindtægter skabt røre, efter at Jyllands-Posten skrev historien mandag aften.
En af dem, der har kommenteret sagen, er Venstres retsordfører Karsten Lauritzen. Han anklager regeringen for at bruge bødepengene til at betale for fordoblingen af fradraget for faglige kontingenter, som vil give 1,3 mio. medlemmer af danske fagforeninger lidt flere penge mellem hænderne.
”Sådan finansierer regeringen deres gaver til vennerne i fagbevægelsen. Øgede bøder og kontrol for over 600 mio. Der regnes med at cirka hver anden bilist i 2015 går i fartfælderne!” skriver Karsten Lauritzen på sin Facebook-side.
Under sin præsentation af finanslovsforslaget lagde Bjarne Corydon vægt på, at dansk økonomi langsomt er ved at vende tilbage på rette spor. Det private forbrug er stille og roligt på vej op ad, eksporten stiger, og når ifølge finansministeren højere niveauer end før krisen.
Alligevel forventer regeringen, at underskuddet på de offentlige finanser vokser til knap 60 mia. kroner svarende til 3,0 procent af Danmarks bruttonationalprodukt (BNP).
Dermed kommer Dansk økonomi til lige nøjagtig at balance på EUs grænse for, hvor stort det offentlige underskud må være.
Væksten i det offentlige forbrug næste år nedjusteres i øvrigt fra 0,9 til 0,8 procent.
Regeringen vil til gengæld investere milliarder i velfærden over de kommende år. Blandt andet med det omfattende sundhedsudspil, som blev præsenteret i sidste uge. Udspillet indeholder forbedringer til blandt andre kronisk syge, kræftpatienter og de praktiserende læger rundt om i landet. Dertil kommer regeringen forbedringer af psykiatriområdet for 2,2 mia. kr. frem mod 2018.
Desuden har regeringen lagt en pose penge på 1,5 mia. kr. til side og øremærket dem ”konkrete velfærdsforbedringer med videre". Pengene er en invitation til SF og Enhedslisten om at lave finanslov med regeringen.