Hver anden vælger vil have "en anden" end Løkke og Thorning
45 pct. af vælgerne vil helst have en tredje statsministerkandidat at vælge imellem.
Det er ikke nok at kunne vælge mellem "en blå" og "en rød", når danskerne skal tage stilling til statsministerkandidater.
45,4 pct. af danskerne ønsker "en anden" kandidat til statsministerposten end oppositionens leder, Venstres-formand Lars Løkke Rasmussen, eller statsminister Helle Thorning-Schmidt.
Det fremgår af en A&B-måling, som Altinget har lavet blandt 1.204 vælgere. Altinget har lavet den slags måling regelmæssigt siden 2005, og det er første gang, at så mange har svaret "en anden".
Løkkes popularitet styrtdykket
Ifølge målingen er Løkke den foretrukne kandidat til landets øverste politiske embede blandt 27,4 procent af vælgerne, mens 20,9 pct. helst vil have Thorning-Schmidt til at lede landet.
Lars Løkke Rasmussen er altså mere populær end den siddende statsminister, men det hører med til historien, at 50 pct. af vælgerne for blot halvandet år siden foretræk Løkke i Statsministeriet.
Og hvem er så "en anden".
Ja, ifølge A&B-målingen peger 11,9 pct. på DF's leder Kristian Thulesen Dahl, Margrethe Vestager (R) foretrækkes af 6,1 pct., mens S-næstformand Mette Frederiksen opnår 5,3 pct.