"Politikere går efter magten, og den ligger til højre"
Når politikere skifter parti, gør de det for at få mere indflydelse.
Listen over politikere, der er skiftet til et mere højreorienteret parti, end det de kommer fra, er efterhånden lang. Og det er der en indlysende grund til, forklarer Johannes Andersen, der er lektor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet,
Leder efter indflydelse
”Når motivationen til at skifte parti er et indflydelsesspørgsmål, handler det om, at politikere vil gå efter partier med mest mulig magt. Derfor er det naturligt, som den politiske situation er lige nu, at skifte til et mere højreorienteret parti,” siger han.
Den forklaring bakker professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet Robert Klemmensen op om.
”Når politikere skifter parti, er det, fordi de gerne vil have et liv i politik. De vil gerne være med til at påvirke, hvordan samfundet fungerer på, ” siger han.
SF et enkeltstående tilfælde
Det er svært at komme udenom partiskiftene for de nu tidligere topfolk i SF, når man i disse dage snakker om, hvorfor politikere vælger et nyt parti. Grunden er ifølge Robert Klemmensen, at Ida Auken, Ole Sohn og Astrid Krag ikke har følt, at SF havde nok indflydelse på de politiske resultater.
”De mener, at hvis man skal påvirke samfundet, så skal man være i et parti, der kan påvirke magten. Det er ikke nok at påvirke ideerne, men man skal også få noget gummi til at ramme noget asfalt,” siger Robert Klemmensen.
Situationen i SF er en enkeltstående situation, mener Johannes Andersen.
”De fik dannet en todelt gruppe, hvor det for nogle var det politiske engagement, der var en bærende del af deres identitet og idealisme, mens der er andre, der mener, at indflydelse er vigtigere. De mest pragmatiske har valgt at skifte parti for at få mere indflydelse,” siger han.
Sanktionsmuligheder
Både Robert Klemmensen og Johannes Andersen peger på, at politikere tidligere er skiftet fra højre- til venstreorienterede partier. Blandt andet nævner de Dansk Folkeparti som et eksempel og fortæller, at partiet på velfærdsområdet er mere "rødt" end Fremskridtspartiet, som flere af medlemmerne i DF kommer fra.
"Hvis det udelukkende drejer sig om, at politikerne skifter ideologi og dermed også parti, så er der ikke nogen huskeregler," siger Johannes Andersen.
Samtidig understreger Robert Klemmensen, at vælgerne kan straffe de politikere, som de har stemt på, hvis de skifter parti.
”Man skal gøre plads til, at politikere kan skifte holdninger undervejs, og vælgerne kan bare lade være med at stemme på de samme igen, hvis de er uenige i deres kandidats skifte.”