Ministrenes niveau styrtdykker

Når det regner på præsten, drypper det på degnen. Det er et princip, der som regel fremhæves i forbindelse med positive begivenheder som f.eks. forfremmelser og Lotto-gevinster. Men i en dyster version tegner der sig samme logik for regeringens ministre, som nu alle sammen straffes for de møgsager, som enkelte ministre har været hvirvlet ind i på det seneste.

I en meningsmåling foretaget for Jyllands-Posten af analyseinstituttet Wilke får alle ministre en ringere bedømmelse af danskerne, end de gjorde i en tilsvarende måling fra maj 2013. Ikke en eneste minister har præsteret fremgang på en skala fra 1-10, hvor danskerne er blevet bedt om at vurdere, hvordan de enkelte ministre klarer sig. Både de dygtigste og dårligste sakker bagud i anseelse.

Topniveauet er således dykket fra karakteren 6 til middelniveauet 5,08, mens bundniveauet er dykket fra 3,8 og helt ned til 2,35.

Øv-sagerne

Lad os ridse de seneste tre sager op:

Først Christiania-skandalen. Den fældede justitsministeren i december, og på et samråd i Folketinget skal statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i dag forklare sin rolle i balladen. Og så er der Zornig-millionen:

Her har SF-formand Annette Vilhelmsen allerede fået tildelt en alvorlig politisk næse. I næste uge venter endnu et samråd, mens resultatet af en advokatundersøgelse truer.

Desuden er der GGGIsagen, som i slutningen af november pressede udviklingsmister Christian Friis Bach (R) til at trække sig som minister.

Ifølge Asmus Leth Olsen, adjunkt ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, har skandalerne fyldt så meget, at danskerne er begyndt at forbinde hele ministerholdet med noget skidt.

»De mange skandaler omkring ministre får folk til at tænke noget negativt, når de hører ordet minister. Der var sidste år udsædvanligt mange ministerafgange. Og ligesom med fnidder internt i et parti, så er den slags sager meget skadelige for vælgernes tillid til ministrene,« siger han og uddyber, hvordan dårligdommene smitter af på hele Slotsholmen:

»Vælgerne adskiller ikke nødvendigvis deres generelle syn på regeringen fra deres holdning til en specifik sag eller minister. Mange skandaler spiller derfor ind på vurderingen af andre ministre, selv om det på en måde ikke er fair.«

Klima- og energiminister, Martin Lidegaard (R) er også røget ned i den dårlige ende af danskernes liste efter forløbet om solcellesagen, som han fik en næse for i foråret. Den absolutte bundkarakter går dog til Annette Vilhelmsen.

Førstepladsen går til ...

Midt i den for ministrene nedslående læsning kan finansminister Bjarne Corydon (S) dog glæde sig over at ligge nr. 1 på listen. En placering, som den radikale leder, Margrethe Vestager (R), ellers har indtaget i tilsvarende målinger. Dengang lød ræsonnementet, at hun ud over sine evner som politiker også har en bredere appel til borgerlige og liberale vælgere, fordi hun selv er radikal.

Internt hos Socialdemokraterne er Corydon længe blevet betragtet som en af de mest højreorienterede i den økonomiske politik. Det var ham, som uddelte selskabsskattelettelser, og som allerede i 2012 tog et opgør med fagbevægelsen under de kulsejlede trepartsforhandlinger.

Frederik Hjorth, forsker i politisk psykologi ved Københavns Universitet, vurderer, at Corydon efter forløbet med finansloven også har overbevist danskerne:

»Det var en finanslov, som regeringen indgik med de borgerlige. Derfor giver den lidt appel til højre. Alle, som har siddet og set tv i de dage, har set Bjarne Corydon stå skulder ved skulder med Venstres og De Konservatives forhandlere. Han har også været mest synlig i at svine Enhedslisten til i samme forløb. Vestager fyldte ikke lige så meget i offentligheden om den aftale.«

Hjorth understreger samtidig, at det er marginaler, der adskiller Vestager og Corydon:

»Det er en symbolsk ting, at de har skiftet plads.«

Kalkunjagten

Socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke, vil ikke kommentere finansministerens personlige popularitet – eller for den sags skyld, at den magtfulde beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) taber terræn på listen.

Heunicke fremhæver i stedet, hvordan der er gået for meget polemik og klapjagt i den politiske diskussion på Christiansborg.

»Det er ikke lige kønt alt sammen, og det opfatter folk da. Men det er også noget med, at sagerne køres op til breaking news, og at oppositionspolitikere kræver ministerens afgang fra første fløjt. Selvfølgelig skal man være kritisk. Men helt generelt er der en tendens til, at der går ”kalkunjagt” i den på Christiansborg, selv om sagerne ikke altid berettiger til det,« siger Heunicke, der oplever, at vælgerne ikke orker mere ballade om enkeltsager med en minister i fokus.

»Jeg tror, at nogle mener, at kakunjagten i dansk politik er kammet lige lovligt over,« siger han.

En anden, som advarer imod »kalkunjagt«, er et af Folketingets længst siddende medlemmer – Venstres Bertel Haarder.

Han har plads i Folketingets Præsidium og opfordrer til mere »ordentlighed« på begge fløje i dansk politik.

»Vælgerne vil have, at vi alle sammen arbejder seriøst. De er trætte af polemik, og jo flere sager, som kører, jo mere trætte bliver vælgerne. Det rammer både ministrene, som er involveret i sagerne. Men det rammer også dem, der så bruger en masse kræfter på at bide ministrene i haserne. Det bliver man ikke nødvendigvis populær på,« siger han og opridser folketingsmedlemmernes dilemma:

På den ene side skal de kontrollere magthaverne, altså ministrene. På den anden side skal de ikke piske en stemning op og bidrage til politikerlede.

»Man bliver helt træt ...«

Selv om Haarder sidder i opposition, godtede han sig ikke, da det kom frem, at Christiania-sagen nu klæber til statsministeren.

»Jeg burde måske glæde mig over det Men det gør jeg altså ikke. I hvert fald ikke på folkestyrets vegne. Selvfølgelig skal sagen forfølges. Det er bare noget kedeligt noget at bruge tid på. Jeg kan næsten ikke holde ud at høre mere om den Bødskov-sag. Man bliver helt træt ved tanken om, at Statsministeriet er involveret, og hvor mange medietimer, der nu skal gå med det.«