Politiker: Aserbajdsjans sorte liste skræmmer ikke mig
To danske folketingspolitikere er havnet på Aserbajdsjans sorte liste. Men tager det roligt.
Aserbajdsjans udenrigsministerium er utilfreds med, at de to danske folketingspolitikere Eva Kjer Hansen (V) og Marie Krarup (DF) i forbindelse med et besøg i Armenien også besøgte Nagorno-Karabakh, en region med en omstridt politisk status.
Besøget vil derfor blive gransket nøjere, oplyser Elman Abdullayev, som er talsmand for udenrigsministeren i Aserbajdsjan, og en beslutning vil blive truffet, når undersøgelsen er overstået, lyder meldingen.
"Det tager jeg meget stille og roligt. Jeg er ikke så skræmt af at være på en sort liste," siger Marie Krarup til Jyllands-Posten.
Ifølge Marie Krarup har det slet ikke været en del af overvejelserne at tage kontakt til Aserbajdsjan.
Bare en studietur
"Vi er jo bare på en studietur. Vi er inviteret af Armenien for at forstå situationen i Amenien. Så vi går da ud fra, at de har styr på det," siger Marie Krarup.
Heller ikke Eva Kjer Hansen er særligt bekymret over situationen, da Jyllands-Posten taler med hende.
Ingen af de to politikere er blevet kontaktet af Aserbajdsjan og har ikke oplevet nogen konflikter. De har kun hørt om problemet ved at læse om det i danske medier.
Hverken Marie Krarup eller Eva Kjer Hansen har planer om at foretage sig noget i sagen, med mindre de selv bliver kontaktet.
Uden tilladelser
Aserbajdsjan mener, at Nagorno-Karabakh reelt er besat af armenierne og fortsat skal betragtes som en officiel republik, der tilhører Aserbajdsjan.
Politikkernes brøde består derfor ifølge Aserbajdsjans udenrigsministerium i, at de har besøgt regionen uden de rette tilladelser.
Det skriver APA, et nyhedsbureau i Aserbajdsjan, samt flere armenske medier.
Politikkerne deltog blandt andet i et møde med repræsentanter fra regionen - herunder områdets udenrigsminister - samt Armeniens ambassadør i Danmark Hrachya Aghajanyan.
LÆS OGSÅ: Velkommen i klubben, Marie Krarup
Genstand for krigshandlinger
Besøget vil derfor nu blive gransket nøjere, oplyser Elman Abdullayev, som er talsmand for udenrigsministeren i Aserbajdsjan, og en beslutning vil blive truffet, når undersøgelsen er overstået, lyder meldingen.
Nagorno-Karabakh har været genstand for flere krigshandlinger de seneste 20 år.
Ifølge den sidste sovjetiske folketælling i 1989 udgjorde armenierne 77 pct. af den daværende befolkning på 188.000 i regionen, mens 21 pct. var muslimske azerier.
FN har tidligere krævet, at Armenien trækker sig ud af områder i regionen.