Udlændinge på danske dagpenge

Uanset om de plukker tomater i et drivhus eller fuger fliser i en forstadsvilla, har EU-borgere adgang til danske dagpenge efter tre måneders arbejde i Danmark.

Dermed er dagpengene ligesom f.eks. SU og børnepenge endnu et eksempel på, at de danske, skattefinansierede velfærdsydelser fremover kan komme under pres fra udlændinge, der ikke betaler skat over et helt arbejdsliv.

»Det er stærkt bekymrende, at udlændinge så relativt hurtigt kan få adgang til vores dagpengesystem,« siger medlem af beskæftigelsesudvalget Inger Støjberg (V), der opfordrer regeringen til at indlede forhandlinger om, hvordan såkaldt ”velfærds-turisme” kan begrænses.

For at få de danske dagpenge skal udlændinge først have arbejdet i hjemlandet og været medlemmer af deres hjemlige arbejdsløshedskasse i ni måneder. I de fleste europæiske lande er medlemskab obligatorisk i modsætning til i Danmark. Derfor kan de fleste EU-borgere efter for eksempel en sæson på et dansk gartneri som medlemmer af en a-kasse hæve danske dagpenge i to år.

Direktør i a-kassernes brancheorganisation, Verner Sand Kirk, kalder udfordringen »svær« på grund af hensynet til arbejdskraftens fri bevægelighed i EU.

»Dette problem er potentielt så alvorligt, at der er ualmindelig god grund til at følge det ekstremt tæt,« siger han.

I øjeblikket er yderst få – blot 42 – udlændinge på danske dagpenge, som fortrinsvist er optjent i hjemlandet, oplyser Beskæftigelsesministeriet til Jyllands-Posten.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) vil ikke interviewes om sagen.

Hun skriver i en mail, at »vi holder et vågent øje med«, om reglerne skulle betyde »et ekstra træk på de sociale kasser«.

»Det er der på nuværende tidspunkt ikke noget, der tyder på,« skriver hun.

Med 4.005 kr. om ugen er dagpengene ret præcist 10 gange højere end de polske. En række østeuropæiske lande ligger endnu lavere.