Nu skrumper børneydelsen snart

Op imod 50.000 voksne skatteborgere, som får børne- eller ungeydelse for deres børn, vil opdage, at det kærkomne beløb, som ruller ind fra det offentlige til deres bankkonti, bliver mindre.

Det vil formentlig ske med virkning fra 1. januar 2014.

Den nedtrapning, som er en del af den aftalte skattereform, får hel eller delvis virkning for alle med en indtægt over 760.000 kr.

Vielsesattest eller ej?

Dog behandles ugifte samlevende forældre anderledes i forhold til gifte og i forhold til sammenbragte familier.

Registrerede partnere behandles på samme vis som ægtefæller.

Samlevende par behandles ikke som ægtefæller og registrerede partnere, og det er derfor kun modtagerens topskattegrundlag, der skal bruges ved beregning af en eventuel nedsættelse hos de ugifte samlevende.

For ægtefæller foreslås det, at nedsættelsen sker på baggrund af begge ægtefællers indkomst. Hvis begge ægtefæller har et topskattegrundlag på over 700.000 kr., beregnes nedsættelsen derfor på baggrund af summen af beløbene hos hver af ægtefællerne, som overstiger bundgrænsen på 700.000 kr.

Hvis kun den ene ægtefælle har et topskattegrundlag på over 700.000 kr., beregnes nedsættelsen på baggrund af 2 pct. af den del, der overstiger de 700.000 kr.

I alt ændres børne/ungeydelsen delvist for 44.000 modtagere med i alt 84.000 børn.

Yderligere 4.500 modtagere skønnes at få ydelsen for deres i alt 7.000 børn fuldstændig aftrappet.

Snak over hækken

Hvis du falder i snak over hækken med naboer om de nye, lidt skrappere regler, skal du være forberedt på en vis forvirring.

Flere jævnaldrende par med lige mange børn i huset kan nemt få vidt forskellige børne/ungeydelse fremover.

Det skyldes de mange forskellige, formelle måder, danske familier lever sammen på.

Ikke bare aftrappes ydelsen efter indtægten. Dens størrelse hænger også sammen med, om forældrene har en vielsesattest, om de er samlevende - eller registrerede partnere.

En anden forskellighed kan komme af, at der i sammenligningen på villavejen er familier, hvor mor eller far eller begge to har særbørn fra et tidligere forhold.

Så forvirringen kan nemt blive total.

Udgangspunktet for alle

I år udbetaler staten ca. 14,6 mia. kr. til familier med børn og unge. I det lys er statens besparelse ved en indkomstnedtrapning bestemt til at overskue.

Den årlige nettobesparelse for staten bliver nemlig kun på 120 mio. kr.

Nedtrapningens princip er, at der sker nedsættelse af ydelsen, når modtageren af den har en indkomst, der overstiger grundlaget for topskat på 700.000 kr. Det svarer til en lønindkomst på 760.000 kr. før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.

Herunder følger forskellige familiekonstellationer og virkningen for dem.

Enlig med et barn:

Topskattegrundlag på 900.000 kr.

Det er 200.000 kr. over grænsen, hvor aftrapningen begynder.

Af dette overskydende beløb på 200.000 kr. beregnes 2 pct. = 4.000 kr. Det vil sige, at børneydelsen reduceres fra 17.196 kr. til 13.196 kr.

Samlevende ægtepar - forskellig indtægt:

Far i ægteskabet har topskattegrundlag på 900.000 kr., moderens er 400.000 kr., og hun er modtager af ydelsen.

Aftrapning med 2 pct. af faderens indkomst over de 700.000 kr. Det vil sige 4.000 kr., som reduceres i ydelsen til moderen.

Ægtepar med to store indtægter:

Faderen har topskattegrundlag på 900.000 kr., moderen 750.000 kr.

Aftrapning med 2 pct. af det samlede, overskydende beløb på ialt 250.000 kr. = 5.000 kr. fradrag i ydelsen.

Har dette par flere børn, er det den samlede børneydelse, hvori der skal ske nedsættelse, uanset om det er fælles børn eller ej.

Store indtægter - moderens særbarn:

I det ovenstående eksempel, gør det ingen forskel i beregningerne og resultatet, at det enlige barn er moderens særbarn, eller om særbarnet har søskende, der er fællesbørn.

Samlevende forældre - ikke gift - fælles barn:

Mor (modtager af børneydelsen) har et topskattegrundlag på 750.000 kr. Der aftrappes med 2 pct. af de overskydende 50.000 kr., dvs. 1.000 kr.

Da parret ikke er gift, tæller faderens indkomst ikke med.

Samlevende - særbørn + fællesbarn - ikke gift:

Parret har et fællesbarn (mor er modtager af børneydelsen), og hver af forældrene har et særbarn.

Mors topskattegrundlag er på 1.200.000 kr., fars 850.000 kr.

Mors skattegrundlag har overskydende 500.000 kr., hvoraf der aftrappes med 2 pct.

Hun får nedsat ydelsen for fællesbarnet og sit særbarn med ialt 10.000 kr.

Fars skattegrundlag har overskydende 150.000 kr. Ydelsen for hans særbarn nedtrappes med 2 pct. heraf, svarende til et nedslag på 3.000 kr.

Efterberegninger

For disse familietyper og alle andre modtagere af børne/ungeydelse, bliver der umiddelbart udbetalt ydelse efter oplysninger i familiernes forskudsskemaer til Skat.

Det betyder, at der skal ske en beregning, når skatteåret er omme, og der vil ske en justering.