Dokumentation: Brevet fra S i Aalborg

Til: Socialdemokratiets Hovedbestyrelse, Socialdemokratiets ledelse

onsdag den 20. juni 2012

Vi henvender os til Jer, fordi vi er meget bekymrede for den situation vores parti befinder sig i lige nu – en situation, som for alvor truer med at sætte Socialdemokraterne udenfor politisk indflydelse i mange år fremover, både landspolitisk og lokalpolitisk.

Vi er meget bekymrede i forhold til næste års kommunalvalg. Det ligger ganske vist 18 måneder ude i fremtiden. Men allerede nu er vi urolige for at valget vil resultere i, at en række socialdemokratisk ledede kommuner og gamle højborge, vil falde i hænderne på Venstre. Samtidig med at formandskabet i KL lander samme sted, og dermed overlader endnu en fordelagtig position til at føre oppositionspolitik imod regeringen.

Vi må som parti forholde os til, at den aktuelle krise kommer på baggrund af markant faldende vælgertilslutning over de sidste 20 år. Det er med andre ord efterhånden svært at søge trøst i vores partis stolte politiske historie. Vi må konstatere, at vælgerne viser faldende tiltro til, at vi kan løse de udfordringer, som vores velfærdssamfund står overfor, samtidig med at de har mistet tilliden til at vi reelt er et rødt, socialt og demokratisk alternativ til den borgerligt liberale politik.

Mange medlemmer og vælgerne har svært ved at se det socialt balancerede og retfærdige i, at skattelettelser til de bedst stillede finansieres, ved at forringe ydelserne for dagpenge- og kontanthjælpsmodtageren, forældre på barsel eller dem der ulykkeligvis ender på sygedagpenge. For dem er der kun én ting der er værre end ufinansierede skattelettelser, og det er skattelettelser finansieret på de svagestes bekostning.

Endvidere har vælgerne vanskeligt ved at forene løftet om, at de ikke ville blive bedt om at betale to gange, hvis efterlønsordningen blev decimeret, med kravet til fagbevægelsen ved trepartsforhandlingerne om at komme med to årlige arbejdsdage. Udover at det klinger abstrakt, tænkt og akademisk, er det uendeligt svært at forene med en virkelighed præget af stigende ungdomsarbejdsløshed, finanskrise og et boligmarked der er gået i stå. Forslaget om omdannelsen af to helligdage til arbejdsdage, bankede yderligere et søm i kisten med vælgernes og medlemmernes tillid. Der er efterhånden ikke ret mange dage tilbage på året, der er hellige - og da slet ikke for de ansatte i detailhandlen.

Vi mener at vores parti i den nuværende krise har mistet følingen med hvilke problemstillinger danskerne er optaget af. Vores partitop på Christiansborg taler om abstrakte fremtidsscenarier i 2020 og 2032 – en fremtid vi kun kan spå om, og som erfaringen viser, ikke holder set i et historisk perspektiv. Danskerne og dermed vælgerne er derimod optaget af den nære hverdag – lige her og nu – år 2012: ”Kan jeg risikere at miste mit job?”; ”Hvordan kommer jeg tilbage på arbejdsmarkedet?”; ”Hvordan undgår jeg at glide ud af dagpengesystemet?”; ”Hvordan klarer jeg de månedlige afdrag på hus, lejlighed,…?”; ”Kan mine børn få en praktikplads eller et job i det hele taget?”; ”Hvilken uddannelse skal mine børn vælge”. Eller endnu en ungdomsårgang, som bliver færdige med deres uddannelse i de her dage: ”Hvad skal der ske med os?”

Berettigede bekymringer vi som det største regeringsparti har ”pakket ind” i 2020 planer, som vælgerne har overordentligt vanskeligt ved at forholde sig til. Vi har selv, igen og igen italesat den her krise. Nu kræver vælgerne handling her og nu, og de vil se et klart formål med de politiske initiativer.

Vi ved godt, at vi som parti har de bedste intentioner med langsigtede reformer af velfærdssamfundet. Spørgsmålet er bare om ikke langsigtede reformer bedst gennemføres i opgangstider? Enhver ved, at mennesket i krisetider først og sidst har blikket rettet imod overlevelse her og nu, og først har overskud til at formulere langsigtede strategier og handleplaner, når det føler sig tryg og sikker på familiens næste måltid og lønchecken til at betale næste måneds terminsydelse.

Vi håber, at vi med den her henvendelse kan medvirke til, at vores parti og partitoppen på Christiansborg kritisk vil evaluere det folketingsår, som snart er overstået. Et år som fremstår ”rodet”, uden politisk fokus, og som savner den positive socialdemokratiske fortælling. En fortælling der fortæller om vækst og skabelse af nye arbejdspladser, en bedre hverdag for den helt almindelige dansker, bedre skoler, mere forskning og en stærkere indsats for miljø og klima. Om at vi, i stedet for at spå om fremtiden, kan skabe den: forme den i vores eget billede hvis vi står sammen, tror på os selv og på hinanden. Det er en fortælling som står i skarp kontrast til den borgerlige ditto, og som i sidste ende var den egentlige grund til at vælgerne gav os nøglerne til statsministeriet.

Vi forventer at det vil ske ved inddragelse af partiorganisationen. Ikke bare folketingsgruppens ledelse og hovedbestyrelsen. Men tillige igennem dialog med de lokale partiforeninger, der mere end nogle andre led i organisationen har ’fingeren på medlemmernes puls’ og kan fortælle, hvordan ’patienten’ har det, og hvad den har brug for, for at blive sig selv igen. Vi forventer at I kommer ud og tager en åben og fordomsfri debat med jeres bagland, eller at I inviterer os over til en kop kaffe og en ærlig snak. Kun sådan har vi en chance for at komme tilbage på rette spor, og genvinde opbakningen og tilliden fra vælgerne og vores medlemmer.

Venlig hilsen

Hans-Henrik Henriksen, gruppeformand

Martin Mølholm, fællesformand

Den socialdemokratiske byrådsgruppe, Aalborg

Socialdemokraterne, Aalborg

Efterskrift, lørdag den 30. juni 2012

Vi måtte fredag den 22. juni om aftenen, med beklagelse erfare at regeringen indgik forlig med Venstre og Konservative, om den nye skattereform. En reform der indeholder flere gode og rigtige elementer, set med socialdemokratiske øjne. Men som desværre alligevel ender med at vende den tunge ende nedad, alene af den grund at den er socialt skæv. Hverken den socialdemokratiske vælger, eller vores partis medlemmer, har lyst til at få mere sat ind på sin løncheck, når pengene kommer fra den arbejdsløse nabo, kollegaen der er blevet langtidssygemeldt, eller datteren der ikke har været i stand til at få anvist arbejde, efter endt uddannelse. Så hellere et mindre løft af topskattegrænsen. Derfor havde vi langt hellere set et forlig med Enhedslisten og har vanskeligt ved at forstå, hvorfor regeringen ikke havde større tålmodighed og tid til at få det på plads.