Modarbejdes af havbrug
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Danmark tilsluttede sig i 1996 en aftale mellem Østersølandene om beskyttelse af Østersøens havmiljø. Denne Helsinki-konvention trådte i kraft i 2000, da alle ni Østersølande havde undertegnet aftalen. Konventionen dækker alle forureningskilder af betydning for Østersøen, og den er løbende blevet moderniseret. Østersøen omfatter i denne sammenhæng både Kattegat, Bælterne, Østersøen, Den Botniske Bugt og Den Finske Bugt.
Under Helsinki-konventionen har man oprettet Helsinki-kommissionen (Helcom), der mødes årligt. Dens beslutninger træffes ved enstemmighed og er samtidig henstillinger til deltagerstaterne om, at beslutningerne indføjes i staternes lovgivning. Denne organisation holdt møde i København i oktober 2013 under dansk formandskab.
»Både badegæster og fisk skal have renere vand i Østersøen«, lød det i en pressemeddelelse fra miljøminister Ida Auken i forbindelse med Helcom-mødet med ministre fra Østersølandene. »Lukkede strande med badeforbud på grund af blågrønne alger og fisk, der er presset af iltsvind, skal være fortid i Østersøen«, proklamerede miljøministeren. De ni Østersølande aftalte, at de i 2021 vil have reduceret deres årlige udslip af kvælstof med 118.000 tons og fosfor med 15.000 tons. Danmarks andel heraf består i 2.890 tons kvælstof og 38 tons fosfor. Det er baggrunden for miljøministerens optimistiske udtalelse. Det er vigtigt, at Danmark opfylder sin del af aftalen, for flere af de andre lande står over for langt større opgaver end Danmark, særligt Polen. På den baggrund er det mærkværdigt, at den nuværende miljøminister i maj i år har tilladt etableringen af et havbrug ved Endelave, som årligt vil udlede 88 tons kvælstof og 9,6 tons fosfor urenset i havmiljøet. Der er ingen dokumentation for den påståede rensende virkning af muslinge- og tangbrug. Dette havbrug er det første af i alt 40 planlagte meget store havbrug i de danske farvande.
Jo flere havbrug, som får Miljøstyrelsens forureningstilladelse, desto større byrder vil blive lagt på landbrug og byer i Danmark i de kommende år, hvis de aftalte mål skal nås.