Krig mod danmarksmodellen?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Formanden for Vindmølleforeningen er i Jyllands-Posten 28/3 kritisk over for sundhedsundersøgelsen, som han mener, er fremprovokeret af vindmøllemodstandere. Folk har ikke taget skade de seneste 30 år, siger han. Men det er ikke lægevidenskabeligt undersøgt – derfor tager ministerierne initiativ til undersøgelsen.

Formanden har ret i, at vi har 30 års erfaring med små møller, men vi har kun fire-fem års erfaring med de nye, store møller. Valide undersøgelser vedr. de store 150 m vindmøller skal derfor ikke forventes, især da f.eks. hjerte-kar-sygdomme udvikler sig over længere tid.

Vi ved dog, at 134 naboer på støjgrænsen oplever store gener og forstyrret søvn (Jysk Analyse), og vi ved, at støj, søvnløshed og stress giver hjerte-karsygdomme, m.v.

På samme måde som tobak

Hvis vi spoler tiden tilbage og udskifter ordet ”vindmølle” med ”tobak”, så sættes vindmølleformandens udtalelser i relief: »I Danmark har vi i mere end 30 år givet folk tusindvis af cigaretter, uden at der foreligger eksempler på, at folk er blevet syge af at ryge.«

Det tog en krig – mange år, før vi kendte konsekvensen af tobaksrygning. Vi behøver vel næppe den borgerkrig, som formanden nævner, for at få kastet lys over helbredskonsekvenserne ved vindmøller?

Hvorfor må vi ikke vide mere? Hvorfor skal Danmark ikke være foregangsland på alle niveauer: Helbredsmæssigt forsvarlig afstand til naboer (England 3 km)? Reel borgerinddragelse – ikke skindemokrati. Og naturligvis ingen ”danmarksmodel”: Vindmøller, der kan finjusteres, så de ved 6 og 8 m/sek. overholder støjbekendtgørelsen, men derudover ikke kontrolleres.

Vindmølleformanden bruger en del taletid på borgermøder i sin kronik, men har næppe selv deltaget i et: De forkromede powerpoint-shows og skrækindjagende film præsenteres ikke af vindmølleskeptikere, men af Naturstyrelsens vindmøllerejsehold, som kalder sig selv problemknusere for kommunerne. Men er den almindelige borger blot en sten i skoen, der skal knuses? Det er ikke mindre beskæmmende, at selveste formanden for Vindmølleforeningen skriver, at vindmøller dækker 33 pct. af elforbruget. Han ved udmærket, at vindmøllerne producerer fluktuerende strøm, der måske ”svarer” til 33 pct. af elforbruget, men ikke ”dækker” 33 pct., idet mellem 30 og 50 pct. deraf sælges til udlandet.

Derfor efterspørger han nye, milliarddyre kabler til nabolandene – der ikke er interesseret i dansk vindmøllestrøm, for de har problemer nok med deres egen fluktuerende vindmøllestrøm.